Økologisk frugtproduktion får en vitaminindsprøjtning

Der spilles på flere strenge i et nyt forskningsprojekt, der undersøger og udvikler en række metoder til at sikre god kvalitet, holdbarhed og udbytte i økologiske frugtproduktion.

17.01.2014 | Janne Hansen

Forskere undersøger og udvikler forskellige tiltag, der kan forbedre udbyttet, kvaliteten og holdbarheden af økologiske pærer og æbler. Foto: Janne Hansen

Økologiske frugtavlere står i et dilemma. På den ene side vil de gerne producere økologiske frugt med en fin kvalitet og holdbarhed samt et højt udbytte. På den anden side er det begrænset, hvad frugtavlerne har til rådighed af midler til at bekæmpe sygdomme, skadedyr og ukrudt i deres plantager og derved sikre en høj holdbarhed og kvalitet samt pænt udbytte af det færdige produkt.

 

Der er hjælp at hente i et nyt forskningsprojekt, der vil undersøge og udvikle en række metoder, der kan tages i brug i økologisk frugtproduktion. Metoderne kan også anvendes i konventionel frugtproduktion. Projektet, der ledes af Aarhus Universitet, ser helt konkret på produktionen af æbler og pærer, men den viden, der opnås, kan også anvendes i produktionen af andre typer af frugt.     

 

Udbytte for lavt  

Høstudbyttet af økologiske æbler og pærer er meget lavere end i konventionel produktion. Det skyldes flere faktorer, som projektet har til hensigt at forbedre.

 

- Udbyttet i produktionen af økologiske æbler og pærer ligger under en tredjedel af det man opnår i den konventionelle produktion. Det skyldes primært, at der sker angreb af svampesygdomme og insekter på trods af, at der hyppigt sprøjtes med naturlige pesticider, forklarer lederen af projektet seniorforsker Lillie Andersen fra Aarhus Universitet. 

 

Der skrues på flere knapper

Tidligere undersøgelser på Aarhus Universitet har vist, at tag over frugttræerne har en gunstig effekt på forekomsten af æbleskurv (se artiklen Æbler under tag er pletfrie). Med et tag over æbletræerne kan frugtavleren reducere sprøjtning og øge udbyttet. Men dækningen ændrer mikroklimaet og kan påvirke planterns vækst og frugtkvalitet. Forskerne vil undersøge, om der er bivirkninger ved denne nye metode.

 

Tidligere undersøgelser ved Aarhus Universitet har også vist, at en strategisk sprøjtning med hævemidlet kaliumbikarbonat har en god effekt mod skurv. (Læs artiklen Svovl + bagepulver = sunde økologiske æbler). Placering af sprinklerdyserne i forskellige højder i rækken af frugttræerne ser ud til at være en lovende teknik. På denne måde kan avleren sprøjte effektivt i den begrænsede periode, hvor bagepulveret har en virkning. Teknikken kan også bruges til forebyggende vanding mod den svampespore, der er årsag til skurv. I projektet vil forskerne videreudvikle denne teknik og afprøve den i praksis.

 

Skadedyr er også en udfordring i økologiske frugtplantager. Æblebladlus og pæregalmyglarver reducerer udbyttet betydeligt. Forskerne vil undersøge, om etablering af blomsterstriber i plantagen kan skabe et habitat for naturlige fjender af æblebladlus, og de vil undersøge, om pæregalmyglarverne kan bekæmpes ved hjælp af svampe, der er giftige overfor larverne.

 

Undersøgelserne i projektet holder sig ikke alene til plantagen. Forskerne ser også på, om frugternes holdbarhed efter høst kan forbedres ved hjælp af en behandling, der kombinerer varmt vand og blåt lys. Også denne del af projektet bygger videre på tidligere undersøgelser ved Aarhus Universitet, som du kan læse om i artiklen Varmt vand og UV-lys erstatter pesticider i frugtproduktion.

 

Det fireårige projekt er bevilget 12 mio. kroner fra Fødevareministeriets Grøn Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP). Deltagere i projektet er Aarhus Universitet (projektleder), Københavns Universitet, Gefion Økologisk Rådgivning, GartneriRådgivningen, H.B.H. Handel, Dansk Vandingsteknik og fire økologiske frugtavlere.

 

Projektet, der hedder Protecfruit, er et Organic RDD2-projekt, som er finansieret af Fødevareministeriet og koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Lillie Andersen, Institut for Fødevarer, e-mail: lillie.andersen@agrsci.dk, telefon: 8715 8323, mobil: 4029 2142

 

DCA