Aarhus Universitets segl

Nyt Nordisk Køkken for giraffer

Fodring af giraffer i zoologiske haver foregår ofte mere på grundlag af gefühl og erfaring end videnskabelig dokumentation for, hvad er sundest for girafferne.

I naturen æder giraffer helst blade fra akacietræer, men der er begrænset viden om, hvad er sundest for dem i zoologiske haver. Foto: Cathrine Dyhr Sauer

 

 

Hvad skal man tilbyde en giraf i zoologisk have, hvis den skal æde foder, som både er sundt og appetitvækkende? Det undersøger forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Zoo.

 

På savannen i Afrika æder giraffer helst blade fra akacietræer. I Danmark kan vi ikke byde på akacietræer, og om vinteren er der ikke mulighed for at tilbyde friske grønne blade fra nogen som helst træer.

 

- En giraf på 1.200 kg æder meget, så man er nødt til at finde fodermidler, der ikke alene er sunde og velsmagende for giraffen, men også er praktiske at håndtere for dyrepasserne, siger ph.d.-studerende Cathrine Dyhr Sauer fra Aarhus Universitet og som står for at undersøge, om der kan findes nye egnede fodermidler til giraffer.

 

En giraf er ikke en ko

Giraffer er drøvtyggere ligesom køer, får og geder. I fangenskab bliver de typisk fodret med lucernehø og forskellige slags foderpiller samt eventuelt et supplement af frugt og grønt.

- Der findes ikke nogen forkromet foderplan for giraffer. Fodring af dem beror de fleste steder på erfaring fra dyrepassere. Det bedste ville være at finde fodermidler med et stort indhold af blade, så foderet ligner det, girafferne æder i naturen. En giraf er nemlig ikke en ko, siger Cathrine Dyhr Sauer.

 

For at hente mere konkret viden har hun foretaget  obduktioner af giraffer i Sydafrika. Dyrene var blevet aflivet i forbindelse med et helt andet projekt på Aarhus Universitet vedrørende blodtryk. Hypotesen er, at giraffernes vom er forholdsvis mindre end vommen hos køer og at giraffernes vommuskulatur er svagere.

 

- Man mener, at giraffens vom er tilpasset det faktum, at blade er lettere og hurtigere at fordøje end græs. Bladene behøver derfor ikke at opholde sig i vommen i så lang tid som græs og giraffen har ikke så stor en lagerplads i vommen som koen, siger Cathrine Dyhr Sauer.

 

Aflange fibre, for eksempel græsstængler, vil komme til at ligge i toppen af vommen som en måtte og dermed give en lagdeling af vomindholdet, sådan som det kendes fra køer. Det menes, at den formodede svagere muskulatur i giraffens vom betyder, at den ikke kan blande materialet i vommen så effektivt som hos en ko, og at den derfor ikke er i stand til at fordøje græsset ligeså godt.

 

- Giraffer i zoo kan få forskellige fodringsbetingede sygdomme. Det vil vi prøve at undgå ved at finde egnede fodermidler til dyrene, siger Cathrine Dyhr Sauer.

 

Rester fra et andet forsøg

Som fra en slags Nyt Nordisk Køkken får girafferne i projektet tilbudt et bredt sortiment af gode danske råvarer. Helt i tråd med, at der skal undgås madspild, er en del af fodermidlerne rester fra et andet forsøg på Aarhus Universitet, som drejer sig om en undersøgelse af forskellige urter i græsmarken til køer (læs mere om dette forsøg her).

 

Cathrine Dyhr Sauer har udvalgt planter med et forholdsvis stort bladareal, så girafferne vil blive tilbudt ensilage lavet af henholdsvis cikorie, rødkløver, kommen og lucerne.

 

Til at begynde med laves der en pilotundersøgelse for at se, om girafferne vil æde de forskellige nye fodermidler. De fodermidler, som girafferne synes om, vil indgå i den større undersøgelse, hvor der kigges på foderindtag, fordøjelighed og passagehastighed for de forskellige ensilagetyper.

 

Præcist hvilke giraffer, der bliver udvalgt til forsøget, er endnu ikke afgjort, men Københavns Zoo, Odense Zoo og Givskud Zoo har alle vist interesse i at deltage med giraffer i projektet. 

 

Yderligere oplysninger: Ph.d.-studerende Cathrine Dyhr Sauer, Institut for Husdyrvidenskab, cathrine.dyhrsauer@agrsci.dk, telefon: 6171 6000

Tekst: Janne Hansen