Nyt forskningssamarbejde om klima kommet på plads

Aarhus Universitet er med i en ny europæisk forskningsinfrastruktur, der går ud på at påvise forandringer i økosystemer, eksempelvis landbruget, som følge af klima- og miljøforandringer.

28.11.2017 | Janne Hansen

Blandt de faciliteter, som Institut for Agroøkologi stiller til rådighed for andre forskere, er anlæg, der kan måle udledning af klimagasser fra marken. Foto: Søren O. Petersen

Beslutninger om, hvordan landmænd, forbrugere og politikere skal forholde sig til klimaændringer skal bygge på fakta. Jo mere stærkt og sikkert et datagrundlag, desto bedre et beslutningsgrundlag kan forskerne forsyne offentligheden med. Det er lige netop det, der sker i en ny forskningsinfrastruktur, som Aarhus Universitet er med i, og som ledes af Københavns Universitet. 

Den nye forskningsinfrastruktur hedder Analysis and Experimentation on Ecosystems Denmark (AnaEE Denmark) og er bevilget 20 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet for en femårig periode fra 2018 til 2022. Derudover bevilger danske universiteter 25,5 mio. kr., så forskningsinfrastrukturen sikres finansiering de kommende 10 år. 

AnaEE Denmark er del af den europæiske AnaEE, som er en fælles europæisk forskningsstruktur, hvortil Aarhus Universitet og de øvrige partnere forpligter sig til at stille forsøg i marker og andre økosystemer samt instrumenter og data til rådighed for andre forskere. Delingen af data og viden vil øge mulighederne for, at forskerne kan lave undersøgelser på tværs af flere typer af økosystemer og derved styrke deres datagrundlag til brug i eksempelvis klimamodellering. 

AU stiller faciliteter til rådighed

Fra Aarhus Universitet deltager Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience med henholdsvis marker med forskellige dyrkningssystemer, kunstige søer og græsarealer. 

- I Institut for Agroøkologi betyder det, at vi kan instrumentere nogle af vores langvarige forsøg, så vi kan skaffe bedre målinger af drivhusgasserne fra markerne. Vi får også bedre muligheder for at manipulere temperatur og nedbør, så vi kan se hvordan klimaændringer påvirker udslippet af klimagasser fra markerne, forklarer sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og fortsætter: 

- Vi kan også få bedre tal på kulstofbalancen i forskellige dyrkningssystemer. Det gælder især i græsmarker og ved reduceret jordbearbejdning, siger han. Jordens kulstofbalance har betydning både for klimaet og jordens frugtbarhed.    

Institut for Bioscience deltager med en række kunstige søer, hvor effekten af klimaændringer på søer med forskellige niveauer af næringsstoffer og klarhed i vandet studeres. Forsøgene startede i 2003 og er det længstvarende af sin art i verden. De indgår også i en række internationale forskningsprojekter (f.eks. AQUACOSM og PROGNOS). 

- Med de nye midler kan vi opnå mere detaljerede målinger af algebiomassen og -sammensætningen, samt af drivhusgasudvekslingen mellem de kunstige søer og atmosfæren, forklarer professor Erik Jeppesen fra Institut for Bioscience. 

I et andet langtidsforsøg på Institut for Bioscience er der manipuleret med kvælstof og glyfosat for at forstå effekten af disse almindelige påvirkningsfaktorer på den marknære natur. Det nye projekt muliggør blandt andet meget detaljerede billeder fra bevægelige kameraer. Herved kan der opnås en detaljeret viden om, hvordan biomassen er fordelt på forskellige plantearter til forskellige tidspunkter. 

-Vi kan dermed bedre kvantificere effekten af påvirkningsfaktorerne på konkurrencen mellem de forskellige plantearter, forklarer professor Christian Frølund Damgaard fra Institut for Bioscience. 

Deling af data gavner forskningen

At forskerne deler data er der ikke noget nyt i, men når det sættes i system på tværs af Danmark og resten af Europa giver det forskerne endnu bedre muligheder. Jørgen E. Olesen citerer et eksempel, som han var vidne til for nylig ved et ph.d.-forsvar ved forskningsinstitutionen INRA i Frankrig. Her havde den ph.d.-studerende data fra tre forskellige steder, herunder AU Foulum i Danmark. 

- Hun havde nogle stærke data, der viste meget tydeligt, at jo mere kulstof jorden lagrer, desto større bliver kvælstofoverskuddet. Det er jo noget af et dilemma, da vi på den ene side gerne vil have, at jorden lagrer kulstof af hensyn til jordens frugtbarhed og reducerede udledning af drivhusgasser, mens vi på den anden side ikke ønsker et stigende kvælstofoverskud af hensyn til vandmiljøet og udledning af lattergas, siger Jørgen E. Olesen. 

Hvis vi skal undgå at komme i en situation, hvor vi skal vælge mellem rent vand og frugtbar jord og under alle omstændigheder undgå udledning af drivhusgasser, skal vi have en bedre forståelse for de overordnede sammenhænge mellem kulstof og kvælstof, som begge har stor betydning for klimaet. 

- Den nye forskningsinfrastruktur kan hjælpe os med at få bedre indblik i disse sammenhænge, siger Jørgen E. Olesen. 


Du kan læs pressemeddelelsen fra Uddannelses- og forskningsministeriet ”56 millioner til infrastruktur til forskning i klima- og miljø og samfundsdata”. 


Se også hjemmesiden for AnaEE Denmark for mere information. 


Yderligere oplysninger:

Sektionsleder, professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, email: jeo@agro.au.dk, telefon: 8715 7778, mobil: 4082 1659 

Professor Erik Jeppesen, Institut for Bioscience, email: ej@bios.au.dk 

Professor Christian Frølund Damgaard, Institut for Bioscience, e-mail: cfd@bios.au.dk  

Natur, miljø og klima, Plantedyrkning, Institut for Agroøkologi, Institut for Bioscience, DCA, Agro