Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt fodringskoncept til pattegrise på vej

Produktionen af smågrise er udfordret af diarré omkring fravænning og en høj dødelighed. Løsningen har hidtil været tildeling af medicinsk zink i foderet, men brugen heraf skal udfases senest i juni 2022. Nu vil AU-forskere i samarbejde med SEGES og industrien udvikle et fodringskoncept, som kan sikre fravænning af grise uden brug af medicinsk zink og med lavt antibiotikaforbrug.

01.04.2019 | Linda Søndergaard Sørensen

Målet med det nye projekt er at udvikle et koncept for fodring af smågrise som starter to dage efter faring og varer til to uger efter fravænning. Der sker dermed ikke et foderskift ved fravænning, og tarmen er ”trænet” til at undvære somælken. Foto: Anders Trærup, AU.

Målet med det nye projekt er at udvikle et koncept for fodring af smågrise som starter to dage efter faring og varer til to uger efter fravænning. Der sker dermed ikke et foderskift ved fravænning, og tarmen er ”trænet” til at undvære somælken. Foto: Anders Trærup, AU.

Fravænningen er en kæmpestor udfordring for smågrisene, da deres tarmsystem og udskillelse af fordøjelsesenzymer er tilpasset mælk. Smågrisene tilbydes oftest tørfoder 8-14 dage før fravænning, men kun et fåtal af grisene æder betydende mængder. I praksis betyder det, at grisene ved fravænningen brat overgår fra mælk til tørfoder, uden at grisenes mavetarmkanal og enzymsystem er udviklet tilstrækkeligt til at fordøje og absorbere de mere komplekse plantebaserede makronæringsstoffer.

I et stort samarbejdsprojekt med AU i spidsen er målet derfor at udvikle et helt nyt fodringskoncept til pattegrise. Idéen med det nye koncept er at introducere tørfoder til pattegrisene ved at drysse det på gulvet fra en automat allerede fra todages alderen.

”På denne måde udnytter vi grisenes nysgerrighed og naturlige rodeadfærd, og de vænnes tidligt til at optage tørfoder og når op på et højt foderindtag, før de skal fravænnes. Samtidig ”trænes” enzymsystemerne i grisenes mavetarmkanalen, så de er klar til at fordøje tørfoderet efter fravænning”, fortæller seniorforsker og leder af projektet, Mette Skou Hedemann fra Institut for Husdyrvidenskab.  

Optimal fordøjelighed af protein og stivelse

Det er vigtigt, at fravænningsfoderet er optimalt sammensat, og især er foderets indhold af biotilgængelige aminosyrer afgørende for dyrenes vækst. I forsøget på at udnytte dyrenes fulde vækstpotentiale, vil projektet optimere proteindelen og anvende højtfordøjelige proteinkilder med optimal aminosyresammensætning. Dette kan bl.a. opnås ved at kombinere mælkeprotein og forarbejdet, letfordøjeligt sojaprotein, så en maksimal andel af proteinet absorberes og udnyttes, mens andelen af ufordøjet protein reduceres. 

Stivelsesfordøjeligheden er det andet kardinalpunkt, da denne er kompromitteret de første par uger efter fravænning. Fravænningsfoderet er grisenes første møde med stivelse. De har ikke tidligere haft behov for at producere stivelsesspaltende enzymer (amylaser), og lav sekretion af disse enzymer til tyndtarmen er sandsynligvis den primære årsag til den lave stivelsesfordøjelighed.

Optimal formaling og varmebehandling kan gøre stivelseskornene lettere fordøjelige, men effekten af varmebehandlingen vil variere med stivelseskilden (hvede, byg, havre etc.), og projektet vil afdække den optimale behandling af en række stivelseskilder. 

Ufordøjet protein og stivelse kan øge risikoen for diarré

”Ufordøjet stivelse og protein udgør et letomsætteligt substrat for mikrobiotaen og kan danne grobund for patogene mikroorganismer, som øger risikoen for diarré hos smågrise. Derfor vil vi i projektet øge den samlede ernæringsmæssige værdi af foderblandingen ved at forarbejde stivelseskilden og sojaprotein, og dermed maksimere stivelsens og proteinets fordøjelighed og tilgængelighed, siger Mette Skou Hedemann.

Nyt foderprodukt skal på markedet

I projektet vil der blive arbejdet med en forbedret processering af sojaprotein vha. en forfordøjelse med nye og flere typer enzymer og forbedrede procestekniske tiltag. Dette forventes at øge proteintilgængeligheden og hastigheden af proteinfordøjelsen og derved give et bedre produkt end dem, der findes på markedet i dag.

”Problemstillingen vedr. fravænningsdiarré er kompleks, og derfor er løsningen det også. Der er næppe et enkelt næringsstof eller tilsætningsstof, som kan gøre udslaget. En grundlæggende præmis for dette projekt er, at et bedre match mellem grisens behov, udviklingstrin og evne til fordøje foder kan reducere forekomsten af fravænningsdiarré”, slutter Mette Skou Hedemann.

Projektet løber i perioden fra 2019 – 2022 og er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), under Miljø- og Fødevareministeriet. Projektet ledes af Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab og udføres i samarbejde med SEGES, Vestjyllands Andel samt Hamlet Protein.

 

Flere oplysninger 

Mette Skou Hedemann, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Mette.Hedemann@anis.au.dk

Anis, Svin, DCA, Erhverv