Nye bekæmpelsesmoduler til radrensere skal styrke virkningen af mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Forbedrede resultater med bekæmpelse af ukrudt på landbrugsmarkerne er målsætningen for et nyt forskningsprojekt med deltagelse af Aarhus Universitet og Kongskilde Industries. Projektet satser på nyudvikling af skærløsninger til forbedring af ukrudtseffekten ved radrensning på små rækkeafstande. Desuden skal projektet udvikle et nyt redskabsprincip til en effektiv bekæmpelse af alm. kvik og andre rodukrudtsarter med øverligt placerede rødder og udløbere.

30.06.2014 | Søren Tobberup Hansen

Effekterne ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse af både en- og flerårigt ukrudt skal forbedres i et nyt forskningsprojekt under ledelse af forskere fra Aarhus Universitet. Det vil i den konventionelle produktion begrænse afhængigheden af herbicider, mens den økologiske produktion vil være i stand til at øge udbytterne, dyrkningssikkerheden og fleksibiliteten i afgrødevalget som følge af en forbedret ukrudtsbekæmpelse. Foto: AU

Stigende resistens over for herbicidmidler og økologernes nødvendige behov for at foretage mekanisk ukrudtsbekæmpelse er noget af baggrunden for et nyt forskningsprojekt, der er under ledelse af forskere fra Aarhus Universitet.

Projektet, der går under betegnelsen ”NEWCUT – Nye værktøjer til mekanisk ukrudtsbekæmpelse”, har netop modtaget 3,5 mio. kr. fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram til blandt andet at udvikle nye bekæmpelsesmoduler til radrensere. De skal sikre højere og mere sikre effekter mod ukrudt. Desuden vil projektets partnere, Aarhus Universitet, Kongskilde Industries og Videncentret for Landbrug, udvikle en ny konceptmaskine til bekæmpelse af rodukrudt med øverligt placerede rødder og udløbere.

- Vi vil udvikle skærløsninger til rækkeafstande mindre end 20 cm. Moderne styringsteknologi vil kunne håndtere styring af skær på små rækkeafstande. Projektet vil udvikle skærudformninger, som giver optimal ukrudtseffekt på små rækkestande, og som giver brugeren mulighed for fleksible skærtyper, hvis der eksempelvis er behov for hyppeeffekter mod småt ukrudt i rækken, forklarer projektleder Bo Melander, lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Store rækkeafstand giver risiko for udbyttetab
Han peger på, at muligheden for effektiv radrensning på små rækkeafstande er vigtig, fordi forskning udført på blandt andet AU Flakkebjerg har vist, at rækkeafstande over 20 cm til korn kan give udbyttetab på 10-15 procent.

Mens nye styringsteknologier har gjort radrensning mere rationel og omkostningseffektiv, så har udviklingen af de ukrudtbekæmpende dele i form af skær og tænder ikke fulgt med. Udfordringerne er blandt andet gengroning efter bekæmpelse, for svage effekter mod lidt større ukrudt og manglede beskyttelse af afgrøden ved radrensning på bestemte tidspunkter.

I projektet skal parterne således udvikle roterende aggregater til montering efter selve skærdelen til forbedring af ukrudtseffekten under mere ugunstige forhold som stort ukrudt og fugtige vejrperioder.

- Vores udvikling af de roterende aggregater vil tage udgangspunkt i split-hoeing- og basket weeding—principperne. Split-hoeing bygger på stive stålbørster, som drives af oliemotorer. Princippet har vist meget gode effekter mod selv større ukrudt. Basket weeding består af netruller, som primært virker mod ukrudt i jordoverfladen. Princippet kan være mere enkelt end split-hoeing, men kan med kraftudvikling gøres mere aggressivt, siger Bo Melander.

Hos projektpartneren Kongskilde Industries ser chefen for den strategiske udvikling, Ole Green, frem til at realisere projektets potentiale.

- Radrensningsløsninger med nye skær- og kombinationsløsninger specielt designede til små rækkeafstande vil være en nyhed på markedet og stille Kongskilde stærkere i konkurrencen. Det forventes helt klart, at projektets lovende løsninger også vil kunne finde anvendelse til radrensning på de mere almindelige rækkeafstande på 50-70 cm, og således også være med til at forbedre Kongskildes nuværende produktprogram, siger Ole Green.  

 

Fakta:

Projektet løber fra 1. august 2014 og frem til udgangen af 2017.    

Yderligere oplysninger: Lektor Bo Melander, Institut for Agroøkologi, telefon: 8715 8198, e-mail: bo.melander@agrsci.dk

Forskning, DCA, Teknik