Ny viden om udsættersøers tilstand før transport til slagteri

Forskere fra Aarhus Universitet har som nogle af de første undersøgt udsættersøers tilstand den dag, de skal transporteres til slagteriet.

20.08.2018 | Janne Hansen

Der er meget lidt viden om udsættersøers kliniske tilstand, inden de læsses på transportbilen. Foto: Carsten Kjærulf Christensen

Hvert år slagtes halvdelen af de danske søer –  cirka 500.000 dyr –  og sendes på deres sidste rejse til slagteriet. Der har hidtil været meget lidt forskningsmæssigt fokus på denne gruppe dyr. Forskere fra Aarhus Universitet har for nylig udført et af de første studier af udsættersøernes kliniske tilstand på transportdagen og har nu publiceret resultaterne i et videnskabeligt tidsskrift.

Der er tidligere og i andre lande foretaget undersøgelser af dyrenes tilstand, når de ankommer til slagteriet. Herfra ved man, at udsættersøer, sammenlignet med slagtesvin, udgjorde hovedparten af de dyr, der var udmattede, alvorligt halte eller i meget dårlig huld ved ankomsten. Til gengæld er der meget lidt viden om udsættersøers kliniske tilstand, inden de læsses på transportbilen.

- Det synes at være lidt af et paradoks, da sådan viden er yderst relevant, når man skal vurdere, om dyrene er egnede til transport, siger en af forskerne bag den nypublicerede undersøgelse, Karen Thodberg fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. 

Hundredvis af udsættersøer undersøgt

Studiet ved Aarhus Universitet omfattede 12 besætninger, der alle fik besøg af trænede teknikere på selve transportdagen. Teknikerne udførte grundige kliniske undersøgelser af de søer, landmanden havde udpeget til transport og slagtning – i alt 522 dyr. På listen over kliniske mål, var blandt andet dyrenes kropstemperatur, åndedrætsfrekvens, huld, gang og diverse skader. 

Kun fire søer, blandt dem landmændene havde udvalgt, var decideret uegnede til transport. De blev tilbage i besætningen og holdt uden for undersøgelsen. En hel del af de resterende søer havde forskellige skader eller skavanker, som kunne påvirke deres velfærd under transporten.  

- De forskellige skavanker vil nok betyde, at søerne vil være mere følsomme over for belastningen fra den kommende transport end andre grupper af svin, siger Karen Thodberg.

Under 1 procent af søerne var halte, men en stor andel af udsætterdyrene havde skader af forskellig art, såsom sår (ca. 55 procent), skrammer (ca. 30 procent) og yverlæsioner (ca. 25 procent), og 60 søer have mindst et skuldersår. 

Lakterende udsættersøer mere følsomme

En forholdsvis stor del – næsten 40 procent – af søerne kom direkte fra farestalden og var lakterende på slagtedagen. De havde en højere forekomst af afvigelser fra normen relateret til yveret, såsom hævelser og andre tegn på inflammation. I artiklen diskuterer forskerne, hvorvidt netop lakterende udsættersøer har en størrefølsomhed overf or varmebelastning på grund af deres høje stofskifte.  

Samlet set giver denne undersøgelse et indblik i omfanget og typen af skader og skavanker hos udsættersøer, men der er behov for mere viden om søernes adfærd og velfærd i deres sidste levetid. 

- Vores resultater viser, at der er behov for flere undersøgelser af diverse aspekter af livet som udsætterso i perioden fra, at man beslutter, at soen skal slagtes, og indtil selve slagtetidspunktet. Det gælder både i forbindelse med f.eks. hvilken type opstaldning og gruppestørrelse, der bedst kan sikre søernes velfærd i denne periode, samt forholdene under transporten til slagteriet. Man bør i særdeleshed rette fokus mod forholdene for de lakterende udsættersøer, siger Karen Thodberg.


Yderligere oplysninger

Kontakt
Seniorforsker Karen Thodberg
Institut for Husdyrvidenskab, AU
Mail: karen.thodberg@anis.au.dk
Telefon: 8715 7938

Seniorforsker Mette S. Herskin
Institut for Husdyrvidenskab, AU
Mail: mettes.herskin@anis.au.dk
Telefon: 8715 7945
Mobil: 5050 2969

DCA, Anis, Svin