Ny undersøgelse: Tid og penge afholder landmænd fra at ansætte elever

Det er dyrt og tidskrævende at have elever ansat. Sådan lyder det fra danske husdyrproducenter i en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

15.08.2016 | Nina Hermansen

Selv om mere end halvdelen af respondenterne tilkendegiver, at det er en hjælp at have elever ansat på bedriften, svarer hele to tredjedele, at det også kan være både meget tidskrævende og dyrt at have elever. Arkivfoto: AU

- Hvis vi i fremtiden skal have nok danske medarbejdere, skal der ændres på deres uddannelse. De er for dyre, og vekslen mellem skole og praktik passer ikke sammen.

Sådan lyder det i en kommentar fra en dansk husdyrproducent i en ny spørgeskemaundersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet har foretaget for Fødevarestyrelsen. Mere end 1100 landmænd har deltaget i undersøgelsen, der bl.a. har haft til formål at beskrive medarbejdere og udfordringer i dansk husdyrbrug ud fra en række parametre, bl.a. rekruttering.

Af undersøgelsen fremgår det, at kun lidt over en fjerdel af respondenterne har ansat elever fra danske landbrugsskoler. Det blev også bekræftet for nylig i en undersøgelse foretaget af Landbrugsavisen, hvor det fremgik, at mange landmænd tøver med eller helt er stoppet med at tage elever.

- Landbruget står med en stor udfordring. Vores undersøgelse viser, at kun knap halvdelen af de danske medarbejdere– og endnu færre af de udenlandske -  har en uddannelse som faglærte landmænd. En temmelig stor gruppe medarbejdere er ufaglærte. Hvis vi kobler det til modviljen mod at ansætte elever, rejser det spørgsmålet om, hvordan uddannelsesniveaet i dansk landbrug sikres fremover? siger post doc Inger Anneberg fra Institut for Hudyrvidenskab. Hun har stået bag undersøgelsen i samarbejde med sin kollega, professor Jan Tind Sørensen.

Udlændinge er stærke konkurrenter

Selv om mere end halvdelen af respondenterne tilkendegiver, at det er en hjælp at have elever ansat på bedriften, svarer hele to tredjedele, at det også kan være både meget tidskrævende og dyrt at have elever. Startlønnen for en landbrugselev er på cirka 11.000 om måneden, dertil kommer tillæg ved overarbejde og på helligdage. 

- En del af kommentarerne i rapporten kritiserer startlønnen for at være for høj og kravene til praktikpladserne for at være for store. Den høje løn gør også, at forventninger til eleverne stiger. Flere efterlyser en løn svarende til SU-niveau - og desuden efterlyses større fleksibilitet i forhold til, hvornår praktikken er placeret, siger Inger Anneberg og forklarer, at det bliver foreslået, at eleverne bør være i praktik i de travle sæsoner, forår, efterår og ikke om vinteren, hvor skoleopholdet bør ligge.

Det bliver også påpeget i kommentarerne, at danske elever har svært ved at konkurrere med udenlandsk arbejdskraft, når det handler om løn og arbejdstider. Eksempelvis bliver det brugt som begrundelse for at have udenlandsk arbejdskraft, at elever stopper, når de skal på skole. 

Som en af respondenterne skriver:

- Hvis der ikke lige er en ny elev, og vi mangler en til at afløse, er man tilbøjelig til at tage en udlænding, som kan starte med kort varsel.


Yderligere oplysninger

Som led i Fødevarestyrelsens forskningsstrategi ønskes der fokus på landmandens og medarbejdernes rolle i forhold til dyrevelfærd. Fødevarestyrelsen har derfor bedt Aarhus Universitet om at undersøge dette område i to projekter. Første projekt består af en videnopsamling med fokus på, hvad forskningen siger om medarbejdernes rolle i forhold til dyrevelfærd og en status over medarbejdernes baggrund i dansk landbrug i dag. 

Hele undersøgelsen er offentliggjort i DCA Rapporten: "Medarbejdere i dansk husdyrbrug: Hvem er de, og hvad er deres rolle i sikring af god dyrevelfærd"

Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt i slutningen af 2015 til 3013 landmænd (ejere) med malkekvæg, svin og mink. 1119 landmænd har svaret. I gennemsnit har de 1119 besætninger knap 4 medarbejdere. Formålet med undersøgelsen har været at beskrive, medarbejdere i dansk landbrug (husdyr), hvilken baggrund de har (nationalitet, uddannelse) og hvilket behov ejerne ser for efteruddannelse. Endelig blev der også spurgt til udfordringer omkring rekruttering af nye medarbejdere.

Download rapporten her

Læs artiklen: Tydelig ledelse er afgørende for dyrevelfærden
Læs artiklen: Husdyrproducenter: Der skal fokus på pleje af landbrugets image

Konklusion i rapporten

  • Mere end hver tredje medarbejder i husdyrbruget er udlænding
  • Kun halvdelen af de danske medarbejdere i husdyrbruget er uddannede landmænd
  • Andelen af medarbejdere, der ikke er faglærte landmænd, er højere hos udenlandske medarbejdere end hos danske
  • Fokus på medarbejdernes viden og medarbejdernes uddannelse er centralt – og herunder også ledelsens rolle 
  • Det er en udfordring i dagens husdyrbrug, hvordan man sikrer den tilstrækkelige viden om dyrevelfærd hos en stor gruppe udenlandske medarbejdere
  • Forholdsvis mange danske medarbejdere er ufaglærte, samtidig med at en del husdyrbrugere, af mange forskellige grunde, ser ud til at vægre sig ved at tage danske elever.

Kontakt

Post doc Inger Anneberg

Institut for Husdyrvidenskab
Mail: inger.anneberg@anis.au.dk  
Mobil: 21 74 57 08

Anis, DCA, Fjerkræ, Kvæg, Mink, Svin, DCA Tema