Når kløvergræs er mere end kløver og græs

Urter i kløvergræsmarker kan bidrage positivt til biodiversitet, kulstoflagring, ressourceudnyttelse og udbytte – men det kræver god styring af andelen af urter.

14.12.2016 | Janne Hansen

Kløver og græs bør få selskab af flere urter, da det medfører en række fordele. Foto: Janne Hansen

Der kan være flere gode grunde til at blande urter i sine græsmarker. Hvordan dette forholder sig vil professor Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, fortælle om i sit indlæg på Plantekongres 2017, der holdes i Herning den 17.-18. januar 2017. Her vil han præsentere resultater, som en gruppe forskere fra Institut for Agroøkologi er kommet frem til efter at have undersøgt flere forskellige kombinationer af urter og gødningsstrategier i kløvergræsmarker. 

- Kløvergræsmarker med urter er relevante på kvægbrug. Dyrkning af urtekløvergræs til biogas kan også være en mulighed for et presset planteavlssædskifte, hvor det samtidig er med til at opbygge jordens frugtbarhed, siger Jørgen Eriksen. 

Forskerne undersøgte de tre urter, som har vist det største potentiale for at klare sig i kløvergræsmarker, nemlig cikorie, vejbred og kommen. Undersøgelserne omfattede inklusion af en eller alle tre af disse urter i blandinger med alm. rajgræs og rødkløver under både ugødede og gødede forhold. Forskerne undersøgte effekterne på udbytte, rodbiomasse, metanudbytte, kvælstoffiksering og jordens frugtbarhed. 

Vejbred gav gode resultater

Der var kun en af de tre urter, der øgede udbyttet af græsmarken. Det var vejbred.

- Blandinger med vejbred øgede udbyttet signifikant, mens udbytterne med cikorie eller kommen var på niveau med kløvergræs uden urter, siger Jørgen Eriksen. Tilførsel af kvæggylle havde ingen eller meget beskeden effekt på udbyttet hos de fleste blandinger.

Under jorden kunne kommen også være med, idet blandingernes rodbiomasse blev forøget ved inklusion af kommen og vejbred. Vejbred var den urt, der gav det højest metanudbytte af kløvergræsmarken.

Urteblandingerne påvirkede jordens mikrobielle samfund forskelligt. Hvor det over jorden var vejbred, som skilte sig mest ud, var det under jordoverfladen kommen. Det kom til udtryk blandt andet i form af øget mikrobiel biomasse.

Der skal kræses om kløveren

Fiksering af luftens kvælstof er en vigtig begrundelse for at have kløvergræsmarker i planteavlssædskifter. Undersøgelserne viste, at den totale fiksering stort set udelukkende afhænger af kløverandelen. De bedste blandinger fikserede 200-300 kg N pr. ha pr. år i den høstede biomasse.

- Hvis den samlede andel af græs og urter bliver for stor går det ud over kløverandelen og dermed fikseringen af kvælstof. Vi målte en overførsel af det fikserede kvælstof fra kløver til græs og urter på 15 procent, men det var hovedsageligt græsset, som fik andel heri, forklarer Jørgen Eriksen.

Eftervirkningen efter ompløjning af græsmarkerne med urter var ikke påvirket af blandingernes sammensætninger og var for alle på højde med rødkløver i renbestand eller i blanding med rajgræs.


Yderligere oplysninger 

Læs mere om Plantekongres 2017 her

Oplægget er en del af session 56: Kløvergræsmarkens mange muligheder, der finder sted tirsdag 17. januar kl. 13.

Professor Jørgen Eriksen
Institut for Agroøkologi
E-mail: Jorgen.eriksen@agro.au.dk
Telefon: 8715 7672
Mobil: 5168 0554

 

 

Agro, DCA, Plantedyrkning, Plantekongres, Konference