Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Når fluerne gør køerne stressede

Køer kan være så bange for stikfluer, at de helst holder sig ude af stalden. Specielt de økologiske mælkeproducenter er berørt af problemet, fordi de ikke må bekæmpe fluerne kemisk. Der er muligheder for at reducere plagen, men endnu ingen nemme eller effektive løsninger.

30.09.2004

Køer kan være så bange for stikfluer, at de helst holder sig ude af stalden. Specielt de økologiske mælkeproducenter er berørt af problemet, fordi de ikke må bekæmpe fluerne kemisk. Der er muligheder for at reducere plagen, men endnu ingen nemme eller effektive løsninger.

I konsultationen ved Skadedyrlaboratoriet kan man hele tiden tage temperaturen på, hvilke insekter der generer danskerne eller de danske virksomheder. ?Problemerne? ankommer typisk med posten - ofte klæbet op og mast ud på et stykke papir. De seneste år har der været et stigende antal henvendelser om stikfluen, som kan ?forhindre? køerne i at komme ind i stalden og æde og blive malket.

Ude hos landmanden

I mange besætninger, specielt økologiske kvægbesætninger er stikfluer blevet et meget stort problem. En landbrugskonsulent beskriver i en henvendelse til Skadedyrlaboratoriet situationen som: ? Dyrene vil ikke ind, når de skal malkes, og under malkningen sparker de malkemaskinen af. I flere situationer har malkeren fået skader af de sparkende dyr. Køerne løber ud af stalden og kommer først ind, når mørket sænker sig, og stikfluerne går til ro. Resultatet er, at mælkeydelsen falder?.

Såvel stikfluen som stuefluen er almindelige på danske gårde med husdyr. Stikfluen ligner stuefluen, men kendes på, at den har en lang spids snabel foran på hovedet. Stikfluen suger blod af varmblodige dyr, for eksempel mennesker, køer og grise.

Kombinationen af store besætninger og områder i stalden med dybstrøelse giver gode betingelser for opformering af stikfluens larver, som stortrives i blandingen af ensilagerester, urin, halm og gødning, og den varme som gæringen giver.

Mest udenlandske undersøgelser

Seniorforsker Henrik Skovgård, Skadedyrlaboratoriet har gennem flere år forsket i fluer og deres bekæmpelse.

- Stikfluerne bider især i sensommeren og til langt hen på efteråret, og jeg er ikke i tvivl om, at de stresser husdyrene. Udenlandske undersøgelser har vist, at bideaktiviteten kan føre til en reduktion i mælkeydelsen hos køer og bevirke, at kalvene vokser langsommere. Det er ikke vist, at stikfluen overfører sygdomme. Men den suger blod, så det skal ikke undre mig, hvis der er sygdomme, som overføres med fluen, siger Henrik Skovgård.

- Der er kun lavet få danske undersøgelser, men meget tyder på, at stikflueangreb kan antage et omfang, hvor det har betydelige velfærdsmæssige og produktionsmæssige konsekvenser for dyrene. Fluetætheden kan være enorm. Der kan nemt være 100.000 stikfluer i en stald med 100 køer. Vi ved imidlertid ikke ret meget om, hvor mange fluer der skal til, før køerne stresses af dem.

Forebyggelse og bekæmpelse

De konventionelle kvægbrug kan anvende kemiske midler. Det er både dyrt og tidskrævende, men korrekt anvendelse kan holde problemet nede. De økologiske besætninger kan dels forsøge at forebygge problemet, dels bruge mekanisk eller biologiske bekæmpelse.

Forebyggelse af flueplagen handler især om, hvordan landmanden håndterer gødningen. Det er vigtigt at muge jævnligt ud i stalden om sommeren, og det kan være en fordel at dække møddingen med en presenning. Endvidere skal foderrester og andet organisk materiale fjernes under vandkummer.

Mekanisk bekæmpelse omfatter ophængning af fluefangere med lim eller lysfælder, men disse metoder er sjældent effektive, når der er mange fluer.

Snyltehvepse til bekæmpelse

Ved biologisk bekæmpelse udnyttes de naturlige fjender, fluerne allerede har. Skadedyrlaboratoriet har siden 1996 arbejdet på at udvikle en metode, hvor man bruger snyltehvepse (2-3 mm lange insekter) til at angribe og ødelægge fluepupper. Skadedyrlaboratoriet har indsamlet snyltehvepse i danske stalde og fundet frem til en egnet art samt udviklet en metode til at opformere dem.

Metoden egner sig bedst til stalde med dybstrøelse, og resultaterne viser, at det er muligt at reducere antallet af fluer mærkbart ved at indsætte snyltehvepse, men effektiviteten er varierende. Snyltehvepsene leveres i pakninger af to liter, som skal spredes ud i gødningen hver anden eller tredje uge igennem hele fluesæsonen (april-oktober). Det bedste er, at drysse pupperne langs kanten af gødningsmåtter. Endvidere betaler det sig at intensivere behandlingen i de områder, hvor der er flest fluer. Snyltehvepsene er ikke effektive i kvægstalde med gyllesystemer (I svinestalde kan der anvendes gyllefluer, som forhandles af flere mindre danske firmaer).

Vil udvikle beslutningsstøttesystem

Henrik Skovgård har for tiden ingen nemme løsninger til de flueplagede landmænd og køer.

- Jeg ser to områder, vi som forskere bør koncentrere os om den kommende tid. For det første skal vi samle mere viden om stikfluens biologi, og om hvor generende fluerne er for køerne. Vi skal fastsætte skadetærsklen, dvs. finde hvor mange fluer koen kan klare, uden den bliver så stresset, at det påvirker velfærden og produktionen.

- For det andet skal vi udvikle et pc-beslutningsstøttesystem, hvor flere bekæmpelsesmetoder kan integreres ved hjælp af en matematisk model. Det skal give landmanden et redskab til at vurdere starttidspunktet for en effektiv bekæmpelse, og de metoder han eller hun kan anvende for at holde fluebestanden nede under de forhold, der er gældende i den enkelte stald.

Flere oplysninger: Henrik Skovgård


imported:auinstallation09.cs.au.dk:13:Nyheder