Mulighed for bedre måling af kvælstofudledning fra marken

Risikoen for udvaskning af kvælstof kan bestemmes ved at måle markens indhold af mineralsk kvælstof om efteråret.

04.01.2017 | Janne Hansen

Måling af markens mineralsk kvælstof om efteråret kan give et fingerpeg om risikoen for udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Foto: Janne Hansen

Måling af udvaskning af kvælstof fra landbrugsmarker til vandmiljøet er meget omkostningskrævende og urealistisk at gennemføre rutinemæssigt. Et alternativ kan være målinger af jordens indhold af mineralsk kvælstof om efteråret som udtryk for potentialet for udvaskning fra den pågældende mark. 

Bestemmelse af det mineralske kvælstof i jorden kan også bruges til at udpege marker eller afgrøde-følger i sædskiftet, som har den største udvaskningsrisiko. Herved kan landmanden indsætte virkemidler strategisk, hvor udvaskningsrisikoen er størst. 

Hvordan dette hænger sammen vil seniorforsker Christen Duus Børgesen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, fortælle om i sit indlæg på Plantekongres 2017, der holdes i Herning den 17.-18. januar 2017.   

- Flere års målinger af mineralsk kvælstof i marken kan give information om udvaskningsrisikoen både i relation til jordtyper og afgrøder. Landmanden kan herved indsætte virkemidler i sædskiftet eller i forhold til bestemte marker på et bedre og mere oplyst grundlag, siger Christen Duus Børgesen. 

Kvælstoffets rejse fra jord til vand

Udvaskning af kvælstof fra marken består overvejende af nitrat. Nitrat er vandopløseligt og transporteres med vandafstrømningen ned gennem rodzonen.  Den videre transport sker til dybere liggende grundvand, hvis grundvandsstanden ligger dybt. 

Hvis grundvandsstanden ligger højt, kan udvaskning ske fra dræn eller gennem de øvre jordlag. Fordelingen mellem udvaskning via drænafstrømning og grundvandsafstrømning varierer meget. Derfor kan der ikke opstilles generelle fordelinger mellem drænvands - og grundvandsbidraget for udvaskningen. 

- Ud fra en teoretisk betragtning må den samlede udvaskningen fra en mark være forbundet med hvor meget nitratkvælstof, der er i rodzonen, før udvaskningen begynder om efteråret. Med fokus på danske, svenske, tyske og en enkelt nordvestfransk undersøgelse har vi sammen med SEGES vurderet sammenhængen mellem mineralsk kvælstof om efteråret og udvaskning af kvælstof i den efterfølgende vinterperiode, forklarer Christen Duus Børgesen. 

Plantedække og jordtype er vigtige parametre

Udvaskning af kvælstof er stærkt afhængig af nedbørsmængden og derved afstrømningen af vand fra marken det pågældende år. 

- Derfor normaliserede vi de tilgængelige udvaskningsdata fra litteraturen til ”normaludvaskning” og angiver dem som gennemsnitskoncentration i mg N/l, forklarer Christen Duus Børgesen. 

I litteraturgennemgangen kiggede forskerne fra Institut for Agroøkologi og SEGES også på sammenhængen mellem mineralsk kvælstof og normaliseret kvælstofudvaskning afhængig af tidspunktet for målingen af den mineralske kvælstof, hvilken afgrøde der dyrkes og jordtypen. 

De fandt, at september er for tidligt til at måle N-min, mens der ikke var væsentlige forskelle mellem målingerne foretaget i oktober og november. Afgrøder med stor kvælstofoptagelse om efteråret, f.eks. vinterraps, sukkerroer og efterafgrøder, har betydning for forholdet mellem mineralsk kvælstof og normaliseret kvælstofudvaskning. Jordtypen har også betydning for det forhold. 

I sit indlæg på plantekongressen vil Christen Duus Børgesen angive foreløbige tal for relationen mellem mineralsk kvælstof og risikoen for udvaskning af kvælstof, og han lægger vægt på, at de er foreløbige. 

- Vi videreudvikler tallene med flere beskrivende parametre baseret på et større antal udvaskningsmålinger, siger Christen Duus Børgesen. 


Yderligere oplysninger

Læs mere om Plantekongres 2017 her

Oplægget er en del sessionen 89 og 90: Måling af kvælstofafstrømning fra marker og bliver holdt tirsdag 17. januar kl. 14.

Kontakt

Seniorforsker Christen Duus Børgesen
Institut for Agroøkologi, AU
Telefon: 8715 7745
Mobil: 2169 4138
Email: christen.borgesen@agro.au.dk

 

 

Agro, DCA, Plantekongres, Plantedyrkning, Konference