Skal de ældre på plejehjemmet, børnene i vuggestuen og de indsatte i fængslet spise økologisk? Skal maden i de offentlige ansattes kantiner være økologisk? Ja, siger regeringen til de spørgsmål, men hvad mener forbrugerne? Og hvor skarpe er danskerne egentlige i deres kendskab til de økologiske spisemærker? Det har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt.

Anledningen er, at regeringen har en målsætning om, at 60 procent af de offentlige måltider skal være økologiske i 2020. Der er imidlertid usikkerhed om, hvorvidt forbrugernes tilslutning til offentlige økologi er bestemt af kontekst og tilknytning, og om forbrugerne kender til de offentlige spisemærker i guld, sølv og bronze og hvad mærkerne står for.

- Viden om forbrugernes indstilling til omlægning til økologi samt om deres kendskab og holdning til og brug af de økologiske spisemærker er central i forhold til videreudvikling af kampagner og Fødevarestyrelsens formidling af omlægningen, siger forskningsassistent Trine Mørk fra Institut for Marketing og Organisation. Hun er en af forfatterne bag en rapport, der beskriver resultaterne af undersøgelsen. Rapporten er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Forbrugernes holdninger til offentlig øko-mad

I dag servers der cirka en halv million måltider dagligt i offentlig regi. Det er målet, at 60 procent af disse skal være mere eller mindre økologiske inden for de næste seks år.

- Da danskernes interesse for økologi og bæredygtighed er stigende, er det naturligt at bringe andelen af økologiske ingredienser i det offentlige måltid op, siger Trine Mørk. Det skal ikke være tvang - ønsket er at tage forbrugernes holdninger til økologiske fødevarer til indtægt i omlægningen af det offentlige køkken.

Og hvad er det så, at forbrugerne mener? Det blev undersøgt via et webbaseret spørgeskema, som 1.005 personer svarede på. Undersøgelsen skulle afdække forbrugernes holdninger til økologi afhængig af en række faktorer, herunder uddannelse, køn, alder, indkomst, sociale og personlige normer, om man kommer fra byen eller landet og om man er bruger af de pågældende institutioner. Undersøgelsen skulle også afdække forbrugernes kendskab til de økologiske spisemærker.

Resultaterne viste, at den danske befolkning i overvejende grad har en positiv indstilling til at fremme økologi i de offentlige køkkener. Det gælder især for kvinder, byboere, unge og folk med højere indkomster og længere uddannelser. Forbrugernes holdninger til økologi hænger sammen med ens øvrige sociale og personlige normer.

Der er også regionsforskelle. I Region Syddanmark ligger forbruget af økologiske varer på omkring 4,5 procent mens det i København ligger på cirka 15 procent, målt i 2009. Holdningen til at omlægge til økologi er mest positiv i forhold til økologi i børnehaver, vuggestuer og hospitaler og mindst i forhold til økologi i fængsler.

Undersøgelsen afdækkede også, at der et ringe kendskab til de økologiske spisemærker. Det kan hænge sammen med deres begrænsede udbredelse indtil nu.

Det økologiske spisemærke

Spisemærket viser spisestedets samlede økologiprocent på indkøbte føde- og drikkevarer, som enten opgøres i kroner eller kilo. Man må dog gerne skilte med at enkelte retter er 100 procent økologiske, hvis alle ingredienser er økologiske, og hvis de ikke samtidig findes i ikke-økologisk form på spisestedet. Kilde: Det økologiske spisemærke

Rapporten ”Økologi i offentlige køkkener”, DCA rapport nr. 39, marts 2014 kan hentes her.

Rapporten er udarbejdet på foranledning af Fødevarestyrelsen og er et led i aftalen mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Yderligere oplysninger: Forskningsassistent Trine Mørk, MAPP – Center for forskning indenfor forbrugeradfærd i fødevarebranchen, Institut for Marketing og Organisation, e-mail: tmork@asb.dk, telefon: 8716 6039