Maskindesign og afgrødevalg kan mindske jordpakning

De tunge landbrugsmaskiner, der bruges til at bearbejde jorden, tilføre husdyrgødning og bringe høsten i hus, er med til at forringe jorden, men nytænkning i forbindelse med teknik og afgrøder kan afhjælpe det alvorlige problem.

07.09.2016 | Janne Hansen

Dyrkningsjorden er under tryk fra landbrugets tunge maskiner. Et samarbejde mellem forskere, virksomheder og rådgivere vil finde løsninger på problemet. Foto: Per Schjønning

Den danske jord er under pres – bogstaveligt talt. De tunge landbrugsmaskiner, der skulle være med til at lægge en god bund for en frugtbar høst, bidrager faktisk til det modsatte. De pakker jorden så meget, at det giver langvarige og i nogle tilfælde næsten uoprettelige skader.  

Forskere fra Aarhus Universitet leder et nyt projekt, der vil udvikle metoder til at forebygge og rette op på de skader, der kan opstå som følge af jordpakning. I projektet deltager både forskere samt virksomheder indenfor maskiner, dæk, frø og rådgivning. De vil løse problemerne både ved hjælp af ny teknik og gennem målrettet brug af afgrøder. 

Dansk jord har et problem

Jordpakning er en af de mest alvorlige trusler mod bæredygtig planteproduktion, da den reducerer afgrødens udbytte og kvalitet samt forringer miljøet. Pakning af jorden under bearbejdningsdybden er et særligt stort problem, da skaderne er langvarige og meget vanskelige at genoprette. 

Jordpakning er et udbredt fænomen i Danmark. Det er en af de værste trusler mod den danske agerjords kvalitet og medvirkende årsag til stagnerende høstudbytter. Som følgevirkning kan miljøet lide skade som følge af erosion, udledning af nærings- og andre stoffer til vandmiljøet samt udledning af drivhusgasser til atmosfæren.   

Teknisk nytænkning

Det er velkendt, at dæktryk og hjullast begge har betydning for jordpakning. Hjullaster på seks tons er almindeligt og kan være det dobbelte. Desuden køres meget ofte med for høje dæktryk for at muliggøre kørsel på vejene. Under våde forhold giver det pakningsskader både i pløjelaget og i underjorden. Desuden viser det sig, at risikoen for jordpakning stiger markant med antallet af gange, at der køres på marken. Der skal derfor tænkes i nye baner for at fordele vægten på jorden bedre. 

Partnerne i projektet vil udvikle et nyt design for vogne til transport af halm og korn. Disse vogne kan kombinere høj kapacitet med minimal jordpakning. Designet bygger på et patentanmeldt koncept, der bliver videreudviklet, afprøvet og valideret i løbet af projektet.

Planter sættes i arbejde

Det er ikke kun maskiner, som projektet har fokus på. Planter i marken skal også på arbejde. 

Planterødder fra hovedafgrøden eller efterafgrøder kan forbedre kvaliteten af den pakkede jord ved at skabe bittesmå porer i jorden og fremme dannelsen af en god jordstruktur. Tidligere undersøgelser har vist, at planter med dybe rødder, såsom cikorie, lucerne og planter fra korsblomstfamilien (f.eks. raps, kål, sennep), har en positiv effekt på jordstrukturen. Det er også muligt, at der er øget regnormeaktivitet, når der dyrkes efterafgrøder. 

Spørgsmålet er, hvor meget planternes rødder helt konkret kan forbedre jordstrukturen i jord med alvorlige pakningsskader. En del af projektet bliver derfor at undersøge dette i markforsøg.   

I projektet vil Daisy-modellen blive anvendt til at forudsige effekten af pakning og biologisk jordløsning på udbytte og miljø. 

Brug af viden i praksis

Projektet har stærk fokus på at få løsninger til at mindske pakningsproblemet anvendt i praksis. Det sker ved udvikling af beslutningsstøttesystemet Terranimo® (www.terranimo.dk) gennem et tæt samarbejde mellem landmænd, konsulenter og forskere. Tilmed vil løsninger til at mindske pakningsproblemet blive demonstreret i marken ved åbne arrangementer. 

Det fireårige projekt er bevilget 11,7 mio. kr. fra Miljø- og Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Green Agro & Transport, Jysk Landbrugsrådgivning, Seges, DLF og Michelin. 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Lars J. Munkholm, Institut for Agroøkologi, email: lars.munkholm@agro.au.dk, telefon: 8715 7727, mobil: 2515 2716

Agro, DCA, Teknik