Mad og klima hænger uløseligt sammen

Alle vores fødevarer påvirker klimaet. Ved at sætte tal på, hvor stor påvirkning produktionen af hver enkelt fødevare har, kan forskere hjælpe forbrugere og landmænd med at træffe smarte valg.

01.12.2016 | Janne Hansen

Der er mange faktorer, der spiller ind, når mælkens miljøpåvirkning skal beregnes. Foto: Colourbox

Når du tager en bid af en bøf eller gulerod, tager du også en haps klimapåvirkning med i købet. Bøffen udleder i gennemsnit 14 kg CO2 pr. kg produceret vare, mens guleroden kun udleder ca. 0,2 kg CO2 pr. produceret vare. Hvordan hænger det sammen, og hvor meget betyder andre fødevarer for klimaet?

Det har forskere fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, lagt sig i selen for at kortlægge. Resultaterne af deres anstrengelser giver os konkrete tal, som vi kan bruge til at træffe gode valg hele vejen fra produktet bliver skabt til vi vælger at lægge det i indkøbsvognen.

Ved at skabe et helhedsbillede og forstå de mange sammenhænge i, hvordan og hvor meget vores forbrug af fødevarer påvirker klimaet, kan vi blive klogere på, hvor der kan sættes ind for at forbedre forholdene.

Forskere sætter tal på det hele

Hvordan sætter forskerne tal på ”det hele”? Det forklarer forsker Marie Trydeman Knudsen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

- Vi foretager livscyklusvurderinger af de enkelte fødevarer. En livscyklusvurdering er en måling af et produkts miljøpåvirkning generelt set. Vi måler i hele kæden. Først kortlægger vi, hvilke processer produktet har været igennem, og derefter hvilke input og output samt emissioner hver proces har, siger hun.

Mælk kan bruges som et eksempel på, hvordan man laver en livscyklusvurdering af et produkts klimaaftryk:

Et mejeri har mælk som et output. Det produkt kræver input i form af blandt andet energi til maskinerne. Forbruget af energi er forbundet med emissioner af drivhusgasser. De udledninger indgår i regnskabet for livscyklusvurderingen af mælkens klimaaftryk.

Mælken kommer fra en gård, der har mælk og oksekød som output. De input eller hjælpestoffer, der skal til for at producere mælken og kødet, inkluderer blandt andet kraftfoder og grovfoder. For at producere disse er der brugt husdyrgødning og/eller kunstgødning og måske nogle pesticider. Der skal bruges energi til at producere dem, både på fabrikken og i marken, og det medfører også emissioner af drivhusgasser. Endnu en faktor er dyrene selv, idet køerne udleder drivhusgasser – især i form af metan, når de omsætter foderet i vommen.

Betydningen af hvert enkelt led i kæden 

En af udfordringerne er at identificere og kortlægge alle processerne og deres klimafaktorer. En anden udfordring er at sætte præcise tal på, hvor stort klimaaftrykket er for hver faktor. I mælkens eksempel kan det blandt andet afhænge af, hvilke energikilder der er brugt på mejeriet, gødningsfabrikken og traktoren samt hvilken type foder koen har fået.

Forskere over hele verden – inklusiv forskere fra Aarhus Universitet – arbejder med at sætte tal på de forskellige emissioner. Det gør de ved at udføre målinger, lave beregningsmodeller og dele deres oplysninger med hinanden.  

- Udover Aarhus Universitets egne forsøg i mark og stald, trækker vi på tal og beregningsmetoder fra litteraturen og diverse databaser, eksempelvis FN’s klimapanel (IPCC), Ecoinvent, og værktøjet SimaPro, der sammenligner emissioner i hele kæden og trækker på Ecoinvent-databasen, forklarer Marie Trydeman Knudsen.

Når forskerne har samlet alle data, omregner de tallene for de forskellige emissioner af drivhusgasser til CO2-ækvivalenter pr. kg produceret fødevare eller pr. ha, afhængigt af, hvad der er mest relevant i det enkelte tilfælde.

Forskerne omregner til CO2-ækvivalener, fordi de forskellige drivhusgasser påvirker klimaet forskelligt. Et kg metan (CH4) påvirker klimaet ligeså meget som 25 kg CO2, og et kg lattergas (N2O) har ligeså meget klimapåvirkning som hele 265 kg CO2. Ved at omregne til CO2-ækvivalenter får man et samlet udtryk for klimaaftrykket.

  • Se klimaaftryk for en lang række fødevarer her.

Ideen med livscyklusvurderinger

Når tallene er indsamlet og beregningerne foretaget er arbejdet ikke slut. Nu skal tallene bruges til noget.

Forskerne arbejder med tre tilgange. Den ene er, at man kan bruge livscyklusberegninger til at estimere miljøpåvirkningen af et eksisterende system, der producerer fødevarer eller bioenergi – for at søge at optimere og forbedre systemet og lede efter hotspots (altså de dele af processen der har den største miljøpåvirkning). Ved at identificere hotspots kan det anskueliggøres, hvor det er bedst at sætte ind.

En anden tilgang er, at man kan bruge livscyklusvurderinger til at sammenligne forskellige fødevare- eller bioenergisystemer for at vurdere fordele og ulemper ved produktionssystemerne. Forskerne ser på, hvilke effekter på miljøet de forskellige systemer har, når alle aspekter inddrages.

Endelig kan man kan bruge livscyklusvurdering undervejs i processen i udviklingen af nye innovative fødevare- eller bioenergisystemer for at blive guidet på, hvordan det sammensættes mest bæredygtigt og optimalt.

- Arbejdet med livscyklusvurderinger sker ofte i et samarbejde på tværs af institutter og med erhvervet i nationale eller internationale projekter, hvor den miljømæssige livscyklusvurdering repræsenterer en af del af projektet, siger Marie Trydeman Knudsen.

Hvis vi fortsætter med at bruge mælk som eksempel kan vi sige, at et hotspot ved mælkeproduktion er udledningen af metan fra køerne. Det er netop et af de områder, hvor der foregår en del forskning

Vandmiljøplanerne gavnede klimaet

Køer er ikke de eneste, der skal holde for. Som nævnt ovenfor påvirker dyrkningssystemet også klimaet. Den rolle, som kvælstof spiller i miljøet er et eksempel på, hvilke komplekse sammenhænge indvirker på klimaaftrykket. 

- Meget af det fald, vi har set i udledning af lattergas til atmosfæren, skyldes vandmiljøplanerne. De førte til en reduktion af udledning af kvælstof til vandmiljøet, men det var ikke bare vandmiljøet, der nød godt af vandmiljøplanerne. Det reducerede brug af kvælstof førte til en mindre emission af lattergas fra markerne. Derudover har det reducerede brug af kunstgødning betydet et fald i udledning af drivhusgasser som følge af, at der skulle produceres mindre kunstgødning og derved spares på energiforbruget, forklarer Marie Trydeman Knudsen. 

Fødevarernes påvirkning af miljøet i bred forstand

Indtil nu har vi for det meste kun set på fødevarernes klimaaftryk, men fødevarerne påvirker kloden og dens ressourcer på en række områder.

- Når man måler miljøpåvirkningen har man traditionelt fokuseret på klimapåvirkningen (udledning af klimagasser) og påvirkningen af iltsvind i vandmiljøet (udledning af kvælstof), men påvirkningen af biodiversiteten er også en meget betydningsfuld miljøpåvirkning. Klimapåvirkning, næringsstoftab og biodiversitet anses for at være de tre vigtigste påvirkninger af kloden, hvor menneskeheden allerede nu ændrer så meget på processerne, at vi har overskredet den sikre zone (eller ”planetary boundaries”), hvor planeten har evne til at genvinde balancen. Hvis vi skal producere bæredygtigt, skal vi ikke overskride disse grænser, forklarer Marie Trydeman Knudsen.

Udover at arbejde på at inkludere biodiversitet og jordens kulstofændringer i livscyklusvurderingerne, har forskerne fra Institut for Agroøkologi har også taget hul på at inddrage endnu nogle områder af miljøet i livscyklusvurderingen. Det drejer sig om jordens kvalitet, vandforbrug og økotoksicitet. 

- Vi vil have hele billedet med, fordi hvis vi kun tager klimaaftrykket med, risikerer vi en suboptimering. Det sker, hvis vi forbedrer en ting – f.eks. klimaaftrykket – men det har en negativ påvirkning af nogle af de andre parametre. Så er man jo lige vidt. Man skal så vidt muligt se på det samlede billede, siger Marie Trydeman Knudsen.

 


Yderligere information

Læs mere om klima i DCAs Tema

Kontakt
Forsker Marie Trydeman Knudsen
Institut for Agroøkologi
E-mail: mariet.knudsen@agro.au.dk
Telefon: 8715 7958

Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

Agro, DCA