Lattergas sætter et kraftigt klimaaftryk

Lattergas har stor betydning for det samlede klimaaftryk fra dansk landbrug. Derfor er det vigtigt, at man bruger de bedst mulige tal, når man bestemmer, hvor meget der udledes.

01.12.2016 | Janne Hansen

For at komme nærmere ind på, hvor meget lattergas, der udledes fra danske marker, har forskere fra Aarhus Universitet udført målinger af lattergasudledninger direkte på marken ved hjælp af kammerteknik. Foto: Søren O. Petersen

Lattergas dannes fra omsætning af kvælstof og virker 265 gange så kraftig på klimaet som CO2. Cirka halvdelen af det samlede klimaftryk fra landbruget stammer fra lattergas. Hvis opgørelserne af lattergasemission er upræcise, kan det rykke meget i den samlede beregning af Danmarks udledning af klimagasser.

Til grund for beregninger af Danmarks emissioner af lattergas ligger standardtal fra FN’s klimapanel (IPCC). Spørgsmålet er, om de kan gøres mere stedspecifikke, så vi i Danmark har nogle tal, der baserer sig på danske forhold – eller om det overhovedet er nødvendigt. 

Lektor Lars Elsgaard fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, forsker blandt andet i udledning af lattergas fra marken. Han forklarer, at IPCC’s tal bygger på den generelle antagelse, at én procent af den tilførte mineralske kvælstofgødning direkte forsvinder som lattergas fra marken.

- Så man kan egentlig bare opgøre, hvor meget kvælstofgødning, der tilføres, og lave en beregning ud fra det. Men det er ikke sikkert, at denne emissionsfaktor på én procent repræsenterer danske emissionsforhold, siger Lars Elsgaard.

Afspejler standardtallene virkeligheden?

Faktorer som nedbør, varme og dyrkningsmetoder kan påvirke emissionsfaktoren. For at komme nærmere ind på, hvor meget lattergas, der udledes fra danske marker, har forskere fra Aarhus Universitet udført målinger af lattergasudledninger direkte på marken ved hjælp af kammerteknik. Det foregår på den måde, at der opstilles lukkede kamre på marken, der måler akkumulation af gas over tid.

- På den måde kan vi måle udledninger under forskellige forhold, eksempelvis forskellige behandlinger eller afgrøder. Det er fordelen ved metoden. Ulempen er, at vi kun kan måle, når vi aktivt går ud i marken. Derfor er metoden meget arbejdskrævende, forklarer Lars Elsgaard.

I en tidligere enårig undersøgelse fandt forskere fra Aarhus Universitet emissionsfaktorer i vinterhvede på 0,71 og 0,64 procent på to forskellige danske jordtyper. Sammenholdt med resultater fra eksempelvis Sverige og Tyskland, tyder det på, at den direkte emission af lattergas under visse forhold kan være lavere end IPCC’s standardtal, påpeger Lars Elsgaard.

Meget mere forskning er nødvendig

Betyder det så, at danske marker udleder mindre lattergas, end vi kan beregne ud fra IPCC’s standardtal?  

- Det er for usikkert at konkludere noget endnu. Hvis vi skal bruge nationale emissionsfaktorer i stedet for IPCC’s standardtal, skal de være veldokumenterede og have en tilstrækkelig kvalitet, hvilket vil sige, at de skal bygge på flerårige undersøgelser udført på flere jordtyper, og resultaterne skal være publicerede i videnskabelige tidsskrifter, siger Lars Elsgaard.

Han anslår, at det vil det koste i omegnen af 50 mio. kr. at udføre tilstrækkelige mange veldokumenterede undersøgelser. Institut for Agroøkologi synes, at det er så vigtigt en opgave for miljøet og samfundet, at instituttet nu har igangsat et nyt ph.d.-projekt til måling af lattergas i vinterraps, hvor der hidtil kun har været beregnede tal til rådighed.

Projektet vil dels undersøge standard emissioner af lattergas og dels, om der er managementtiltag, der kan nedsætte emissionen. Et muligt tiltag er anvendelse af biochar lavet på henholdsvis gyllefibre og halm, der muligvis kan nedsætte dannelsen af lattergas. Disse undersøgelser foregår på Aarhus Universitets forsøgsstation i Askov.   

- Det er vigtigt at komme i gang. Opgaven kræver meget større skala, end et enkelt ph.d.-projekt kan løfte, men ph.d.-projektet kan bidrage med mere viden om mekanismerne bag lattergasemission og forskellige behandlinger, der kan nedsætte emissionen af lattergas, siger Lars Elsgaard.


Yderligere information

Læs mere om klima i DCAs Tema

Kontakt 
Lektor Lars Elsgaard
Institut for Agroøkologi
E-mail: lars.elsgaard@agro.au.dk
Telefon: 8715 7674

Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

Agro, DCA