Aarhus Universitets segl

Landmænd positive over for biomasseproduktion i Limfjordsoplandet

Forskere, myndigheder og landmænd udvekslede erfaringer og forventninger til biomasseproduktion.

Foto: Aarhus Universitet Foulum

I de senere år er der på Aarhus Universitet i Foulum gennemført en række forskningsprojekter, som viser, at øget dyrkning af flerårige afgrøder, som for eksempel græs og kløvergræs, kan reducere landbrugets tab af kvælstof til vandmiljøet. Omlægningen vil samtidig kunne medvirke til et reduceret pesticidforbrug og opbygning af jordens kulstofpulje.

Grønne græsafgrøder indeholder omkring 20 procent protein, og andre forsøg på AU Foulum har vist, at via bioraffinering er det muligt at udvinde en betydelig del af proteinet i en kvalitet, så den kan indgå i foderblandinger til svin og fjerkræ. Det betyder, at græsprotein vil kunne erstatte importeret sojaprotein.

Forsøgene viser endvidere, at presseresten (pulpen) har større værdi som kreaturfoder sammenlignet med almindeligt græsfoder. Årsagen er formentlig, at presningen gør græssets indhold af fibre lettere tilgængelig for mikroorganismer i vommen. Herudover kan drøvtyggere ikke udnytte græssets indhold af letfordøjeligt protein. Pulpen kan dermed erstatte majs, som har et højt tab af nitrat ved dyrkningen.

Mulig løsning på Limfjordsproblematik

Forsøgene på AU Foulum har for nyligt fået en helt særlig aktualitet, idet øget dyrkning af flerårige græsafgrøder kan være et virkemiddel i forhold til at løse udfordringen med vandområdeplanerne i dele af Limfjordsoplandet. Ifølge disse planer skal der frem til 2027 ske en meget betydelig reduktion i udledningerne af kvælstof til Limfjorden. Med de nuværende virkemidler er alternativet at dele af dyrkningsjorden må braklægges.

Miljø- og Fødevareministeriet har derfor bedt DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at undersøge potentialerne ved øget biomasseproduktion i Limfjordsoplandet. Undersøgelsen ledes af seniorforsker Uffe Jørgensen, som også leder Aarhus Universitets forskning i cirkulær bioøkonomi.

Praktikere og forskere udvekslede erfaringer

Omlægningen fra dyrkning af etårige til flerårige afgrøder afhænger dog af, om der kan skabes økonomi i produktionen; og her er der fortsat mange ubekendte. For at få forslag til, hvorledes produktionen kan gennemføres billigt og effektivt, havde Aarhus Universitet den 3. oktober inviteret landmænd i Limfjordsområdet til workshop.

På workshoppen fremlagde forskerne foreløbige resultater af deres undersøgelser, og landmændene kunne ved selvsyn se, hvorledes udvindingen af protein foregår.

En af deltagerne på mødet var Claus Clausen, der er landmand og formand for Landboforeningen Limfjord. Han driver selv landbrug i den vestlige del af Viborg Kommune, hvor han har malkekøer, og dyrker derfor en del græs til foder.

-          Klimaet i Danmark er perfekt til græs, og det er en forholdsvis nem afgrøde. Jeg er glad for, at forskningen i Danmark ser fremad, og det er værd at forsøge, om biomasseproduktionen kan gøres rentabel. Hvis alt går op i en højere enhed, kan vi få et nyt forretningsområde, siger Claus Clausen, som henviser til, at der nu fortrinsvis importeres proteinfoder fra især Sydamerika. 

Claus Clausen fornemmer også en positiv tilgang fra medlemmerne i landboforeningerne omkring Limfjorden.

-          Mit indtryk er, at hvis der er større potentiale i at dyrke græs end korn, skal medlemmerne nok tage det til sig, siger Claus Clausen.

På mødet indgik også en erfaringsudveksling om biomasseproduktion og forventningerne dertil.

-          Det var meget positivt, at både myndigheder, forskere og landmænd var inviteret til mødet, så vi har mulighed for at give vores besyv med så tidligt i processen, siger Claus Clausen.

Løsning til gavn for natur og miljø

Claus Clausen er sammen med en række andre landmænd og virksomhedsrepræsentanter inviteret til at deltage i en faglig følgegruppe, som skal komme med forslag til forskernes analyse af potentialerne ved omlægning til biomasseproduktion.

I følgegruppen er der også en repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening. Det er landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard, som også havde taget vejen til Foulum.

-          Det var rigtigt godt, at praktikere og forskere mødtes på denne måde med fælles fokus på at finde løsninger til gavn for både landbrug og miljø, i stedet for at sidde og smide reduktionsmål i hovedet på hinanden, siger Thyge Nygaard.

Han bed også mærke i de økonomiske perspektiver, som blev fremlagt på mødet.

-          Det var glædeligt at se, at der allerede er en positiv business case på økologisk produktion af biomasse. Det er jo sådan set bare om at komme i gang, siger Thyge Nygaard.

Nationalt testanlæg på vej

Etableringen af et bioraffineringsanlæg er måske allerede rykket nærmere. Dagen efter mødet på AU Foulum bevilgede det rådgivende udvalg for regional udvikling i Region Midtjylland nemlig 3,5 mio. kr. til udvikling og design af et anlæg til udvikling af teknologien i stor skala. Anlægget skal være en del af Aarhus Universitet i Foulum.

Lederen af Center for Bioraffineringsteknologi på AU Foulum, Ib Johannsen, er naturligvis glad for bevillingen, men understreger, at der er lang vej endnu.

-          Vi er utroligt glade for regionens medfinansiering. Omkostningerne til etablering og indkøring af et færdigt pilotanlæg vil dog være i størrelsesordenen 15 – 20 mio. kr. Vi er derfor helt afhængige af, at også andre kilder vil bidrage til finansieringen og indgå i et samarbejde om at udvikle teknologien, siger Ib Johannsen.

Ib Johannsen understreger, at der er tale om et af de første storskalaanlæg i verden, og at det først er, når anlægget er fuldt indkørt, at produktionsøkonomien vil være fuldt belyst.

-          Vi er glade for, at de første økonomiske beregninger peger på, at der kan komme en forretning ud af produktionen. Vi er dog nødt til at bede om tålmodighed; der er fortsat mange spørgsmål, som forskningen skal have belyst, før der bør etableres fuldskalaanlæg, siger Ib Johannsen.


Læs mere om et par af de emner, som blev behandlet på mødet:

”Hvor kan økonomien i produktionen af grøn protein og andre græs- baserede produkter forbedres?” ved seniorrådgiver Morten Gylling, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

”Bæredygtig produktion af foder til både énmavede dyr og drøvtyggere baseret på græsafgrøder – og muligheder for produktion af andre produkter” ved seniorforsker Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet


Læs mere om det nationale biomasse-testanlæg her