Landbrugets klimagasser er en kompliceret affære

Landbruget bidrager med cirka 20 procent af de samlede danske udledninger af drivhusgasser målt i klimapåvirkning – men det er tal, der er vanskelige at opgøre nøjagtigt.

08.12.2016 | Janne Hansen

Der er mange forskellige kilder til drivhusgasser fra landbruget. Foto: Janne Hansen

Dansk jordbrugs- og fødevareproduktion bidrager til klimaændringerne med udledning af drivhusgasser. Landbrugets største bidrag kommer fra metan og lattergas – men hvordan måler man udledningerne, og hvordan ved man, at det lige netop er landbruget, som klimagasserne stammer fra?

Det kan du høre mere om på Plantekongres 2017, der holdes i Herning den 17.-18. januar 2017. Her fortæller professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, om landbrugets bidrag og rolle i klimakrisen.

 

Klimagassernes kilder

Der er mange forskellige kilder til drivhusgasser fra landbruget. De største bidrag kommer fra metan og lattergas, blandt andet fordi disse drivhusgasser har henholdsvis 23 og 296 gange kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid.

Landbrugets drivhusgasudslip omfatter: 

  • Metan fra drøvtyggeres fordøjelse og gylle
  • Lattergas fra husdyrgødning samt omsætning af gødning og planterester i landbrugsjorden
  • Indirekte udslip af lattergas fra ammoniaktab og udvasket kvælstof fra landbrugsjorden
  • Ændret kulstoflager i jorden i forbindelse med produktionen og ændret arealanvendelse
  • CO2 og lattergas fra dræning og dyrkning af organisk jord
  • Landbrugets direkte og indirekte energiforbrug 

Den vanskelige opgørelse

Landbrugets udledninger kompliceres af, at der også er betydelige udledninger af CO2 i forbindelse med opdyrkning af nye landbrugsarealer. Til gengæld kan der ved ændring i landbrugspraksis lagres kulstof i jorden, og jorden kan dermed opsuge CO2.

- Det er i praksis umuligt at måle udledningerne af landbrugets drivhusgasser. Det skyldes, at der er mange kilder til de forskellige gasser, som i sig selv kun vanskeligt lader sig måle, og samtidigt varierer disse kilder betydeligt i tid og rum, siger Jørgen E. Olesen.

Selv ændringerne i jordens indhold af kulstof lader sig kun vanskeligt måle, da der er tale om små ændringer i store puljer og disse ændringer også varierer betydeligt inden for forholdsvis korte afstande. Derfor opgøres udledningerne oftest ved anvendelse af den samme metode, som indgår i de nationale beregninger af udledningerne af drivhusgasser, og som i stort omfang anvender emissionsfaktorer.

Her beregnes udledningerne som afhængig af de relevante stofstrømme i landbruget. Det kan være foderforbruget i kvægholdet, der sammen med emissionsfaktorer bruges til beregning af metan fra dyrenes fordøjelse, eller indholdet af kvælstof i handels- og husdyrgødning, som bestemmer udledninger af lattergas fra udbragt gødning.

- Der er knyttet en betydelig usikkerhed til denne metodik og der kan i praksis være stor variation i de anvendte emissionsfaktorer, som kan afhænge af klima- og jordbundsforhold, kvalitet af fodermidler, opbevaringsforhold for husdyrgødning, m.v., forklarer Jørgen E. Olesen.

Udledningernes størrelse

For at lette sammenligningen af udledningen af alle typer drivhusgasser, omregner man mængden af andre drivhusgasser til den mængde af CO2, som over 100 år ville give samme drivhuseffekt. Det er den såkaldte CO2-ækvivalent.

Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) står landbrug, skovbrug og ændringer i arealanvendelse for udledning af drivhusgasser på 10-12 mia. ton CO2-ækvivalent pr. år på verdensplan. Det svarer til omtrent 25 procent af de samlede udledninger. Udledningerne har været nogenlunde stabile over tid, mens andelen af de samlede udledninger har været faldende som følge af stigende udledninger fra brug af fossile brændsler.

De danske udledninger af drivhusgasser fra landbruget er cirka 9,6 mio. ton CO2–ækvivalent pr. år og tegner sig for cirka 19 procent af Danmarks samlede udledninger. Hertil kommer udledninger fra græsmarker og jord i omdrift på cirka tre mio. ton CO2–ækvivalent årligt, som er i et særskilt regnskab over kulstofbalancen. Disse udledninger stammer især fra dræning og dyrkning af organisk jord (tørvejord).

I de senere år har udledningerne af metan og lattergas fra landbruget ligget nogenlunde konstant, mens udledningerne af CO2 er faldende på grund af et faldende areal med opdyrket organisk jord.

Udledningerne fra landbruget er faldet med mere end 20 procent siden 1990, men de samlede danske udledninger er faldet tilsvarende, så landbrugets andel er derfor næsten uændret.


Yderligere oplysninger

Læs mere om klima i DCAs Tema

Læs mere om Plantekongres 2017 her

Oplægget er en del af session 3: Det faglige grundlag for klimaindsatsen, der bliver holdt tirsdag 17. januar kl. 15.15.

Kontakt
Professor Jørgen E. Olesen
Institut for Agroøkologi, AU
E-mail: jeo@agro.au.dk
Telefon:8715 7778
Mobil: 4082 1659

 

Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

 

 

 

Agro, DCA, Plantekongres, Plantedyrkning, Konference