Landbruget kan bidrage til FN’s bæredygtighedsmål

FN’s 17 globale bæredygtighedsmål kommer på mange måder til at spille en afgørende rolle for landbruget i både Danmark og globalt – herunder retningen for forskning og udvikling i jordbrug, klima, miljø øg fødevarer.

22.12.2017 | Janne Hansen

Et globalt, forpligtende samarbejde er nødvendigt for at kunne løse FN's bæredygtighedsmål. Foto: Colourbox

I en verden, hvor medierne tegner et billede af krig, flygtningestrømme samt miljø- og klimakatastrofer, kan der være god grund til at pege på, at der faktisk også er begrundet håb om en bedre verden. FN har indgået en aftale om 17 globale bæredygtighedsmål, der også kræver dansk handling. Hvordan dansk landbrug kan bidrage til at opnå FN’s bæredygtighedsmål vil sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet fortælle om i et indlæg på Plantekongres 2018, der holdes i Herning i januar 2018. 

På verdensplan er nogle af de helt store mål at udrydde fattigdom og sult samt sikre sundhed, uddannelse og ordentlige arbejdsforhold til alle uanset køn og baggrund. Det handler også om at reducere ulighed i samfundene, adgang til ren energi, bekæmpelse af klimaændringer og forurening samt sikring af den biologiske mangfoldighed.  

- Disse mål hænger i høj grad sammen, og derfor handler et af bæredygtighedsmålene om partnerskaber. Målene kan nemlig kun nås gennem et globalt samarbejde. Her kan de seneste tendenser til et meget større fokus på nationale interesser godt bekymre. Målene om en bedre verden kan nemlig kun nås i et forpligtende samarbejde, hvor man med rette stiller krav til hinanden, påpeger Jørgen E. Olesen.  

Ressourcerne skal bruges på en bedre måde

Den teknologiske udvikling har formået at øge fødevareproduktionen til et niveau, hvor ingen i dag behøver at sulte på grund af mangel på fødevarer. Lægevidenskaben har løst de fleste problemer med infektionssygdomme og er godt på vej på mange andre områder. Samtidig har uddannelse af befolkningerne og generel økonomisk vækst i mange lande været med til at mindske fødselstallet. 

Men udfordringerne er ikke løst endnu. Der er ikke fødevaresikkerhed for verdens befolkning som helhed, og der anvendes heller ikke bæredygtige produktionsmetoder til at levere fødevarerne. Der er stadig omkring 800 mio. mennesker, der ikke får tilstrækkelig ernæring, primært på grund af fattigdom og manglende distribution. Læg dertil en forventet befolkningstilvækst på to milliarder inden 2050.  

- Endvidere er der befolkningsgrupper i både udviklede lande og udviklingslande, som har et for højt eller forkert fødevareforbrug. Samtidig spildes der enorme mængder gode fødevarer. En stor del af det moderne landbrug har en for intensiv eller forkert udnyttelse af ressourcerne. Det fører til udpining af jord og vandressourcer samt i mange tilfælde også til forurening af det omgivende miljø. Vi skal derfor revurdere, hvordan fødevarerne produceres, fordeles og forbruges, siger Jørgen E. Olesen og fortsætter: 

- Løsninger til i fremtiden at undgå sult eller fejlernæring må tage udgangspunkt i de meget forskellige levevilkår rundt omkring i verden. Det må være en forudsætning, at der produceres tilstrækkelige fødevarer med ernæringsrigtig sammensætning, og at det sker miljømæssigt og klimamæssigt forsvarligt. Hvis vi som verdenssamfund lykkes med bæredygtighedsmålene, ser fremtiden faktisk meget lysere ud.


Du kan se FN's bæredygtighedsmål her


Læs mere om og tilmeld dig Plantekongres 2018. Jørgen E. Olesens indlæg er i session 62 ”Kurs mod en bæredygtig verden”. 


Yderligere oplysninger: Sektionsleder, professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, email: jeo@agro.au.dk, telefon: 8715 7778, mobil: 4082 1659


Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

Plantekongres, Agro, DCA