Kortlægning giver bedre grundlag for målrettet regulering

Detaljeret kortlægning af jordbundsforholdene i vidt forskellige typer af oplandsområder og udvikling af nye miljøværktøjer skal bidrage til, at landbruget kan omsætte den målrettede regulering til praksis.

27.10.2018 | Janne Hansen

I et nyt projekt vil forskere kortlægge jordens beskaffenhed i flere vidt forskellige typer af oplandsområder og i stor jorddybde. Formålet er bedre målrettet regulering. Foto: Janne Hansen

I et nyt projekt vil forskere kortlægge jordens beskaffenhed i flere vidt forskellige typer af oplandsområder og i stor jorddybde. Formålet er bedre målrettet regulering. Foto: Janne Hansen

Forskere fra Aarhus Universitet er med i et nyt forsknings- og innovationsprojekt, der skal udvikle nye metoder til at minimere kvælstofforurening af det danske vandmiljø, samtidig med at der skabes bedre produktionsvilkår for landbruget.  

Projektet, der ledes af GEUS, vil udvikle værktøjer til landbruget, så den målrettede regulering bedre kan omsættes til praksis. Det skal ske ved hjælp af innovative miljøteknologier og udvikling af nye metoder til samarbejde om intelligent regulering af landbrugets tildeling af kvælstof, så både miljøet og landbrugets økonomi tilgodeses.  

I projektet vil forskerne kortlægge jordens beskaffenhed i flere vidt forskellige typer af oplandsområder og i stor jorddybde. Det vil de gøre ved at udvikle, afprøve og validere teknikker, modeller og værktøjer, der kan give et billede af undergrunden og de processer der finder sted i forbindelse med transport af kvælstof.

Projektet vil skabe viden om undergrundens beskaffenhed med få meters nøjagtighed. Det er afgørende for præcise forudsigelser af vandets og kvælstoffets vej og omsætning fra den enkelte mark til grundvand og vandløb. Projektet vil ikke mindst udforske, hvordan sådan ny viden kan bruges i praksis, idet tidligere forskningsprojekter viser store udfordringer herved. 

Jorden fjerner kvælstof

Når landmanden tildeler gødning til sine afgrøder, kan der ophobes mere kvælstof end planterne kan optage. Størrelsen af dette overskud er meget afhængig af en række forhold - herunder vejret, afgrødetypen og efterafgrøder - og den del af kvælstofoverskuddet, der bliver udvasket fra markerne, kan ende i vandmiljøet. 

På sin vej gennem undergrunden bliver en del af kvælstoffet naturligt omsat med geokemiske processer. Afhængig af den geokemiske sammensætning og vandets vej gennem jorden fjernes større eller mindre dele af kvælstoffet og undgår derved at ende i vandmiljøet. For at kvantificere dette, vil projektet udvikle kortlægningsteknologier og et samlet koncept, som kan anvendes til bedre at bestemme den enkelte marks naturlige evne til at tilbageholde kvælstof. 

Kombinationen af viden fra forskellige fagområder gør projektet særlig stærkt i forhold til udvikling og implementering af et samlet kortlægningskoncept til målrettet kvælstofregulering, idet tidligere projekter har vist, hvor svært det kan være at få et tilstrækkeligt, samlet vidensgrundlag for beslutninger om en mere målrettet udnyttelse af kvælstofgødningen på oplandsniveau. Projektet kombinerer således ekspertise inden for både agronomi og agroøkologi, geofysik, hydrogeologi, geokemi, modellering, softwareudvikling, kommunikation, økonomi samt forretningsudvikling.  

Kortlægningen i praksis

Forskere fra Institut for Agroøkologi deltager i flere af projektets arbejdspakker og er leder af den arbejdspakke, der vedrører udvikling af den målrettede kvælstofregulering i udvalgte demonstrationsoplande.  Her vil værktøjerne og konceptet fra projektet blive implementeret, og optimal regulering af kvælstof blive udviklet i samarbejde med landmænd, oplandskonsulenter, rådgivere, vandværker, myndigheder og andre interessenter.  

Et af formålene med denne arbejdspakke er at kortlægge, hvordan de forskellige interessenter opfatter fordele og ulemper af konceptet. Et andet formål er at undersøge, hvor godt det lykkedes at anvende den detaljerede kortlægning af undergrunden i praksis, og identificere de typer af landbrug og landmænd, som kan (eller ikke kan) have særlig gavn af de nye værktøjer, - eller som måske ikke ønsker at bruge de detaljerede informationer, som projektet kommer til at generere.    

  - Vi ved fra tidligere forskning, at implementeringen af en mere målrettet regulering kan være meget svær i praksis, og der er i høj grad er behov for udvikling af vidensgrundlaget, siger lederen af arbejdspakken, sektionsleder og professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og fortsætter: 

  - Landmanden vil vide, hvor han skal placere gødningen på marken, så han kan opnå et optimalt afgrødeudbytte, samtidig med at han lever op til miljølovgivningen. Her kan den mere detaljerede udpegning af områder med stor eller lille risiko for udvaskning hjælpe til en mere effektiv forvaltning af kvælstof-ressourcen, så landbruget kan leve op til de lokale differentierede krav til reduceret miljøpåvirkning, og fastholde en optimal indtjening.  


Fakta om projektet

Navn: MapField

Finansiering: 18,9 mio. kr. fra Innovationsfonden

Samlet budget: 29,7 mio. kr.

Partnere: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) (projektleder), Aarhus Universitet, Købehavns Universitet, Miljøstyrelsen, Seges, Aarhus GeoSoftware, NIRAS, Region Midtjylland og Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Varighed: Tre år og tre måneder (1. oktober 2018- 31. december 2021) 


Yderligere oplysninger

Sektionsleder, professor Tommy Dalgaard, Institut for Agroøkologi, email: tommy.dalgaard@agro.au.dk, telefon: 8715 7746, mobil: 2070 6132

Agro, Plantedyrkning, DCA