Aarhus Universitets segl

Konference skaber samarbejde om udvikling af husdyrbrug

Forskning i teknologi og biologi giver nye muligheder for udvikling af den europæiske husdyrproduktion.

Forskningsleder John E. Hermansen fra Aarhus Universitet har været en af hovedkræfterne bag kongressen i København. Foto: Claus Bo Andreasen

Omkring 950 forskere og rådgivere fra 60 lande er fra den 25. til den 29. august samlet til den europæiske husdyrforskningskongres EAAP 2014 i København.

I løbet af kongressens fire dage holdes ikke færre end 56 møder med 750 foredrag, hvor en lang række emner inden for bl.a. fodring, genetik, husdyrvelfærd, fysiologi, sundhed og management diskuteres.

Kongressen åbnede officielt tirsdag formiddag, hvor rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen bød velkommen til de mange forskere. I sin åbningstale pegede han på den store betydning som husdyrbruget har for den danske samfundsøkonomi, men også på nogle af de udfordringer, som knytter sig til en stor husdyrproduktion.

Videncentrets direktør Jan Mousing pegede i sin åbningstale på den store betydning som forskningen har haft for udviklingen af husdyrbruget. Endvidere pegede han på, at både forskningen og det praktiske husdyrbrug står overfor enorme udfordringer i forhold til at imødekomme efterspørgslen på animalske produkter på en bæredygtig måde. En af udfordringerne er, at når der i 2015 er ni milliarder mennesker på jorden, så vil der være betydeligt mindre landbrugsareal per indbygger end i dag.

 Diskussion af globale problemer

- Der er med andre ord behov for at intensivere produktionen på en bæredygtig måde, siger forskningsleder John E. Hermansen fra Aarhus Universitet, som har været en af hovedkræfterne bag kongressen i København.

Et af de store temaer på kongressen er da også diskussionen om husdyrbrugets rolle i fremtidens fødevareproduktion. Den globale efterspørgsel på fødevarer af animalsk oprindelse er stærkt stigende og det giver udfordringer i forhold til natur, miljø og klima.

- Forskningen har en stor opgave i at levere viden, som kan medvirke til at en øget husdyrproduktion ikke belaster miljøet yderligere, siger John E. Hermansen.

Rent faktisk er husdyrbruget kommet et stykke af vejen. Et indlæg af seniorforsker Troels Kristensen, Institut for Agrobiologi på AU Foulum, viste fx at en dansk malkeko i dag producerer ca. tre gange så meget mælk, som en malkeko i 1950’erne - med et betydeligt mindre foderforbrug pr kg mælk. Ressourceudnyttelsen er med andre ord steget markant.

I de sidste hundrede år har der aldrig tidligere har været så få køer i dansk landbrug, som netop nu. Samtidig har produktionen af mælk aldrig tidligere været så høj som nu.

En anden udviklingsvej er at undersøge mulighederne for bedre tilpasning af husdyrproduktionen til de lokale, naturgivne forhold. Fx er der jordtyper som egner sig bedre til produktion af foder baseret på flerårige afgrøder end til korndyrkning.

- Mere viden på sådanne områder vil kunne øge husdyrproduktionens bæredygtighed, fortæller John E. Hermansen.

Ny teknologi giver bedre dyrevelfærd

På linje med andre videnskabelige kongresser har forskere, som deltager i EAAP kongressen, mulighed for at præsentere og diskutere deres forskning med kolleger fra andre lande.

Det særlige ved EAAP er imidlertid, at kongressen giver mulighed for at møde kolleger, som arbejder inden for vidt forskellige forskningsdiscipliner; ligesom rådgivere og virksomheder er velkomne til at deltage i møderne og fremlægge egne undersøgelser. Og det er ofte i spændingsfeltet mellem forskningsdisciplinerne, at der opstår nytænkning.

- Et eksempel på dette ”Precision livestock farming”, som er et tema der fylder meget på kongressen i København. Precision livestock farming handler bl.a. om teknologisk overvågning af dyrene.

Emnet bliver mere og mere interessant, fordi landbrugene og husdyrbesætningerne bliver større og større. Eksempelvis vil det i en malkebesætning på mange hundrede køer være yderst vanskelig for landmanden at holde øje med den enkelte det enkelte dyr.

Gennem teknologi som overvåger koens helbred kan landmanden og hans dyrlæge få besked om at der problemer.  Fx er der teknologier som løbende kan overvåge koens temperatur, hvor meget den æder, hvor meget den bevæger sig, om den er ved at komme i brunst eller om den er blevet drægtigt. Ligeledes er der teknologi til rådighed, som kan fortælle om koen er ved at få yverbetændelse eller en stofskiftesygdom.

- Fuldt udviklet kan teknologien give tidlig og meget præcis besked om hvilke dyr, som har problemer. Det betyder at landmanden og dyrlægen kan sætte ind med en forebyggende behandling, hvilket kan spare dyrene for unødige lidelser samtidig med at medicinforbruget reduceres, siger John E. Hermansen.

Allerede i dag anvendes overvågningsteknologier i stor udstrækning, fx i forbindelse med malkerobotter, men nu er der et væld af nye teknologier på vej, som kan anvendes i andre produktionssystemer og ved andre husdyrarter. Udviklingen af teknologierne – og ikke mindst en god udnyttelse af dem – kræver samarbejde med forskellige forskningsdiscipliner – og input fra praksis. Og det er netop det, som EAAP-kongressen giver mulighed for.


Yderligere oplysninger

Forskningsleder John E. Hermansen

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Tlf. 87 15 80 17, mobil 29 62 95 38.