Køer med langvarige kælvninger foretrækker ekstra isolation

Køer med langvarige og vanskelige kælvninger har brug for at kælve uforstyrret. Det viser forsøg på Danmarks Kvægforskningscenter, AU-Foulum, hvor køer de sidste tre dage op til kælvning fik valget imellem tre boksdesigns med forskellige grader af isolation. Køer med uproblematiske kælvninger viste ingen særlige præferencer.

13.03.2017 | Maria V. Rørvang og Linda Søndergaard Sørensen

I de sidste tre dage op til kælvning kunne køerne i forsøget frit vælge imellem tre forskellige boksdesigns. Foto: Maria V. Rørvang

Vi ved, at de fleste køer er motiveret for at kælve isoleret fra flokken - både når køerne holdes under naturlige forhold og under produktionsforhold. Hvad vi endnu ikke ved er, hvilken type isolation køer skal tilbydes for at opfylde denne motivation. I et forsøg udført i vinteren 2014/2015 undersøgte vi, om højde, bredde eller begge dele var afgørende for kælvende køers valg af typen af isolation i en kælvningsboks.  

Forsøgets resultater viste ingen generel præference hos køerne, men de køer som havde langvarige og urolige kælvninger foretrak en højere grad af isolation (75 %; dvs. både høj og bred afskærmning) frem for enten lav og bred eller høj og smal afskærmning. Disse køer flyttede endvidere ofte fra en boks med 50 % afskærmning til en boks med 75 % afskærmning, selv efter at uddrivningsfasen var i gang. Dette resultat tyder på, at specielt køer med langvarige og vanskelige kælvninger har brug for at kælve uforstyrret.

 

Hvad betyder koens valg?

Viden om hvilket design af kælvebokse, der kan motivere køer til at opsøge enkeltbokse er nyttig i forbindelse med udvikling af nye staldtyper. Det giver mulighed for at udnytte køernes naturlige motivation til at flytte sig til enkelt kælvningsbokse så landmandens arbejdsbelastning reduceres og så køerne flyttes i tide uden forstyrrelse. Studiet her har ikke blot undersøgt koens valg, men også inddraget betydningen af det valg koen foretager.

 

De tre boksdesigns i forsøget

I de sidste 3 dage op til kælvning kunne køerne i forsøget vælge imellem tre forskellige boksdesigns: A(høj og smal), B(lav og bred) og C(høj og bred). Boksdesign A og B dækkede ca. 50 % af udsynet til en gruppe selskabskøer i en naboboks, hvor design C dækkede ca. 75 %. Når forsøgskoen skulle vælge var hun alene i kælvningsområdet og således ikke forstyrret af andre køer. Der var ingen konkurrence om de forskellige designs – forsøgskoen kunne frit vælge. De andre køer var imidlertid altid til stede i fællesboksen og kunne både ses og høres. Forsøgskoen kunne frit gå mellem de tre boksdesigns, som var adskilte med faste vægge og havde adgang til foder og vand i alle tre afsnit.

 

Forsøgsboksene i studiet: Boksdesign A og B dækkede ca. 50 % af udsynet til en gruppe selskabskøer i en naboboks, hvor design C dækkede ca. 75 %. Foto: Maria V. Rørvang

Køernes opfattelse af isolation?

Vi havde forventet at køerne ville foretrække boksen med mest afskærmning (de 75 %), men det var ikke tilfældet, når vi sammenlignede med de to andre designs (50 % afskærmning). Der er flere mulige forklaringer herpå, herunder om der skulle have været større forskel på niveauet af isolation, eller måske større afstand til de andre køer? I naturen søger køer isolation ved at gå væk fra flokken og skjule sig i vegetationen. På den måde er afstanden måske en vigtig del af køernes opfattelse af isolation, som de ikke kunne opnå i denne forsøgsopstilling med en relativt kort distance til flokken (maks. 10 m).

 

Tydeligt behov for maksimal isolation hos køer med vanskelige kælvninger
Selvom køerne ikke tydeligt valgte ét af de tre typer af afskærmning frem de andre, så viste resultaterne, at de køer som havde de længste og mest urolige kælvninger foretrak designet med 75 % dække. En sandsynlig forklaring på dette resultat er, at køerne med de lange og urolige kælvninger oplevede mere ubehag og derfor valgte at søge til det mest afskærmede område.

Samlet set, så har denne undersøgelse bidraget med ny viden om kælvende køers motivation og mulige behov – i særlig grad for dyr med lange kælvninger. Det kræver dog yderligere undersøgelser for at forstå hvilke faktorer, der har betydning for, om dyrene kan motiveres til selv at søge i kælveboks i timerne før kælvning.                                                                                                                                                                                

Viden om hvilken type kælvningsboks, der kan motivere køer til at opsøge enkeltbokse er nyttig i forbindelse med udvikling af nye staldtyper. Foto: Maria V. Rørvang

 

Forsøget blev udført på AU Foulum, Dansk Kvægforskningscenter, perioden september 2014 til og med marts 2015 i samarbejde med Jyden Bur. Forsøget er et led i et større PhD-projekt omhandlende kælvningsadfærd og design af en ny kælvningsfacilitet. Projektet er finansieret af GUDP og ledet af Seniorforsker Margit Bak Jensen, og nærværende forsøg er gennemført af PhD-studerende Maria Vilain Rørvang.

Flere oplysninger


Maria Vilain Rørvang, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

 E-mail: maria.vilainrorvang@anis.au.dk.

 

 

Anis, Kvæg