Klimavenlige køer kan blive endnu bedre

Danske køer kan belaste klimaet mindre ved hjælp af nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet vedrørende fodringsstrategier og fodermidler. Resultaterne blev præsenteret på et temamøde om malkekoens ernæring, som blev holdt på AU Foulum.

06.05.2015 | Janne Hansen

En ny rapport præsenterer de seneste forskningsresultater om fodringsstrategier for malkekøer. Foto: Jesper Rais

Målt pr. kg produceret mælk har danske køer udviklet sig til at være nogle af verdens bedste, når det drejer sig om at udnytte foderet effektivt og belaste miljøet og klimaet så lidt som muligt. I de seneste 30 år er overskuddet af kvælstof og udledningen af drivhusgasser fra kvægbruget faldet markant. Denne udvikling ser ud til at kunne fortsætte blandt andet ved hjælp af forskningsresultater fra Aarhus Universitet.

 

Udviklingen fra 1950 til 2010, perspektiver frem til 2040 og nye forskningsresultater, der kan bære den gode udvikling frem, blev præsenteret på det årlige temamøde om malkekoens ernæring, der blev arrangeret af Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet og holdt på AU Foulum.  

 

Indlæggene fra temamødet er publiceret i en rapport udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Her kan man blandt andet læse, at forskernes fremskrivning af produktionen frem til 2040 peger i retning af, at den gode udvikling fortsætter, men at det kræver fortsatte ændringer i dyrenes genetik, fodring og pasning.

 

Fedt og nitrat giver mindre miljøbelastning

I dag står køerne i Danmark for 45 procent af den totale udskillelse af kvælstof og 56 procent af den totale udskillelse af metan fra dyr. En måde, hvorpå kvægbruget kan reducere miljøbelastningen, er via fodringsstrategier. Forskerne fra Institut for Husdyrvidenskab har undersøgt forskellige fodringsstrategier, der kombinerer øget produktivitet med en reduceret påvirkning af miljøet, herunder mindre udledning af metan og kvælstof.

 

I en af undersøgelserne fandt de, at en foderstrategi, der bygger på et højt energi- og proteinniveau i mobiliseringsfasen efterfulgt af nedgang i energi og supplering med fem-seks procent fedt i deponeringsfasen kan reducere miljøbelastningen fra malkekøerne. Grovfoder af høj kvalitet muliggør en høj grovfoderandel særligt efter mobiliseringsperioden.

 

I en anden undersøgelse fandt forskerne, at et øget indhold af nitrat i foderet kan reducere udledningen af metan med op til 23 procent, uden at foderets fordøjelighed påvirkes i negativ retning. 

 

Nye, alternative fodermidler på menuen

En måde at øge bæredygtigheden på er at udnytte restprodukter fra andre produktioner. Et eksempel er bærme. Produktion af bioetanol fra korn og majs giver biproduktet bærme, der kan udnyttes som fodermiddel. Tørret bærme er tilgængelig i stigende mængder på det danske marked.

 

Forsøg fra Institut for Husdyrvidenskab viser, at kornbaseret tørret bærme kan være et godt proteinfoder, som uden negative effekt på mælkeproduktion eller -kvalitet kan indgå med 15 procent af foderrationens tørstofindhold. Den tørrede bærme kan erstatte halvdelen af gode proteinkilder som sojaskrå og rapskage i rationen til malkekøer.

 

Et andet alternativt produkt, som forskerne ved Aarhus Universitet har afprøvet, og som er omtalt i rapporten fra temamødet, er råglycerol. Det er et flydende, sirupsagtigt fodermiddel, som stammer fra produktionen af biodiesel på basis af planteolier. Produktet ventes at være på markedet i stigende mængder.

 

Forskerne fandt, at råglycerol kan erstatte stivelsesholdige energifodermidler som byg i rationen til malkekøer med op til 12 procent af tørstoffet uden negative effekter på koens produktivitet eller mælkekvalitet, og at det oven i købet har en positiv effekt på foderoptagelsen og mælkens indhold af fedt og protein.

 

Behov for mere vitamin D

Gennem de seneste 10 år har forskerne ved Institut for Husdyrvidenskab forsket intenst i vitamin D-forsyning og fysiologi hos kvæg. Resultaterne af denne forskning blev også præsenteret på temamødet.

 

Vitamin D påvirker en lang række fysiologiske processer i kroppen og har blandt andet stor indflydelse på risikoen for kælvningsproblemer og mælkefeber hos køer. Vitamin D dannes i huden ved hjælp af lys fra solen. Forskerne har blandt andet undersøgt køers vitamin D-status, når de går ude eller inde.

 

Det viser sig, at sommersollys er en meget vigtig kilde til vitamin D hos mælkekøer, og at der er en direkte sammenhæng mellem hvor længe køerne opholder sig i solen og hvor meget vitamin D, der findes i deres blod. Har køerne ikke adgang til sollys skal de have tilskud af syntetisk vitamin D. Undersøgelserne tyder på, at de eksisterende normer for tildeling af vitamin D til malkekøer er for lave.  

 

Rapporten indeholder også indlæg om muligheder for at øge proteinværdien af græsensilage, anvendelse af foderadditiver, som forventes at have en positiv effekt på effektivitet, samt den nyeste viden om produktionsrespons og det optimale foderniveau i det nordiske foderevalueringssystem NorFor.

 

Temamødet ”Malkekoens ernæring” var den syvende i rækken af temamøder vedrørende emnet.

 

Rapporten ”Malkekoens ernæring – fodringsstrategier målrettet produktivitet og miljøhensyn”, DCA rapport nr. 60, april 2015 kan hentes her.

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Peter Lund, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: peter.lund@anis.au.dk, telefon: 8715 8072, mobil: 4015 7673

 

 

 

DCA, Kvæg, Anis