Klimakravene til dansk landbrug kan realiseres

Med en målrettet indsats kan dansk landbrug opfylde EU’s krav til reduktion af klimagasser og samtidig opretholde fødevareproduktionen. Men der skal mere forskning til for at mindske omkostningerne.

02.12.2016 | Janne Hansen

Foto: Janne Hansen

EU stiller krav til, at Danmarks ikke-kvotebelagte sektorer – det vil sige landbrug, transport, bygninger og affald – reducerer deres udledning af klimagasser med 39 procent inden 2030 i forhold til 2005. Bliver det en helt umulig nød at knække for dansk landbrug?

Dansk landbrug er højeffektivt, og der er en stadig øget produktivitet, som også er med til at reducere udledningerne, hvis ellers ikke at landbrugsproduktionen vokser. I denne sammenhæng er især størrelsen af kvægholdet og mælkeproduktionen af stor betydning, da de står for mere end halvdelen af de samlede udledninger fra landbruget. Meget store krav til reduktion i udledningerne kan derfor betyde, at den danske husdyrproduktion må reduceres, hvis ikke der findes andre løsninger.

Reduktion af den danske landbrugsproduktion er hverken ønskeligt for landbruget, samfundsøkonomien eller forbrugerne. En reduktion af den danske fødevareproduktion vil alt andet lige betyde, at denne produktion flytter til udlandet, hvor der oftest udledes større mængder klimagasser pr. produceret enhed end i Danmark.

Hold fokus på klimaaftryk pr. produceret enhed

Det er vigtigt at fokusere på, at landbruget skal reducere klimaaftrykket pr. produceret enhed, og at det ikke er det samme som at reducere mængden af producerede enheder. Dansk landbrug er allerede et af de lande i verden, der producerer fødevarer med det laveste klimaaftryk pr. kg fødevare. Er der overhovedet mulighed for at reducere udledningen af klimagasser fra landbruget væsentligt mere?

Hvis man spørger eksperten i klima og landbrug, professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, er svaret, at det ikke er en umulig opgave. De tre klimagasser, det drejer sig om, er kuldioxid (CO2), metan og lattergas. 

- En mulighed er at lagre mere kulstof i jorden, men ifølge EU-reglerne må lagring af kulstof kun bruges til at bidrage til regnskabet med en reduktion på fire procent. En anden mulighed er at købe CO2-kvoter, men også her er der en øvre grænse; køb af kvoter må kun bidrage til nedsættelse af udledningen af klimagasser med højst to procent.  Disse forhold betyder, at en stor del af reduktionen skal findes i udledningen af metan og lattergas, siger Jørgen E. Olesen.

Søges: Tryllepulver

For så vidt angår metan er det især husdyr og gødningslagre, blikket skal rettes mod.

- For at reducere udledning af metan fra vores husdyr har vi brug for et tryllepulver, siger Jørgen E. Olesen med et glimt i øjet og nævner, at det eksempelvis kunne være tang, oregano eller nitrat, der tilsættes kvægfoderet. Der er også nye patenterede produkter på vej, men prisen på disse kendes ikke endnu. Det forsker seniorforsker Peter Lund og hans kollegaer i Institut for Husdyrvidenskab meget aktivt i.

I forbindelse med reduktion af udledning af metan fra gødningslagre kan gyllen forsures eller bruges til biogas. 

Lattergas fra marken er en meget vigtigt bidragsyder til Danmarks udledning af klimagasser.

- Her har vi også brug for tryllepulver. I dette tilfælde er det nitrifikationshæmmere, det drejer sig om, siger Jørgen E. Olesen.

Dette område forsker seniorforsker Søren O. Petersen fra Institut for Agroøkologi så småt i, men der er brug for forskningsmidler for at komme videre. Der er i det hele taget behov for mere forskning på en række områder for at landbruget kan reducere sin udledning af klimagasser.

- Vi har brug for mere forskning for at finde, udvikle og implementere de rigtige tryllepulvere. Vi mangler også forskning vedrørende nationale estimater for udledning af lattergas fra forskellige typer af kunstgødning og forskellige jordtyper. I Irland og England har forskere fundet, at der er store forskelle, og det kan udnyttes til at reducere omkostningerne ved reduktion af udledningerne, men hvordan det forholder sig under danske forhold, ved vi ikke så meget om, siger Jørgen E. Olesen og fortsætter:

- Der er også brug for at undersøge og udvikle nye dyrkningssystemer, der giver et godt udbytte af afgrøden foruden en øget mængde biomasse, der kan tilbageføres jorden. Det ville også være positivt for vandmiljøet. Et andet tiltag, der kan bidrage til at nedsætte udledningen af klimagasser, men som kræver mere viden, er nye høstmetoder, for eksempel tidligere høst, så etableringen af efterafgrøder forbedres og kulstoflagringen øges samtidig med at kvælstofudnyttelsen øges.

Det skal også udnyttes i praksis

Når virkemidlerne er identificeret og udviklet, skal landmændene motiveres til at bruge dem. Løsningerne skal både virke effektivt mod drivhusgasser, være praktisk anvendelige og medvirke til, at landbruget kan fastholde sin høje produktivitet – uden at det bliver for dyrt.

Et af problemerne med at opnå reduktionen på de 39 procent i de ikke-kvotebelagte sektorer er, at landbrugets biogas går til energiforsyning (el og varme) i den kvotebelagt energisektor og godskrives derfor ikke reduktionen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Noget af løsningen kunne være, at den tunge transport går over til at anvende landbrugets biogas som vedvarende energikilde.

Et andet problem er, at reduktionen på 39 procent udelukkende er en dansk reduktion. Hvis der ses på det samlede europæisk regnskab, kan reduktionen i udledning af klimagasser fra landbruget formentlig opnås billigere ved at foretage tiltagene der, hvor klimaaftrykket pr. produceret enhed er størst. Derfor bør Danmark fortsat arbejde for en fælles europæisk regulering af landbrugets udledninger.

- Danmark hører til blandt de lande i verden, der producerer fødevarer med det mindste klimaaftryk pr. produceret enhed. Men vi skal endnu længere ned, og det skal vi gøre sammen med de øvrige EU-lande, så Europa som helhed får reduceret sin udledning af klimagasser. Derfor skal vi også fokusere på europæisk forskningssamarbejde om at løse problemerne, siger institutleder Erik Steen Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.


Yderligere information

Læs mere om klima i DCAs Tema 

Kontakt 
Professor Jørgen E. Olesen
Institut for Agroøkologi
E-mail: jeo@agro.au.dk
Telefon: 8715 7778
Mobil: 4082 1659

Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

 

 

Agro, DCA