Kan vi slippe slagtesvinene løs?

Produktion af slagtesvin, der selv finder deres foder på marken, har fordele for både klimaet og grisene. Men der er problemer, der skal løses, i forbindelse med dyrenes tilvækst og udvaskning af kvælstof til miljøet.

11.01.2017 | Janne Hansen

Frilandsproduktion af slagtesvin har nogle udfordringer, der skal løses, herunder grisenes tilvækst og udledning af kvælstof til miljøet. Foto: Kristine Riis Hansen og Anne Grete Kongsted

På de fleste økologisk svineproduktioner går søer og deres smågrise ude, mens slagtesvinene går inde i en stald med adgang til løbegårde. Hvad hvis man også satte slagtesvinene løs, så de kunne nyde et friere udendørsliv? Hvordan vil det påvirke grisene, miljøet og klimaet? Det har forskere fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, undersøgt. De fandt, at der er gode muligheder for, at slagtesvin kan opdrættes udendørs, men at der også er nogle udfordringer, der skal adresseres. 

- I Danmark er der kun sparsomme erfaringer med slagtesvin på friland, men det er veldokumenteret, at der er en miljømæssig udfordring – blandt andet på grund af et stort input af næringsstoffer fra et højt foderforbrug, siger seniorforsker Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi.

Hun er en af forfatterne bag rapporten fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, ”Slagtesvin på friland – afgrødetilbud, fourageringsadfærd, plantedække, produktionsresultater og miljøeffekter”, der omtaler forsøgene og deres resultater. 

Slagtesvin kan selv finde deres foder

Forskerne opstillede seks forsøg med forskellige fordringsstrategier. På grisenes menu var blandt andet jordskokker, kål, kløvergræs og lucerne, afhængig af, hvilket forsøg grisene var i. 

I stedet for at få foderet serveret i truget, skulle grisene med andre ord selv ud at fouragere. For at animere dem til dette blev deres ration af indkøbt svinefoder reduceret. De forskellige grupper blev således tilbudt diverse typer færdigfoder i mængder, der varierede fra 25 procent af normen helt op til ædelyst. 

Formålet var at undersøge, om det er muligt at få slagtesvin til at skaffe mere af deres energi og næringsstoffer ved fouragering på de arealer, de beslaglægger. På den måde kan den miljømæssige profil af frilandsproduktionen forbedres. 

Grisene brugte deres tid produktivt, idet de selv hentede en stor del af deres næring. Op til halvdelen af deres daglig indtag af protein og energi hentede de ved fouragering på de marker, de gik på. Deres arbejde for føden reducerede derved produktionens klimaaftryk, fordi der kunne spares på den indkøbte svinefoder. 

Bedre for klimaet – ringere for miljøet

Systemet med de alternative afgrøder lucerne, kløvergræs og jordskokker udledte således 8-17 procent mindre mængder af klimagasser end de økologiske systemer med slagtesvin på stald og slagtesvin på kløvergræs. 

Dyrevelfærdsmæssigt er der også fordele, idet grise, der fouragerer, får afløb for deres naturlige adfærd. Men træerne vokser ikke i himlen. Et produktionssystem bestående af marker med fouragerende slagtesvin udleder mere kvælstof til miljøet via udvaskning, og grisene vokser langsommere end i et system med slagtesvin på stald. Hvor meget, det drejer sig om, afhænger af fourageringsafgrøde.  

Scenariet med den højeste grad af fouragering havde den højeste udvaskning af kvælstof til miljøet med 110 kg N pr. ha. Det kunne primært tilskrives det høje input af kvælstof gennem kvælstoffiksering, især fra marker med lucerne. 

- I forhold til kvælstofudvaskning er det afgørende at fokusere på managementtiltag, som kan medvirke til en reduktion i frilandssystemet samlet set, skriver rapportens forfattere. De peger dog på, at der er flere positive elementer at pege på i et system med en høj andel af direkte fouragering. 

- Udover de velfærdsrelaterede fordele har de alternative scenarier mere alsidige sædskifter, som potentielt kan give agroøkologiske fordele. Her tænkes på markerne med lucerne, kløvergræs og jordskokker, som kan forbedre næringsstofudnyttelsen via fouragering, forøge jordens frugtbarhed og give en større diversitet af afgrøder, der potentielt kan medvirke til at reducere trykket fra skadedyr og sygdomme. 

Systemet skal videreudvikles

Der er behov for yderligere udvikling af konceptet især med henblik på at reducere systemets samlet kvælstoftab og forbedre kødets spisekvalitet. 

- Oplagte udviklingsmuligheder er integreret produktion af slagtesvin og træbiomasse samt mobile enheder, hvor slagtesvinene flyttes med rundt i sædskiftet eventuelt kombineret med fodringsstrategier målrettet kompensatorisk vækst.  


Yderligere oplysninger

Forsøgene foregik i regi af to økologiske forskningsprojekter koordineret af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrugsproduktion (ICROFS) og med tilskud fra henholdsvis Grøn Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og EU. 

Læs mere om projekterne: 

Rapporten ”Slagtesvin på friland – afgrødetilbud, fourageringsadfærd, plantedække, produktionsresultater og miljøeffekter”, DCA rapport nr. 85, oktober 2016 kan hentes her

Kontakt
Seniorforsker Anne Grete Kongsted
Institut for Agroøkologi, AU
Email: anneg.kongsted@agro.au.dk
Telefon: 8715 7993

Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

Agro, DCA, Svin