Kan miljøtiltag i Danmark føre til afskovning andre steder i verden?

En ny database giver blandt andet et overblik over, hvor i verden der findes afskovning og hvad arealerne bruges til efter afskovning. Databasen kan blandt andet bruges til at vurdere, hvordan ændringer i arealanvendelse påvirker klimaet på globalt niveau.

31.07.2017 | Janne Hansen

Ændret dyrkningspraksis et sted i verden kan føre til afskovning et andet sted i verden. Foto: Janne Hansen

Den globalt stigende efterspørgsel efter mad og foder samt biomasse til bioenergi betyder, at der inddrages stadig større naturarealer i landbrugsproduktionen. Det har stor betydning for udledningen af drivhusgasser, og betyder øget pres på blandt andet biodiversiteten foruden andre socioøkonomiske konsekvenser. 

Hvis vi vil have en overordnet forståelse af, hvordan menneskers anvendelse af jorden påvirker miljøet, herunder klimaet, er det afgørende at have et korrekt billede af, hvordan jordens arealer anvendes og hvilke ændringer der sker i denne arealanvendelse. Dette overblik har forskere fra Aarhus Universitet skabt i en ny database. 

Ved at kombinere data om, hvor meget af et areal, der er dækket af skov, med data, der fortæller om de grønne områder er oprindelig skov, sekundær skov, tilplantet skov eller vedvarende afgrøder, har forskerne gjort det muligt at skabe sådan et overblik. 

Ændret dyrkningspraksis et sted påvirker arealanvendelse et andet sted

Den nye database fortæller hvor i verden, der findes afskovning, og hvad arealerne bruges til efter afskovning i perioden 2001 til 2012. Databasen kan bruges til at undersøge den afledte klimaeffekt af ændret dyrkningspraksis et sted i verden på arealanvendelse andre steder.   

Den danske husdyrproduktionen er eksempelvis baseret på en betydelig import af foder. Hvis vi gennem ændret arealanvendelse reducerer den danske foderproduktion vil det betyde et yderligere behov for import af foder for at bevare husdyrproduktionen. Behovet for fødevarer falder ikke – tværtimod – så hvordan spæder vi op med den manglende mængde afgrøder? 

Det gøre man ved at inddrage mere areal til landbrug enten i Danmark eller et andet sted i verden. I begge tilfælde kan det føre til, at der skal ryddes skov eller andre naturarealer for at give plads til landbrugsafgrøder. Rydning af skov fører alt andet lige til øget udledning af drivhusgasser.  

Det store overblik

Jorden er en begrænset ressource og er under pres af fler årsager. Befolkningstilvæksten og menneskers stigende forbrug, udvidelsen i dyrkning af afgrøder til bioenergi og effekterne af klimaforandringer har i de senere år ført til stigende pres på den globale jordressource. 

Det er vigtigt at skabe viden om, hvordan jordens arealer anvendes og om ændringerne i denne arealanvendelse. Hidtil har data enten været lokalt-baseret eller har kun fortalt om den statiske arealanvendelse uden at fortælle noget om ændringer i arealanvendelsen. 

- Da over 10 procent af den samlede udledning af drivhusgasser skyldes ændringer i arealanvendelse, er det vigtigt at kende til disse ændringerne, når vi skal estimere afledte konsekvenser af ændringer i arealanvendelse eller vurdere den totale effekt på udledning af klimagasser af en bestemt produktion. Den nye database giver et samlet overblik på et sammenligneligt grundlag, fortæller en af forskerne bag arbejdet, sektionsleder John E. Hermansen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Databasen bygger på satellitdata kombineret med FAO-statistikker. Data fra satellitter kan fortælle, hvor meget et areal er dækket af grøn vækst, men er ikke så god til at skelne hvilken type vækst det er, det vil sige, om det eksempelvis er uberørt regnskov eller en tilplantet oliepalmeplantage. Det kan FAO-statistikkerne derimod, men de er ikke så gode til at skabe overblik over det store billede. Ved at kombinere de to sæt data har forskerne produceret en databank med meget mere detaljerede oplysninger om global arealanvendelse over tid for langt de fleste lande og opgjort på verdensdele. 

- Vores data har blandt andet vist, at der i årene 2001 til 2012 på globalt plan har været en betydelig nedgang i arealet med naturlig skov som følge af skovdegradering, en stigning i arealet med græs og et nogenlunde stabilt areal med afgrøder. Det er især i Afrika og Sydamerika, at arealet med primær skov er faldet, mens der i Europa er sket en lille stigning i skovarealet, siger John Hermansen.    


Læs artiklen “Identifying Land Use Change and Land-Use Changes (LULUC): A global LULUC Matrix” i Environmental Science and Technology. 


Yderligere oplysninger: Sektionsleder John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi, email: john.hermansen@agro.au.dk, telefon: 8715 8017, mobil: 2962 9538


Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

 

 

Agro, DCA, Natur, miljø og klima