Kan landbrugsjorden i Grønland forbedres?

Forskere fra Aarhus, Aalborg og Københavns Universiteter undersøger, om gletsjermel kan bruges til at optimere jordbrugsarealer i Sydgrønland.

04.06.2018 | Janne Hansen

Gletsjere knuser sten til fine partikler. Den resulterende gletsjermel kan muligvis bruges til at optimere dyrkningsjorden i Grønland. Foto: Janne Hansen

Den globale opvarmning åbner op for muligheden for, at mere jord kan dyrkes i de arktiske områder. Forskere fra Aarhus Universitet har allerede været på pletten og lavet foreløbige feltundersøgelser i området omkring Igaliku i Sydgrønland. Nu er der sat et nyt forskningsprojekt i gang, der sigter mod at forbedre dyrkningsjorden. 

Igaliku er et område, hvor der i forvejen er landbrugsdrift, men spørgsmålet er, om der er potentiale for at dyrke endnu mere af jorden i området. Ifølge forskerne fra Aarhus Universitet er der udfordringer, men også muligheder. 

- Vores foreløbige feltundersøgelser i Igaliku-området har afsløret forhindringer mod at skabe sund og robust dyrkningsjord, siger professor Lis Wollesen de Jonge fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Hun leder det nye projekt NewLand, der undersøger potentialet for at skabe ny, god dyrkningsjord ved hjælp af gletsjermel. 

Jordkvaliteten er en udfordring

Der er nogle udfordringer. Den ene af de to store forhindringer, der står i vejen for at skabe sund og robust dyrkningsjord i området, er, at der er vandskydende jord med et meget lavt indhold af plantetilgængeligt vand. Kan afgrøderne ikke skaffe vand, kan de ikke trives. 

Den anden store forhindring er, at jorden har en dårlig struktur, fordi den er ikke er god til at komplekser af organisk kulstof som følge af jordens meget lave indhold af fine partikler, dvs. ler og silt.Forskernes indledende undersøgelser har vist, at jorden i dele af Sydgrønland typisk er sandjord. Den har et højt indhold af organisk materiale, uden at det dog har resulteret i en veludviklet jordstruktur. Det er der formodentlig flere årsager til. 

- Det kan dels være på grund af et lavt indhold af fine jordpartikler, dels effekten af den lave temperatur på den biologiske aktivitet, og dels fordi det høje indhold af organisk materiale kan gøre jorden vandafvisende under visse tørkeforhold, forklarer Lis Wollesen de Jonge og tilføjer, at jordlaget også er ret tyndt flere steder. 

Gletsjermel som jordforbedring

Løsningen kunne være at tilføre jorden fine partikler. Det er her, at gletsjermel kommer ind i billedet. Gletsjermel dannes, når gletsjere knuser underliggende sten til meget fine partikler. Dette materiale vaskes ud fra under gletsjeren og deponeres. 

Gletsjermel kan stamme enten fra deponering på land fra en tid, da havets vandstand var meget højere, eller fra deponering i fjorde ved udløb af gletsjerfloder.   

- Nogle af verdens mest frugtbare jorde har et højt indhold af silt. Partikelstørrelsen af gletsjermel kan derfor muligvis bidrage til at øge frugtbarheden og vandtilgængeligheden af den grove jord i Grønland, siger Lis Wollesen de Jonge. 

Gletsjermel indeholder et bredt udvalg af mineraler og sporelementer, og kan bidrage til at hæve jordens pH, forbedre jordstrukturen, fremme den mikrobiologiske aktivitet og forhindre udpining af jorden. Gletsjermel findes i nærheden af de dyrkede jordområder i Sydgrønland. 

Bagsiden af medaljen er, at gletsjermel fra fjordene indeholder havsalt, som afgrøderne og jordstrukturen ikke har det så godt med. Det betyder, at denne form for gletsjermel skal afsaltes, inden det bruges til jordforbedring. 

Jordens egenskaber kortlægges

I den første del af projektet vil forskerne kortlægge og karakterisere mulige områder for dyrkning af jorden og udvinding af gletsjermel i nærheden af de dyrkede områder. Dernæst vil forskerne undersøge effekten af forskellige kombinationer af jordtyper og tilsætning af gletsjermel på egenskaber som vandretention, vandafvisning, plantetilgængelighed af vand og næringsstoffer samt jordstruktur i både laboratorie- og feltforsøg.  

Forskerne vil også undersøge effekten af tilsætning af gletsjermel til jorden på udbytte og kvalitet af kartofler og kløvergræs samt jordens evne til at binde organisk kulstof. Lagring af kulstof i jorden kan have en gavnlig effekt på luftens indhold af drivhusgassen CO2 og derved påvirkning af klimaet, så forskerne vil også undersøge, i hvor grad jord tilsat gletsjermel kan lagre CO2

Mulige fordele for kartofler, klima og kulturarv

En lokal fødevareproduktion i Sydgrønland kan understøtte den grønlandske kulturarv, bygderne og beskæftigelsen samt bidrage til selvforsyning med kvalitetsråvarer. 

- I øjeblikket dyrkes der afgrøder på kun omkring 1000 ha jord i Sydgrønland. Produktiviteten og kulstoflagring på denne jord kan forbedres ved hjælp af gletsjermel. En bæredygtig optimering af fødevareproduktionen er et oplagt alternativ til mere forurenende industri, når målet er at beskytte miljøet og naturen, siger Lis Wollesen de Jonge.   


Fakta om NewLand

  • Finansiering: Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond | Teknologi og Produktion med 5,9 mio. kr.
  • Totalbudget: 7,3 mio. kr.
  • Partnere: Aarhus Universitet (projektledelse), Københavns Universitet og Aalborg Universitet
  • Varighed: Fire år (1. juli 2018 til 30. juni 2022)

Læs også ”Der er muligheder for landbrug i Grønland”.


Yderligere oplysninger: Professor Lis Wollesen de Jonge, email: lis.w.de.jonge@agro.au.dk, telefon: 8715 7737, mobil: 2494 0550

Agro, DCA