Kan digital dermatitis i malkekvægsbesætninger begrænses med bedre smittebeskyttelse?

Der er gode muligheder for at sætte ind over for digital dermatitis ved at implementere og håndhæve god smittebeskyttelse. Det viser resultater fra et ph.d.-studie udført ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

27.08.2018 | Victor Henrique Silva de Oliveira og Linda Søndergaard Sørensen

Ph.d.- studie har vist, at vigtige foranstaltninger i forhold til smittebeskyttelse ikke blev fulgt i tilstrækkelig grad i mange malkekvægsbesætninger, hvilket øger risikoen for forekomsten af digital dermatitis. Foto: Danmarks Kvægforskningscenter.

Et nyligt afsluttet ph.d.-studie har undersøgt smittebeskyttelse i 50 danske malkekvægsbesætninger. I studiet blev 10.000 køer tjekket for digital dermatitis (DD) og på den baggrund blev sammenhængen mellem smittebeskyttelse og forekomst af DD undersøgt. I undersøgelsen blev der også sat fokus på de barrierer, der kunne være i de enkelte besætninger, i forhold til at opretholde god smittebeskyttelse.

Utilstrækkelig smittebeskyttelse
Resultaterne fra studiet viste, at vigtige foranstaltninger i forhold til smittebeskyttelse ikke blev fulgt i tilstrækkelig grad i mange besætninger.

Eksempelvis var der i næsten 50 % af besætningerne ikke gummistøvler til besøgende (fx dyrlæger, inseminører og rådgivere). En fjerdedel af besætningerne havde indkøbt dyr inden for det seneste år – i de fleste tilfælde uden at sætte de indkøbte dyr i karantæne.

Af eksempler på utilstrækkelig smittebeskyttelse internt i besætningen kan nævnes, at 47 % af besætningerne havde syge køer og nykælvere opstaldet i samme boks. I 72 % af besætningerne praktiserede staldpersonalet ikke at vaske støvler og hænder, i forbindelse med at gå fra én gruppe af dyr til en anden.

Der blev fundet højere risiko for forekomst af DD i besætninger med ringe implementering af smittebeskyttelse (op til 2,6 gange højere risiko afhængig af den konkrete faktor). Derfor er det forventeligt, at et større fokus på smittebeskyttelse i besætningerne kan hjælpe med til at reducere problemer med DD.

Manglende viden er en begrænsende faktor
Der blev i studiet også fundet en række begrænsende faktorer i forhold til at få implementeret en bedre smittebeskyttelse i besætningerne. Eksempelvis opfattede nogle landmænd ikke sygdomsrisikoen som særligt stor og de manglede viden om mulige smitteveje. Endvidere havde nogle landmænd problemer med at sikre, at medarbejderne og besøgende fik overholdt besætningens regler om smittebeskyttelse – sandsynligvis på grund af kommunikationsvanskeligheder.

Generelt blev der fundet lavere forekomst af DD i de besætninger, hvor landmanden var opmærksom og bevidst om antallet af køer med DD. Resultaterne peger på, at forbedringer i forhold til smittebeskyttelse og viden kan være medhjælpende til at begrænse forekomsten af DD i danske malkekvægsbesætninger.

 

På baggrund af resultaterne er der udarbejdet følgende anbefalinger:

  • Undgå unødvendige indkøb af dyr. Hvis dyr alligevel indkøbes, bør de opstaldes i karantæne i minimum tre uger før de introduceres til den nye besætning. Dyr i karantæne bør tjekkes for DD ugentligt og behandles individuelt i tilfælde af diagnosticering af DD.
  • Rene gummistøvler og overtrækstøj bør benyttes af alle besøgende i besætningen.
  • Afhentning af døde dyr og dyr til slagtning bør ske separat og i stor afstand til kvægstaldene.
  • Der bør være mulighed for at vaske støvler (og hænder) ved udgangen fra hvert staldafsnit.
  • Ideelt set bør køer og kvier ikke ”dele” gødningsskrabersystem. Hvis dette ikke er muligt, bør det sikres, at gødningsskraberen ikke kører i retning fra køer til kvier.
  • Systematisk og regelmæssig diagnostik af DD efterfulgt af konsekvent behandling.



Mere information

Victor Henrique Silva de Oliveira

E-mail: vhsdeoliveira@gmail.com

Peter T. Thomsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: ptt@anis.au.dk

Anis, Kvæg