Jorden har brug for kulstof

Det er nødvendigt at fastholde eller øge jordens kulstofindhold af hensyn til både klimaet og jordens frugtbarhed. Forskere fra Aarhus Universitet deltager i et nyt internationalt projekt, der skal udvikle og udbrede viden på området.

23.11.2017 | Janne Hansen

Blandt de tiltag, der kan øge jordens lagring af kulstof, er øget plantedække, bedre management af græsarealer og længere græsningsperioder. Foto: Janne Hansen

Kulstof er basis for alt liv på jorden. Lagring af kulstof i dyrkningsjorden sikrer jordens frugtbarhed og bidrager til at reducere landbrugets klimabelastning. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at jorden indeholder tilstrækkeligt kulstof.  

Et nyt internationalt forskningsprojekt, som forskere ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet deltager i sammen med 22 andre partnere fra 17 lande verden over, tager hånd om dette emne. Det treårige projekt, der hedder CIRCASA, er et Horizon 2020-projekt, som er bevilget 2,5 mio. euros. Projektets formål er at kortlægge, hvor der er huller i forskningslandskabet vedrørende lagring af kulstof i dyrkningsjorden og på det grundlag udarbejde en international forskningsagenda. 

Aarhus Universitet skal i projektet kortlægge interessenternes meninger om den nuværende viden og behov for ny forskning. Interessenterne i dette sammenhæng omfatter blandt andet myndigheder, finansieringsinstitutioner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, landbrug, skovbrug, virksomheder og interesseorganisationer. 

- Vi vil undersøge hvilket potentiale interessenterne mener at håndtering af kulstof i jorden har for at bidrage til klimatilpasning reduktion af klimagasser, landbrugets bæredygtighed, fødevareforsyning og FN’s mål om bæredygtig udvikling. Dernæst vil vi identificere og evaluere mulighederne for at implementere metoder til lagring af kulstof i jorden. Endelig vil vi på grundlag af interessenternes input opsummere, hvor der mangler viden og hvilke behov der er for ny forskning, forklarer sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.    


Fakta om projektet: 

Navn: Coordination of International Research Cooperation on soil Carbon Sequestration in Agriculture (CIRCASA)

Bevilget: 2,5 mio. kr. fra EU’s Horizon 2020-program

Ledelse: Forskningsinstitutionen INRA, Frankrig

Partnere: 23 deltagere fra 17 forskellige lande i alle kontinenter undtagen Antarktis

Tidsramme: Tre år (2018-2020)  


Interessen for at optimere jordens indhold af kulstof af hensyn til både jordens frugtbarhed og udledning af drivhusgasser er ikke ny. Jørgen E. Olesen og andre forskere fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, deltager i flere projekter og initiativer. Tre af de seneste forskningsprojekter er SmartSOIL, CarbonFarm og SoilCare. De fokuserer på at øge jordens lagring af kulstof ved hjælp af en række værktøjer med henblik på at forbedre jordens frugtbarhed.    


Læs artiklen Nyt værktøj kan hjælpe med at øge jordens kulstofindhold og derved forbedre frugtbarheden om SmartSOIL


Læs artiklen Mere kulstof til jorden, tak om CarbonFarm.


Fire promille om året

Desuden deltager Danmark via Miljø- og Fødevareministeriet i det franske initiativ ”4 per 1000”. Begrebet går ude på, at hvis verden kan øge jordens lagring af kulstof i de øverste 30-40 cm af jordlaget med fire promille om året, så kan den årlige stigning i udledning af CO2 standses.  

Blandt de tiltag, det oprindelige franske initiativ foreslår, er øget plantedække, flere mellemafgrøder, mere skov, bedre management af græsarealer, længere græsningsperioder og forbedring af udpinte jorde.  

- Det, der især batter noget for kulstoflagring, er nedmuldning af halm samt dyrkning af efterafgrøder og græsmarker, siger Jørgen E. Olesen, der dog har sine tvivl om klimamålet på fire promille kulstoflagring i jorden om året kan nås.  


Læs artiklen Er fire promille en god ide? om 4 per 1000-konceptet til reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser.


Til gengæld mener Jørgen E. Olesen, at konceptet har gode perspektiver i forbindelse med forbedring af jordens frugtbarhed. Det fortalte han om i sit keynote-indlæg om perspektiver for håndtering af kulstof i jorden på ”4 per 1000”-mødet ved klimatopmødet COP23 i Bonn i november 2017.  

Her nævnte han blandt andet, at den fulde udbytte af jordens kulstofindhold på høstudbyttet først opnås, når afgrøderne samtidig forsynes med optimale mængder af vand og næringsstoffer – især kvælstof – og behandles effektivt mod ukrudt, skadedyr og sygdomme.    

- Bundlinjen er, at det er vigtigt at øge den totale produktion af biomasse, så der både er noget at høste til fødevarer, foder og energi, og til at tilbageføre jorden. Der er ingen tvivl om, at jordens indhold af kulstof skal forbedres for at sikre en mere frugtbar og velfungerende jord. De tiltag, som konceptet 4 per 1000 foreslår, er helt på linje med denne målsætning, siger Jørgen E. Olesen.  


Yderligere oplysninger: Sektionsleder, professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, e-mail: jeo@agro.au.dk, telefon: 8715 7778, mobil: 4082 1659


Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

Agro, DCA, Plantedyrkning, Natur, miljø og klima