Den moderne landmand henter og indberetter geografiske og rumlige oplysninger samt andre data vedrørende sit landbrug i et hav af forskellige databaser. Han bruger oplysningerne som en støtte til at styre sine beslutninger vedrørende aktuelt markarbejde og til at dokumentere sine handlinger over for myndighederne.

Det arbejde kan gøres nemmere og mere strømlinet ved hjælp af en ISO-standard, som bevirker, at behandling af data er standardiseret på tværs af webkilder og servere. Det er kombineret med en standardiseret brug af GIS-data online (GIS står for Geografisk Informationssystem). Diverse servere og systemer kommer så at sige til at tale samme sprog. For landmanden betyder det, at han får en mere effektiv og anvendelig adgang til de data, han har brug for, og at data kan opdateres ”real time” – det vil sige løbende direkte fra marken eller andre datakilder, mens handlingen sker.

Forskere fra Aarhus Universitet har et i tæt parløb med Dansk Landbrugsrådgivning-IT ved Videncenter for Landbrug og udenlandske samarbejdspartnere implementeret dele af ISO 19100-serien i et internationalt EU-projekt. ISO 19100 omhandler standardisering af digitale geografiske data. Forskerne og landbrugsrådgiverne har i projektet arbejdet med at udvikle standarden specifikt på markbrugsområdet. En af de anvendte standarder hedder GML ISO 19136, hvor GML står for Geography Markup Language.

Projektet har også arbejdet med at standardisere GIS-data, så de er nemmere at tilgå online uafhængig af, hvilket system man tilgår dem fra. 

Cyberspace og helt nede på jorden

En ting er, hvad der foregår i cyberspace, men lad os først tage ud til landmanden og komme helt ned på jorden i et tankeeksperiment. Forestil dig følgende:

Ukrudtet er begyndt at pible op mellem landmand Jensens spæde rapsplanter på mark nummer 14, 15 og 18. Solen skinner fra en skyfri himmel, og der blæser blot en let brise fra øst. Jensen beslutter sig for, at det er en god dag at behandle markerne med ukrudtsmiddel. Han er online på sin smart-phone og henter vigtig information fra Dansk Landbrugsrådgivnings beslutningsstøttesystem, som med enkelte beskeder hjælper ham med at tage de rigtige beslutninger nu og her. Jensen behøver ikke vurdere vejrudsigt, vækststadier, planteværnsmidler, dosering, dysevalg, restriktioner, miljøfølsomme områder osv., det har beslutningsstøttesystemet kontinuert beregnet for ham ud fra online tjenester og registreringer. Et doseringskort lægger endvidere klar på sprøjtecomputeren, da han tænder for den og er klar til at køre i marken. Sprøjtecomputeren er online og henter med jævne mellemrum opdateringer fra beslutningsstøttesystemet som har betydning for mest optimal indstilling af sprøjten. Når sprøjteopgaven er fuldført, overføres automatisk data fra sprøjten til serveren hos Dansk Landbrugsrådgivning, og data er nu tilgængelig via andre online tjenester, f.eks. overførsel til lovpligtig sprøjtejournal.

Alle disse data hentes fra forskellige servere og andre tjenester og arbejder ikke umiddelbart sammen, da de ikke ”taler samme sprog”. Ved en implementering af ISO 19100 serien af standarder for udveksling af geografisk relateret data beregnet til landbrug vil alle disse oplysninger kunne udveksles med hinanden og uden besvær indgå i hinandens systemer. Det vil sige, at kort, tabeller, sprøjtejournaler mm. kan holdes vedlige automatisk og løbende – uafhængigt af manuel indtastning og kilde.

For landmand Jensen vil det eksempelvis betyde, at computer i hans traktor selv finder ud at undgå §3-området i marken, og at den lovpligtige sprøjtejournal kan opdateres løbende, mens traktoren kører over marken i stedet for at Jensen skal indtaste handlingen og oplysningerne manuelt.

- Vi har allerede mærket stor international interesse for standardiseringen og de perspektiver den kan have i praksis. Interessen har især været fra folk, der beskæftiger sig med managementsystemer og geoinformatik. Med udbredelsen af resultaterne fra projektet ser vi frem til, at virksomheder, der udvikler landbrugsmaskiner, også begynder at interessere sig for ISO 19100 serien frem for den nuværende ISO 11783-10, Vi har vist, at 19100 serien giver store muligheder for mere effektiv og optimeret udnyttelse af materiel og mandskab i land- og havebrug, men at der samtidig er behov for tilpasning af standarden , siger lederen af projektet adjunkt Michael Nørremark fra Aarhus Universitet.   

Projektet udføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Videncenter for Landbrug, Aalto Universitet og forskningsinstitutionen MTT Agrifood Research i Finland samt Hohenheim Universitet og Rostock Universitet i Tyskland. Det internationale projekt er finansieret af EU’s FP7-program ICT-AGRI ERA-NET.

Yderligere oplysninger: Adjunkt Michael Nørremark, Institut for Ingeniørvidenskab, e-mail: michael.norremark@djf.au.dk, telefon: 2184 6047, mobil: 2184 6047

Illustration af forbindelserne mellem forskellige standarder, tjenester og hardware, fra beslutningsstøttesystem (boks til højre) over server (boks i midt) til redskabscomputer (boks til venstre). Redskabscomputer anvendt til test var en standard bærbar tilsluttet GPS og doseringsaktuator og AU/ENG udvikling af software. DLBR-IT har udviklet WFS og Transactional-WFS tjenester til deres markdatabase server.