Afvigelser i mælkekvaliteten kan være et problem i besætninger med automatiske malkesystemer. Problemerne skyldes bakterier, der er resistente over for varmebehandling - de såkaldte termokim - eller for højt niveau af frie fedtsyrer, der giver mælken en harsk smag.

Lektor Lars Wiking og postdoc Mette Marie Løkke fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet har i regi af konsortiet FUTUREMILQ arbejdet med at måle niveauet af frie fedtsyrer.

- Problemet med frie fedtsyrer steg for 10-15 år siden ved indførslen af de automatiske malkesystemer. Det er et komplekst problem, der kan have mange årsager, og alt fra foder, malkefrekvens, pumpning og temperatur ved opbevaring af mælk kan spille ind, siger lektor Lars Wiking og beskriver bismagen som ’lidt henad gedebuk’, mens Mette Marie Løkke bruger ord som ’lugten af parmesan’.

- Den harskhed, der opstår pga. frie fedtsyrer, er meget flygtig og ændrer sig over tid, hvilket gør den svært at måle. Derfor har mange målemetoder været bragt i spil, og målet er at udvikle en hurtigere og ikke mindst mobil målemetode, der kan bruges ude på gårdene, forklarer Mette Marie Løkke og fortsætter:

- Der er et ønske om, at det bliver muligt at tage instrumentet med ud på en gård, der har problemer og så måle, dreje på knapperne, måle igen og se, om problemet er løst.

I dag indgår niveauet af frie fedtsyrer som en del af nogle mejeriers afregningskriterier, dvs. landmænd modtager mindre for deres mælk, hvis niveauet er for højt.

Et spørgsmål om metode

En del af forskernes tid er gået med metodeudvikling og med at afprøve forskellige varianter op imod referencemetoderne.

Den såkaldte BDI-metode er den primære referencemetode, men den er dyr og kan ikke foretages hurtigt eller direkte ude på gården; derfor anvendes den ikke som standard. Men der er andre metoder, der potentielt kan bruges ude hos producenten, heriblandt en lille måler, der bruger infrarødt lys.

- Det er samme princip, man bruger på laboratorierne, når man måler mælkens fedt- og proteinindhold, og det virker lovende. Men det kræver mange flere prøver at sikre sig, at metoden ikke er for upræcis, understreger Mette Marie Løkke.

Hvornår kan man smage harskheden?

En anden metode, der er undersøgt som en del af AU’s arbejde i projektet, er sensoriske forsøg, hvor et smagspanel har smagt på mælkeprøver med forskellige niveauer af frie fedtsyrer for at indkredse, hvornår man rent sensorisk kan registrere den harske smag.

Undersøgelsen viste, at det er meget forskelligt, hvornår folk kan smage den, og at det er en svær smag at indkredse og bedømme.

Sensorikforsøgene blev holdt op imod en række andre målemetoder for at bestemme, hvilken målemetode, der bedst ’beskriver’ bismagen, og dermed kan bruges til kvalitetskontrol. Målet er at finde en hurtig kvalitetskontrol, som måler i overensstemmelse med smagsfejlen. Lars Wikings og Mette Marie Løkkes resultater indgår nu i det resterende arbejde i projektet. Der udvikles bl.a. en såkaldt måleambulance, der kan tages med ud på gården. Den indeholder udstyr, som kan måle mælkekvaliteten på nye måder end hidtil.

Lars Wikings og Mette Marie Løkkes resultater indgår nu i det resterende arbejde i projektet. Der udvikles bl.a. en såkaldt måleambulance, der kan tages med ud på gården. Den indeholder udstyr, som kan måle mælkekvaliteten på nye måder end hidtil.

Indsats på mange fronter skal give bedre mælkekvalitet

Anette Gravgaard fra Teknologisk Institut/AgroTech er projektleder for FUTUREMILQ , og hun fortæller, at der ud over målemetoder arbejdes med hygiejnisk design og med udvikling af monitorerings- og varslingssystemer, der skal gøre det lettere at spotte problemer med termokim og frie fedtsyrer.

 - Der ligger nu data fra de 30 gårde, der har deltaget, og her kan landmanden følge og logge sine egne kvalitetsparametre. Målet er, at vi får udviklet nogle metoder, så landmanden løbende selv kan korrigere de parametre i malkningen, der kan være årsag til problemerne, og så malkerobotproducenterne kan udnytte den viden, vi får tilvejebragt om hygiejnisk design og måske også inkorporere nogle af de målemetoder, vi får udviklet, siger Anette Gravgaard.

Lige nu arbejdes der f.eks. på en manual om hygiejnisk design, der beskriver de hotspots i mælkestrømmen fra robot til tank, hvor problemerne kan opstå.

Det brede samarbejde er en styrke

Helle Skjold, der er kvalitetschef for global mælkeproduktion i Arla Foods, er med i styregruppen for FUTUREMILQ og fortæller om Arlas bevæggrunde for at gå med i projektet:

- Mejerierne er slutbrugerne af det, der produceres ude på gårdene, og hvis vi skal producere højværdiprodukter, der kan give en merpris, så skal mælkekvaliteten være god. Derfor er arbejdet med at nedbringe forekomsten af frie fedtsyrer og bakterier, herunder termokim, vigtigt for os og for vores landmænd, der får betaling for mælkekvaliteten, siger Helle Skjold og tilføjer:

- Desuden sælger Arla jo meget konsummælk, så her er smagen i den friske mælk vigtig. Arla har deltaget i flere af projektets arbejdspakker og stillet data til rådighed fra egne analyser, herunder de årlige screeninger for termokim. Helle Skjold ser klare fordele ved konsortiets design, hvor både forskning og hele værdikæden er repræsenteret:

- Der er udfordringer med de automatiske malkesystemer. Derfor giver det god mening at alliere sig med malkerobotproducenterne, fordi en teknologisk udvikling er central for at komme problemerne helt til livs. For os er det vigtigt, at forskningen kommer ud at arbejde, og det er det, dette konsortium kan. Her har alle led været med til at definere, hvad der er brug for.

Yderligere oplysninger

FUTUREMILQ er et fire-årigt projekt, der løber i perioden april 2013 til oktober 2017. Budgettet er 23,2 mio. kr., hvoraf 10,6 mio. kr. kommer fra Rådet for Teknologi og Innovation.

Projektet er ledet af Teknologisk Institut/AgroTech og har deltagelse af en række virksomheder, Institut for Fødevarer, iNANO og SEGES.

Læs artiklen: Sammenhæng mellem harsk smag og frie fedtsyrer i mælk

Læs mere om mælkekvalitet i DCAs tema

Kontakt
Lektor Lars Wiking
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail: lars.wiking@food.au.dk
Telefon: 8715 7805