Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvordan spiller grønlandsk landbrug sammen med klimaforandringerne?

Aarhus Universitet er med i et nyt projekt, der skal tilpasse landbruget i Grønland til fremtidens klima.

13.05.2016 | Janne Hansen

Klimaforandringerne har stor indvirkning på grønlandske forhold, herunder landbruget. Foto: Colourbox

Landbruget er en af de sektorer, som tydeligt er berørt af klimaforandringerne. Det gælder ikke mindst i Grønland, hvor klimaforandringerne foregår i relativt højt tempo. Derfor har Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre) sammen med forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet igangsat et nyt projekt, der skal belyse de udfordringer og muligheder, klimaforandringerne giver landbrugserhvervet.

For tre år siden begyndte Institut for Agroøkologi for egne midler forskning i Sydgrønland.

- Vi har siden forsøgt at få grønlandsk jordbrug på forskningsagendaen. Forskning i sydgrønlandsk landbrug kan ses som et supplement til Aarhus Universitets store engagement på miljøovervågning og den højarktiske forskning, siger sektionsleder Mogens Humlekrog Greve fra Institut for Agroøkologi.

Opgaven med at udarbejde en klimaredegørelse om Grønlands landbrug løser instituttet i samarbejde med Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

- Det er forhåbentlig det første skridt på vejen i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og grønlandsk landbrug om den store klimatilpasningsopgave, som Grønland står over for. Mens vi i Danmark og resten af verden snakker om temperaturstigninger på cirka to grader, forventer FN’s klimapanel IPCC en temperaturstigning i Sydgrønland på cirka fem grader, fortæller Mogens H. Greve.

Klimaforandringer berører os alle, men landbruget er en af de sektorer, der påvirkes mest, forklarer den grønlandske minister for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko:

- For eksempel viser ny klimaviden for Sydgrønland, at tørkeperioden i fremtiden bliver længere. Samtidig vil vækstsæsonen i år 2100 være forlænget med næsten to måneder. Det skaber både udfordringer og muligheder, som vi bør kende til for, at vi som samfund er modstandsdygtige overfor og parate til de ændringer, som kommer.

I tæt dialog med lokale

Projektet udarbejdes i tæt dialog med repræsentanter fra blandt andet Kommune Kujalleq, De samvirkende Fåreholderforeninger og Konsulenttjenesten for Landbrug. Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at projektet munder ud i en klimatilpasningsredegørelse om landbruget, som tager højde for de forhold og problematikker, der gør sig gældende i Sydgrønland.

Ligeledes vil der blive kigget på, hvordan nordislandske og nordnorske erfaringer og tiltag kan inddrages i en sydgrønlandsk kontekst. Det forklarer Karl-Kristian Kruse fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

- Klimatilpasningsredegørelsen om landbruget vil være et tiltrængt redskab for mit område og landbrugserhvervet, så vi kan drage mere nytte af fordelene som klimaforandringerne resulterer i, samtidig med at vi arbejder for at minimere de negative effekter, såsom tørke.

Den tredje i rækken

Klimatilpasningsredegørelsen om landbrugserhvervet er den tredje i rækken. I 2012 udkom den første klimatilpasningsredegørelse, der omhandlede klimaforandringernes indvirkning på fangst- og fiskerierhvervene. Sidste år udkom den anden redegørelse, der omhandlede skibsfart, herunder muligheder for tilpasnings- og reduktionstiltag.

Udarbejdelse af den tredje klimatilpasningsredegørelse koordineres af Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet og Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i Grønland.


Yderligere oplysninger:

Sektionsleder Mogens Humlekrog Greve
Institut for Agroøkologi
E-mail: mogensh.greve@agro.au.dk
Telefon: 8715 7748
Mobil: 2072 6734

Ministersekretær Elise Uupi Kuitse
E-mail: eukl@nanoq.gl
Telefon: +299 34 54 14

Afdelingschef Camilla Østbirk
E-mail: caos@nanoq.gl
Telefon: +299 34 60 19

Afdelingschef Amalie Jessen
E-mail: amalie@nanoq.gl
Telefon: +299 34 53 04

Kilde: Naalakkersuisut nyheder

DCA