Hvordan får vi unge mænd på erhvervsskoler til at spise sundt?

Der er flere udfordringer forbundet med at få unge mænd under erhvervsuddannelse til at spise sundt. Generelt tager eleverne afstand fra indblanding i deres kostvaner, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

10.02.2017 | Nina Hermansen

Pris er medvirkende til, at mange elever vælger de knap så sunde tilbud i kantinerne. Foto: Colourbox

Det er veldokumenteret, at unge under erhvervsuddannelse spiser mindre sundt end elever på gymnasiale uddannelser, og mange af disse vaner fortsætter ind i voksenlivet. Dette mønster er især tydeligt hos mænd. Derfor har Fødevarestyrelsen bedt forskere på MAPP Centret ved Aarhus Universitet undersøge, hvordan denne gruppe forholder sig til sund mad, og hvordan de kan motiveres til at spise sundere.

- Elever på erhvervsuddannelser skifter mellem at være i skole og i praktik, og det kan være svært at etablere sunde spisevaner. Samtidig har en del af dem ikke nødvendigvis så stor ballast med hjemmefra, og derfor har de ikke forudsætninger, der kan fostre sund spisning, forklarer lektor ved MAPP Centret, Alice Grønhøj, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med videnskabelig assistent Lise Bundgaard.

Undersøgelsen er udarbejdet ud fra en formodning om, at man har et bedre redskab til at forbedre folkesundheden i et længerevarende perspektiv, hvis man kan knække koden og få unge mænd på erhvervsuddannelser til at spise sundere.

De unge vil ikke belæres

Udgangspunktet for undersøgelsen er seks fokusgrupper, hvor unge mænd i alderen 16-22 år har deltaget. Grundlæggende viser det sig, at eleverne er rimelig reflekterede omkring det at spise sundt, og at de opfatter sig selv som sunde, så længe de ikke har problemer med eksempelvis overvægt og uren hud. Sundhed er således i høj grad bundet op på udseende og præstationer.

Samtidig viser undersøgelsen, at den sociale kontekst har særlig betydning for elevernes spisevaner, selv om de også lægger stor vægt på personlig frihed. Hvis de har venner eller familiemedlemmer, der enten har oplevet konsekvenserne af usund levevis eller omvendt har gjort noget godt for deres sundhed, kan det have en betydning og virke motiverende for de unge. Omvendt vil de unge ikke belæres, hverken af folk de kender eller offentlige instanser.

- Selv om de officielle kostråd gælder alle, skal de ikke nødvendigvis serveres på samme måde til hele befolkningen. Og måske skal man netop være ekstra opmærksom på at kommunikere alternativt med denne gruppe unge – og hvis man vil kommunikere direkte, skal man passe vældigt meget på i forhold til, hvordan man gør, siger Alice Grønhøj og tilføjer, at det ligeledes er vigtigt, at man husker ikke at skære alle over en kam. 

- Derfor skal man selvfølgelig også være påpasselig med at gå ud og proklamere, at nu skal vi have alle elever på erhvervsuddannelser til at spise sundt, for så er der nogle, der vil føle sig fuldstændig tromlet. Det er slet ikke aktuelt for alles vedkommende, enten fordi de gør det i forvejen, eller fordi de mener, at det er deres helt egen sag, hvad de vælger at spise.

De strukturelle rammer kan gøre en forskel

Et af de steder, hvor det kunne være relevant at forsøge at opfordre de unge til at spise sundere, er i kantinerne på skolerne. Blandt deltagerne i grupperne var der delte meninger om kantinemaden på de forskellige uddannelser, men især prisen gjorde, at mange fravalgte salatbaren og i stedet lod sig friste af lune pølsebrød.

Her foreslår Alice Grønhøj, at man skeler til, hvordan nogle kantiner og cafeer i sportshaller har brugt nudging til at tilskynde en bestemt opførsel.

- Man kan ændre de strukturelle rammer som kantiner, uden at man taler direkte til de unge, og det kunne være et sted at begynde. Men det er kræver også, at uddannelsesinstitutionerne og kantinerne er interesserede i det, siger Alice Grønhøj.


Yderligere information

Download DCA-rapporten: Motivation til sundere kost på erhvervsskolerne

Lektor Alice Grønhøj
Institut for Virksomhedsledelse
MAPP Centret, AU
Mail: alg@mgmt.au.dk
Telefon: 8716 5042
Mobil: 6177 9697 

DCA