Hvad koster det at fjerne kvælstof fra landbrugets marker?

Kvælstof fra landbrugets marker skal ikke ende i vandmiljøet, men hvad er den mest omkostningseffektive løsning uden for dyrkningsarealet? Det var et af de spørgsmål, der blev behandlet ved en international workshop arrangeret af Aarhus Universitet.

15.05.2017 | Janne Hansen

Der er en række faktorer, der skal tages højde for, når man regner på, hvilket landskabsfiltersystem, som har den bedste omkostningseffektivitet. Foto: Colourbox

Der er ingen tvivl om, at kvælstof skal fjernes fra det vand, der udledes fra landbrugets marker, inden det havner i vandmiljøet. Med dette for øje har Miljø- og Fødevareministeriet godkendt efterafgrøder og en række kollektive virkemidler, som skal bidrage til at forebygge udledning af kvælstof til vandmiljøet, og har sat midler af til at støtte implementeringen af disse virkemidler. 

Det store spørgsmål er, hvilke af de godkendte virkemidler der er de mest optimale at anvende, når man ser på pris og effekt.

Seniorforsker Brian H. Jacobsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet belyste problematikken på en international workshop i Slagelse 20. april 2017. Mødet var arrangeret af Aarhus Universitet med henblik på at udveksle viden og erfaring med en række internationale eksperter på området. 

Svaret på spørgsmålet er ikke så entydigt. 

- Valget af virkemiddel afhænger i høj grad af, hvor meget kvælstof systemet fjerner, hvor meget systemet koster at etablere og vedligeholde, samt hvor stort et areal der er tale om. Man skal også tage i betragtning, at forskelle på lokale forhold gør, at det ikke nødvendigvis er den samme løsning, der skal bruges alle steder, sagde Brian H. Jacobsen, der havde regnet på omkostningseffektiviteten ved minivådområder med udgangspunkt i nogle foreløbige estimater over projektomkostningerne. 

Prisen for at fjerne et kg kvælstof

Omkostningseffektiviteten ved at fjerne et kg kvælstof varierer en hel del. Med efterafgrøder koster det 31 kroner at fjerne et kg kvælstof fra rodzonen under forudsætning af, at efterafgrøderne gennemsnitligt fjerner 9,6 kg kvælstof pr. ha pr. år, og de koster 300 kr. pr. ha. Medregner man tilskuddet på 700 kroner pr. ha, bliver prisen for at fjerne kvælstof ved hjælp af efterafgrøder 73 kr. pr. kg kvælstof.   

Efterafgrøder kan ikke klare opgaven alene, og derfor skal der også bruges kollektive virkemidler; det vil sige diverse systemer uden for dyrkningsarealet, der bidrager til at reducere kvælstoftabet fra landbrugsarealet, og som samfundet er fælles om at støtte. Blandt disse muligheder finder man genetablerede vådområder, konstruerede minivådområder og konstruerede minivådområder med matrice (filter). 

Genetablerede vådområder kan fjerne et kg kvælstof til gennemsnitligt 52 kr., mens minivådområderne kan gøre det til en gennemsnitspris på 55 kr. pr. kg fjernet kvælstof. Omkostningseffektiviteten er her baseret på de omkostninger, der indgår i Fødevare- og landbrugspakken.    

Minivådområder fordyres med matrice

Der er imidlertid en række ”men” og ”måske” i regnestykkerne. Prisen for at fjerne et kg kvælstof ved hjælp af minivådområder kan variere fra 15 kr. pr kg kvælstof helt op til 156 kr. pr. kg kvælstof.  

Hvis oplandet er lille, eller kvælstofbyrden ikke er så høj, koster det mere pr. kg fjernet kvælstof end, hvis systemet renser kvælstof fra et stort opland, eller der er et højt kvælstofniveau. Prisen pr. kg fjernet kvælstof afhænger også af anlæggets etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger. Tager man alle disse forhold i betragtning, bliver minivådområder med matrice typisk dyrere end minivådområder uden matrice.   

- Hvis man tager de pessimistiske briller på og regner på et opland, der kun er 5 ha, anlægget kun fjerner gennemsnitligt 6 kg kvælstof pr. ha, og levetiden på et minivådområdet kun er på 15 år, så bliver prisen for at fjerne et kg kvælstof 156 kr., forklarer Brian H. Jacobsen. 

- Hvis man omvendt er optimist og regner med et opland på 100 ha, en effekt på 26 kg fjernet kvælstof pr. ha og en levetid for anlægget på 25 år, så kommer prisen for at fjerne et kg kvælstof ned på 11 kr. pr. kg N med et minivådområde. Et minivådområde med matrice vil under disse forudsætninger kunne fjerne et kg kvælstof til 15 kr. pr. kg N. 

Minivådområderne kan dog også give andre gevinster, og det fremgik af workshoppen, at der udover en kvælstofeffekt også vil være en fosforeffekt, samt eventuelt andre positive effekter, der vil øge de opnåede gevinster ved minivådområder. 

Størrelse er vigtig

Tallene viser, at der er bedst økonomi i minivådområder, der kan fjerne kvælstof fra et areal, der er større end 30 ha. Bliver arealet mindre end det, stiger prisen pr. kg fjernet kvælstof markant i alle tilfælde – men her kan vi også løbe ind i problemer.  

- De fleste marker er under 30 ha, så det bliver en større udfordring, hvis vi skal holde os til marker over 30 ha, pointerer Brian Jacobsen. 

Der er stor interesse hos landmænd for vådområder, og myndigheder og rådgivere er også ivrige efter at komme i gang med implementering af dette virkemiddel. Før der investeres milliarder af samfundets kroner, er det vigtigt at sikre sig, at der investeres i de mest omkostningseffektive løsninger. Det er således vigtigt, at de rigtige lokaliteter udvælges. 

Hvad angår omkostningerne, vil opstartsomkostningerne betyde meget for små projekter, men der vil måske være andre muligheder, hvor den enkelte landmand selv foretager en del af arbejdet. Det må også forventes, at entreprenører og ingeniørfirmaer får udarbejdet nogle koncepter, som gør, at der i højere grad kan blive tale om standardprojekter.  

- Vi mangler stadigvæk svar på en række spørgsmål, herunder mere viden om kvælstofeffekten under forskellige forhold, etablerings-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger under forskellige forhold. Målet om minimum 1000 projekter over de næste 3-4 år er ambitiøs, når der samtidig skal etableres flere vådområder pr. år end tidligere. Hvad angår placering, skal bedriftsvirkemidler og de kollektive virkemidler ses i sammenhæng, da effekten af den ene påvirker den anden, siger Brian H. Jacobsen. 


Yderligere oplysninger


Besøg temasiden om landskabsfiltre



Kontakt
Seniorforsker Brian H. Jacobsen
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Email: brian@ifro.ku.dk 

Omkostningseffektiviteten for minivådområder afhænger af flere faktorer: 

  • Hvor effektivt systemet er til at fjerne kvælstof
  • Hvor meget systemet koster at anlægge og vedligeholde
  • Hvor stort et oplandsareal systemet påvirker
  • Hvor længe systemets holdbarhed er

Fakta: 

  • I Danmark skal vi gradvist reducere vores udvaskning af kvælstof til kyststrækninger med 7.000 tons kvælstof pr. år inden udgangen af 2021. I politiske kredse diskuteres et behov for yderligere reduktion med 6.000 tons pr. år inden udgangen af 2027.
  • Ved hjælp af kollektive midler skal Danmark fra 2016-2020 fjerne 3.800 tons kvælstof pr. år via kollektive midler, dvs. virkemidler uden for dyrkningsfladen. 
  • Miljø- og Fødevareministeriet budgetterer med, at konstruerede minivådområder skal fjerne 900 tons kvælstof pr. år. Under forudsætning af, at minivådområderne gennemsnitligt kan fjerne 9 kg kvælstof pr. ha, vil det kræve etablering af 1000 minivådområder (opland på 100 ha). 
  • Minivådområder uden matrice kan koste i alt 250.000 kr. pr. ha at etablere.
  • Minivådområder med matrice kan koste i alt 400.000 kr. pr. ha at etablere. Omkostningerne vil variere med lokalitet, så der kan være store lokale forskelle. Der er i Fødevare- og landbrugspakken afsat 550.000 kr. pr. projekt (ved 100 ha opland).  
Agro, DCA, DCA Tema