Hvad er op og ned i den seneste debat om kvælstof og landbrugspakken?

Det flyver gennem luften med begreber som marginaludvaskning, validering, NLES og usikkerhed. Hvad betyder de forskellige begreber – og hvorfor er landbrugspakken igen til debat?

14.12.2017 | Janne Hansen

Det kan være svært - men vigtigt - at forstå begreberne i kvælstofdebatten. Foto: Janne Hansen

I de seneste par uger har der været debat i medierne om det talmæssige grundlag for Fødevare- og Landbrugspakken. Hvorfor er emnet dukket op, og hvad betyder de forskellige faglige udtryk? Det kan du blive klogere på her. Vi forsyner dig med enkle og kortfattede forklaringer af, hvad diskussionen går ud på samt definerer centrale begreber, der er bragt på bane i diskussionerne.

Hvorfor er den seneste debat opstået?

I slutningen af november offentliggjorde Danmarks Naturfredningsforening (DN) en analyse, som ifølge DN viser, at der er betydelig usikkerhed ved nogle af de beregninger, som ligger til grund for landbrugspakken. Ved indførelse af landbrugspakken får landbruget mulighed for at anvende mere kvælstofgødning. Ifølge DN’s analyse er der større risiko for udvaskning af kvælstof end hidtil antaget. Årsagen er ifølge DN, at Aarhus Universitets kvælstofudvaskningsmodel NLES4 ikke er usikkerhedsvurderet og modellens resultater ikke er validerede. I forbindelse med offentliggørelsen af analysen vækker det opsigt, at analysen er udarbejdet af en tidligere medarbejder ved Aarhus Universitet (AU).

Hvad er baggrunden for den nuværende debat?

Fødevare- og landbrugspakken, som blev vedtaget i februar 2016, har til hensigt at skabe bedre økonomiske rammer for fødevare- og landbrugssektoren. Et af punkterne i landbrugspakken var ophævelse af den tidligere normreduktion på ca. 20 procent, så landmændene fra 2016/17 måtte gøde markerne op til økonomisk optimum. For at opveje miljøkonsekvenserne heraf bliver der indført en række kompenserende tiltag på kort og langt sigt som f.eks. målrettede efterafgrøder og egentlig målrettet regulering.

Hvad betyder ”usikkerhed” i denne sammenhæng?

Når forskerne taler om ”usikkerhed” henviser de til, hvor stort et spænd, der er omkring et tal. Hvis man for eksempel siger, at et tal er 20 procent, kan den have den usikkerhed, at den spænder fra 15-25 procent. Usikkerhed går altså begge veje, hvor det reelle tal kan enten være højere eller lavere end det viste tal.  Usikkerhed kan både henvise til en regnemodel til modellens underliggende data og hvor gode disse tal er til at beskrive de dyrkningsforhold, som beregningen dækker.

Hvad betyder ”validerede” i denne sammenhæng?

Når forskere taler om validering af en model eller nogle tal henviser de til, i hvor høj grad tallene er blevet bekræftede f.eks. ved hjælp af flere uafhængige forsøg. Her anvender forskerne konkrete måledata, som en model ikke tidligere har set, til at beregne, hvor god modellen er til at ramme disse nye måledata. Forskerne validerer herved om modellen kan ramme de nye målte data.

Hvad er målrettet regulering?

Målrettet regulering betyder i praksis, at den enkelte landmand skal gennemføre tiltag for at reducere kvælstofudvaskningen fra sine marker afhængig af sårbarheden i det vandområde, udledningen sker til. Alle kystvande i Danmark skal hav en god økologisk tilstand, som foreskrevet i EU’s vandrammedirektiv. Reduceret kvælstofudledning med vandløb skal sikre, at den gode tilstand opnås. Hvor meget mindre kvælstofudledningen skal være afhænger af, hvor meget vand og kvælstof, der kommer fra det enkelte opland samt af sårbarheden af det specifikke kystområde.

Hvad er virkemidler?

Virkemidler er tiltag, som kan begrænse udledning af kvælstof og eventuelt andre næringsstoffer til vandmiljøet. Efterafgrøder, reduceret kvælstoftilførsel, vådområder, braklægning, randzoner og skovrejsning er eksempler på virkemidler.

Hvad er marginaludvaskning?

Marginaludvaskning fortæller noget om, hvor stor en del af det ekstra kvælstof, landmanden må tilføre sine marker, der vaskes ud af markerne. Der er ikke en en-til-en sammenhæng. De faktorer, der har størst betydning for marginaludvaskningen, er jordtype, afgrøder og efterafgrøder samt den mængde vand, der siver ned gennem jorden. Tal for marginaludvaskningen er derfor også påvirket af specielt om der er voksende afgrøder på marken i efteråret og vinteren. Her kan virkemidler som efterafgrøder spille en stor rolle til at opsamle kvælstof i efteråret, hvorved marginaludvaskningen mindskes.

Hvad er er NLES og hvad er forskellen på NLES3 og NLES4?

NLES er en matematisk model til at forudsige kvælstofudvaskningen. De tal, der indgår i modellen, er baseret på mange års konkrete målinger af udvaskning i mange forskellige marker og forsøgsparceller. For alle de udvaskningsdata, der indgår i NLES, indgår også gødningstilførsel, jordtype, klimaforhold, sædskifte og dyrkningshistorien for de pågældende marker og forsøg.

Forsimplet sagt er forskellen mellem NLES3 og NLES4, at NLES4 har en anden modelstruktur, herunder at den inkluderer flere afgrøder. NLES4 bygger desuden på nye og flere målinger af udvaskning end NLES3.

Du kan læse mere om NLES4 i artiklen Ny forskning støtter fortsat tal for marginaludvaskning anvendt i forbindelse med landbrugspakken og i DJF-rapporten Reestimation and further development in the model N-LES - N-LES3 to N-LES4.

Er kritikken berettigede?

Der er generel enighed blandt forskere om, at det ville have været ønskeligt med mere omfattende usikkerhedsberegninger og bedre validering af modellen. Forskerne fra AU står imidlertid fast på, at NLES4 er et langt bedre værktøj til beregning af marginaludvaskning end den tidligere anvendte model (NLES3) og at de derfor kan stå inde for den rådgivning, som er blevet ydet til Miljø- og Fødevareministeriet forud for vedtagelsen af Fødevare- og Landbrugspakken i 2016.

Du kan læse artiklen ”Forskere redegør for kritik af kvælstofberegeninger”, hvor Aarhus Universitets forskere redegør for, hvorfor kritikken fra Bjørn Molt Petersen via Danmarks Naturfredningsforening ikke giver anledning til at ændre konklusionerne om marginaludvaskning og beregninger gennemført af Aarhus Universitet forud for landbrugspakken.

Hvad sker der nu?

Der er en ny version af NLES under udvikling (NLES5). Modellen forventes færdigudviklet medio 2018. Et af målene er, at modellen ikke blot skal kunne beregne marginaludvaskningen på nationalt niveau, men også give et bedre grundlag for at fastlægge effekter af virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning. I udviklingen af NLES5 er der derfor fokus på usikkerhedsvurderinger af modelparametre samt på beregning af usikkerheden ved brug af modellen på regional skala.

Vil du vide mere?

AU holder den 1. marts 2018 en workshop om marginal udvaskning af kvælstof fra landbrugsjord. Workshoppen bliver streamet, og der er mulighed for at stille spørgsmål til forskerne via mail og sms. Du kan læse mere om workshoppen og tilmelde dig her. 

 

 

 

Agro, DCA, Plantedyrkning, Natur, miljø og klima