Håndsrækning til den brune bi

Honningbier spiller en helt central rolle som bestøver af både landbrugsafgrøder og vilde planter. Men den brune bi, som er den oprindelige birace i Nordeuropa, er presset. Mens biavl generelt er inde i en positiv udvikling, er der på flere måder brug for en håndsrækning til det brune insekt.

16.02.2017 | Camilla Mathiesen

Der er brug for nye folk, der vil arbejde med de brune bier. Foto: Per Kryger

Den brune bi er presset. I NordGen, Nordisk Råds samarbejde om bevarelse af oprindelige arter, undersøger man netop nu populationen af brune bier i Danmark, Norge, Sverige og Finland med henblik på at få skabt et samarbejde om udveksling af genmateriale, så de brune bier kan få tilført nyt blod.

Især de finske og danske populationer af brune bier er så små, at de næppe er levedygtige på lang sigt, og den danske population viser tegn på indavl. Derfor etablerer NordGen nu bigårde i de fire lande, hvor der placeres brune bidronninger fra de øvrige lande, så man kan se, om de er robuste nok i de nye omgivelser til at starte en mere systematisk udveksling af genmateriale.

I Danmark lever den brune bi på et beskyttet område af Læsø, hvor den østligste ende af øen har været reservat for bien siden 2008. Desuden er der i 2015 oprettet en renavlsstation på Endelave, hvor avlere med brune bier kan få parret deres dronninger med brune droner.

- Den brune bi fungerer ikke godt på tidligt blomstrende landbrugsarealer som raps. Til gengæld er den meget produktiv i områder med f.eks. lyng, og derfor producerer den meget honning sidst på sæsonen, fortæller seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, Per Kryger, der deltager i arbejdet i NordGen. 

Desuden har den brune bi bibeholdt en række naturlige egenskaber, da den ikke har været udsat for intens avl. Den er bl.a. robust i de kolde, nordeuropæiske vintre, hvor den er modstandsdygtig overfor sygdomme og kan overleve vinteren på mindre foder end de nu foretrukne biracer.

Mangler nye avlere

Udover nyt blod til bierne, mangler der også nye biavlere, der vil holde brune bier. De nuværende avlere er ældre, så også her er der brug for nyt blod. 

- Der er brug for nye folk, der vil arbejde med de her bier. Mens biavl og honningproduktion har fået øget fokus de seneste år, har vi forsømt at gøre opmærksom på den brune bi. Derfor laver vi nu i forbindelse med det nordiske samarbejde en webhåndbog om, hvordan man holder brune bier, siger Per Kryger.

Fordi bierne ikke er velegnede til store, åbne landbrugsflader, og fordi racen er fredet og derfor ikke skal krydses med andre slags bier, kræver det et isoleret område og et område med et varieret landskab at holde brune bier.

EU projekt skal bevare de oprindelige biracer

Per Kryger deltager også i Smartbees - et projekt der dels har til formål at udvikle en bi, der kan modstå de parasitter, som mange steder har forårsaget pludselig bidød, dels at bevare de oprindelige europæiske biracer, herunder den brune bi. Derfor er der igangsat en større genetisk undersøgelse af Europas bipopulationer. De fleste europæiske biracer er nu indsamlet; der vil dog gå nogle år, før resultaterne er klar.

 - Mange steder i Europa erstattes oprindelige bier i disse år med racer, der er forædlet gennem avl under helt andre forhold for gode produktionsegenskaber. Vi skal naturligvis ikke bestemme, hvilke bier, avlerne skal vælge, men både for den genetiske mangfoldigheds skyld og i tider med store klima- og miljømæssige forandringer, tror jeg, at vi kommer til at savne den brune bi og andre oprindelige bityper, hvis de helt forsvinder, siger Per Kryger.


Yderligere oplysninger

Seniorforsker Per Kryger
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Mail: per.kryger@agro.au.dk
Telefon: 8715 8219

 

 

DCA