Bakterier i tarmen hos grise er ikke bare af det onde. De fleste arter af bakterier gør ingen skade og en lang række af dem er ikke alene gavnlige men ligefrem uundværlige for tarmsundheden. Udfordringen er at finde de midler, der kan kræse for tarmens gavnlige bakterier og hæmme de skadelige bakterier. Anvendelse af sådanne midler i svineproduktionen kan gøre det muligt at nedsætte forbruget af antibiotika.

- Den mangfoldige samling af bakterier i tarmkanalen hos grisen spiller en væsentlig rolle ikke alene for dyrets velfærd, men også for dens ernæring, tilvækst og kødkvalitet, pointerer seniorforsker Bent Borg Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet. Han uddyber betydningen af fodring og management på tarmfloraen hos husdyr ved den internationale kongres for husdyrforskning, EAAP 2014, der holdes i København 25.-29. august 2014.

I årtier har antibiotika været anvendt til at fremme dyrenes sundhed og tilvækst. Denne praksis har imidlertid bidraget til udvikling af bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika, hvilket kan være et alvorligt problem, når sygdomme hos dyr og mennesker skal behandles. En alternativ metode til at fremme sundheden og tilvæksten hos svin er at tildele dem ekstra zink eller kobber. Problemet med denne løsning er, at de overskydende tungmetaller ryger ud i gødningen med risiko for at forurene miljøet. Derfor er der brug for at finde andre løsninger

- Vi har behov for at udvikle fodrings- og pasningsstrategier, der kan styre de problemer, der er forbundet med moderne svineproduktion. Det kan eksempelvis være problemer som diarre og mavesår. En af mulighederne er probiotika, siger Bent Borg Jensen.

Probiotika og prebiotika i foderet

Probiotika er bakterier, som tilsættes foderet og har en gavnlig effekt på tarmfloraen. Udfordringen ved at bruge probiotika er at holde liv i dem i løbet af foderproduktionen og fodringen, så de kan lande i grisens tarm i levende tilstand. Forskning har vist, at det kan lade sig gøre i fermenteret vådfoder. Her kan eksempelvis probiotiske mælkesyrebakterier anvendes til fermenteringen. 

En anden løsning, som Bent Borg Jensen kommer ind på i sit indlæg på husdyrforskningskongressen EAAP 2014, er brugen af prebiotika. Prebiotika er ikke-fordøjelige fiberstoffer, som tilsættes foderet og gavner tarmfloraen. Endnu nogle mulige løsninger kan være tilsætning af organiske syrer eller brugen af foder med et lavt indhold af protein og tilsatte essentielle aminosyrer. Forskernes udfordringer ved disse løsninger er at forstå de fysiologiske mekanismer og effekten på tarmsundheden.

- Det er min overbevisning, at den viden, vi har opnået inden for de seneste år og opnår i de nærmeste år vedrørende tarmbakteriernes betydning for grisens sundhed og produktivitet, vil gøre det muligt at udvikle nye fodertyper der, kombineret med fodertilsætning og foderforarbejdning, vil ændre sammensætningen af tarmens bakterier, således at immunsystemet styrkes og sundhed og produktivitet øges.  Den største udfordring ligger nok i at finde løsninger, der økonomisk kan konkurrere med anvendelse af antibiotika, siger Bent Borg Jensen.

EAAP 2014 – International kongres i husdyrforskning

Den 65. kongres om husdyrforskning EAAP 2014 tiltrækker forskere, rådgivere og andre med interesse for den seneste viden inden for husdyrforskning fra mere end 40 lande. Kongressens hovedtema er ”Kvalitet og bæredygtighed i husdyrproduktionen” og omfatter emner som ressourceeffektivitet, bæredygtighed, husdyrvelfærd, agroøkologi og produktkvalitet. Programmet indeholder forskellige discipliner vedrørende husdyr som genetik, ernæring, management, sundhed, velfærd og fysiologi for kvæg, svin, heste, får, geder og pelsdyr.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Bent Borg Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: BentBorg.Jensen@agrsci.dk, telefon: 8715 8067, mobil: 2089 2135