Aarhus Universitets segl

Grise fordøjer og omsætter fødevarer på samme måde som mennesker

Grise og mennesker er ens, når kostens indvirkning på stofskifteprocesser undersøges, viser et studie udført af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Den viden er nyttigt, fordi ernæringsstudier med dyremodeller dermed kan overføres til mennesker.

Forskningsresultater opnået i ernæringsstudier med dyremodeller kan overføres direkte til mennesker. Det fremgår af et studie udført af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

I mange år har grisen været anvendt som modeldyr for mennesker i forskningssammenhænge til at undersøge kostens indvirkning på stofskifteprocesser. Men det har ikke været afklaret, om resultaterne opnået ved grisestudierne faktisk kan anvendes og overføres til mennesker.

Det har forskere ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital nu dokumenteret er tilfældet. De opsigtsvækkende resultater er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift The American Journal of Clinical Nutrition.

Resultaterne har stor betydning, fordi det er en stor fordel at anvende grise i ernæringsstudier, fordi det er muligt at opsamle blod- og vævsprøver fra steder, som det ikke er muligt at fremskaffe med forsøgspersoner.

- Vores resultater kan for eksempel hjælpe forskere fremadrettet med at forklare, hvorfor nogle fødevarer forårsager udviklingen af forskellige sygdomme såsom type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, forklarer Knud Erik Bach Knudsen, professor ved Institut for Husdyrvidenskab.

Resultaterne stammer fra et studie, hvor både grise og mennesker har fået brød med et højt indhold af forskellige kostfibre samt brød med et lavt indhold af fibre. Blodprøver, der er taget løbende efter indtag af disse brød, er blevet analyseret for ændringer i stofskiftet, der er forårsaget af de forskellige brød, har vist, at der ikke er forskel på mennesker og grise.

Studiet har været en del af BioFunCarb-forskningsprojektet, som omhandler såkaldte biofunktionelle kulhydrater, hvor både kortsigtede og langsigtede effekter af kostfibre og modificerede kulhydrater er blevet undersøgt i mennesker og dyremodeller. Formålet med projektet er at få en bedre forståelse af, hvad der sker, når vi spiser forskellige kulhydrater, og hvorfor nogle kulhydrater såsom kostfibre kan være med til at forhindre udviklingen af type 2-diabetes og følgesygdomme.

Læs den videnskabelige artikel fra The American Journal of Clinical Nutrition

Læs om BioFunCarb-projektet

Yderligere oplysninger: Professor Knud Erik Bach Knudsen, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 8063, e-mail: knuderik.bachknudsen@agrsci.dk