Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

GRÆSMÆLK - Mælk fra køer fodret med store græsmængder

En gruppe malkekøer ved Danmarks Kvægforskningscenter er hen over sommeren blevet fodret dels med frisk græs og dels med græsensilage. Køerne indgår nemlig i projektet ’Græsmælk’ som har til formål at undersøge, hvordan græsfodring indvirker på køernes foderoptagelse, mælkeproduktion samt udskillelse af metan.

30.08.2019 | Nikolaj Peder Hansen

Malkeko æder græs på stald. Foto: Nikolaj P. Hansen.

Projekt ved DKC ser nærmere på græsfodringens indvirkning på foderoptagelse, mælkeproduktion og metanudskillelse. Foto: Nikolaj Peder Hansen.

Kløvergræsmarken har en vigtig rolle i kvælstofkredsløbet på bedriften qua sin kvælstoffikserende egenskab. Samtidigt vil en øgning i arealet med græs og kløvergræs i forhold til majs og korn have positive effekter på både kvælstofudvaskning og kulstofbinding i jorden. Det er dog nødvendigt, at kvægets udnyttelse af disse græsmarksafgrøder forbedres, hvis græsmarksproduktionen skal øges.

Effekter af fodring med frisk græs skal undersøges

Et intensivt fodringsforsøg på Foulum, Aarhus Universitet skulle derfor dokumentere effekterne på foderoptagelse, mælkeproduktion og metanproduktion ved fodring med store mængder af hhv. frisk græs eller ensilage.

I forsøget indgik følgende fire behandlinger:

  • Behandling 1 + 2: frisk græs høstet på et tidligt (1) og sent (2) udviklingstrin (begge fodret uden tilskud af kraftfoder)

  • Behandling 3: frisk græs høstet på et sent udviklingstrin med tilskud af kraftfoder 

  • Behandling 4: kløvergræsensilage (1. slæt 2018, bl. 22), høstet ved et stadie svarende til sent udviklingstrin, med tilskud af kraftfoder

Fodringsforsøget fandt sted i perioden 8. maj til 4. juli 2019.

Styring af græssets udviklingstrin i marken

Til fodringsforsøget blev der i foråret 2018 udlagt en Blanding 22 i vårbyg, og ved forsøgsstart i 2019 var der en fornuftig afgrøde. Tørken i 2018 medførte en meget lav kløverandel (ca. 1 % kløver på tørstofbasis). For at holde både det tidlige og sene udviklingstrin for det friske græs konstant gennem forsøget blev marken inddelt i blokke, som blev afhøstet hhv. 3 og 5 uger forud for forventet fodring, således at der var en forskel på to ugers genvækst mellem høsttidspunkterne.

Vi høstede græsset sidst på formiddagen. Tørstofindholdet var gennemsnitlig på 19,4 % varierende fra 14,0 til 26,8 %. Trods samme tid til genvækst igennem forsøget, var der ved høst stor variation i stængelandelen (% på tørstofbasis) fra 11-50 for det tidlige og 20-61 for det sene udviklingstrin.

Staldfodring med frisk græs og ensilage

I produktionsforsøget blev der anvendt 16 køer. Køerne var i 2. laktation og var fra 47 til 245 dage efter kælvning ved forsøgsstart. Forsøget blev gennemført over to perioder á 21 dages varighed, hvor køerne fik forskellige behandlinger i de to periode. Det friske græs og ensilagen blev fodret efter ædelyst én gang dagligt. For de to behandlinger med kraftfoder, blev kraftfoderet tildelt med halvdelen morgen og aften.

Det friske græs og ensilagen blev i forsøget udfodret efter ædelyst én gang dagligt. Foto: Nikolaj Peder Hansen.

Der var meget store udsving fra dag til dag i tørstofindholdet i det friske græs. Med ved hjælp af tørstofbestemmelse i mikroovn forud for fodring var det muligt at fodre efter ædelyst og samtidig holde den daglige foderrest i kg tørstof nogenlunde konstant. Trods store udfodrede mængder (op til 160 kg/ko/dag) kunne varmedannelsen henover 24 timer forhindres ved at sprede stakken ud i et ca. 30-40 cm højt lag.

De foreløbige resultater

Foreløbigt viser resultaterne en betydelig effekt på tørstofoptag såvel som på mælkeydelse. Det totale tørstofoptag varierede fra ca. 14 til 17 kg/ko/dag. Den varierende tørstofoptagelse afspejles i en mælkeydelsen, der varierede fra ca. 21 til 28 liter/ko/dag.

I det kommende halve år færdiggøres de kemiske analyser, således at vi får fordøjeligheder, værdier for mælkesammensætning og mælkens teknologiske egenskaber samt for metanproduktion. Disse data vil alle bidrage til dybdegående at kunne beskrive køernes udnyttelse af græsmarksprodukterne værende frisk eller ensileret med og uden supplement af kraftfoder.

Produktionsforsøget er en del af et større projekt, hvor blandt andet to mælkeproducenter samt mejerierne Arla og Thise bidrager. Læs mere om aktiviteterne på projektets hjemmeside: https://agro.au.dk/forskning/projekter/graesmaelk/.

 

 

Flere oplysninger

Nikolaj Peder Hansen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Martin Riis Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Nikolaj.Hansen@anis.au.dk

Anis, Kvæg