God kvælstofmanagement er også godt for klimaet

Hovedkilden til landbrugets udledning af lattergas er kvælstof, der tilføres marker i form af gødning eller afgrøderester. Det er derfor vigtigt, at omsætningen af kvælstof i jorden kontrolleres igennem god dyrkningspraksis.

01.12.2016 | Janne Hansen

Omsætningen af kvælstof i jorden kan kontrolleres igennem god dyrkningspraksis. Foto: Janne Hansen

Der er en stærk sammenhæng mellem tilførslen af kvælstof til markerne og landbrugets udledning af lattergas. Da lattergas er en kraftig drivhusgas og dermed påvirker klimaet, har landbrugets kvælstofmanagement også betydning for klimaet.

- Den bedste måde at begrænse udledningen af lattergas fra markerne på er, at landmanden styrer tilførslen, så mineralsk kvælstof ikke akkumulerer i jorden og omsættes af jordens mikroorganismer i perioder uden plantevækst, siger seniorforsker Søren O. Petersen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i jordens kvælstofomsætning og miljømæssige tab.

Kvælstofkredsløb og lattergas

Hvordan er sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og lattergasudledning? Den mest almindelige form for kvælstof i både handelsgødning og husdyrgødning er ammoniak. Organisk bundet kvælstof frigives også som ammoniak (i opløst form er ammoniak dog på en anden form, som kaldes ammonium). Ammoniak kan i jorden omsættes til nitrat via nitrifikation. Nitrat kan dernæst omsættes til frit kvælstof via denitrifikation, som formentlig er den vigtigste kilde til lattergas.

De involverede bakterier danner især lattergas under iltfattige forhold. Den situation kan opstå efter kraftigt regnvejr, som hæmmer jordens iltforsyning. Nedbrydning af gylle og afgrøderester kan også føre til lommer med iltfattige forhold på grund af et højt iltforbrug. I begge tilfælde gælder det, at lattergas kun udledes, hvis der er kvælstof til rådighed for mikroorganismerne. Det er derfor, at det er vigtigt at dosere kvælstoftilførslen efter planternes behov, både med hensyn til mængde og tidspunkt.

- Der har i mange år været en gradvis reduktion i kvælstoftilførslen som følge af bedre kvælstofmanagement. Det har givet en lige så stor reduktion i opgørelsen af lattergasudledning. Reduktionen er opnået, fordi fastsatte normer for hver afgrøde og jordtype med hensyn til kvælstoftilførsel er blevet skærpet. I årenes løb er kravet til landbrugets udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning også blevet større og har medført, at landbruget i dag bruger mindre kunstgødning, forklarer Søren O. Petersen og fortsætter:

- Landbrugspakken giver landbruget mulighed for at øge tilførslen af kvælstof, mens tab til miljøet skal håndteres via en såkaldt målrettet regulering, hvor virkemidler sættes ind der, hvor risikoen for tab er størst. Målet er øget planteproduktion uden en forøgelse af kvælstoftab til vandmiljøet. Selvom det lykkes at vise, at øget forbrug af kvælstofgødning kan ske uden større udvaskning, så vil udledningen af lattergas vokse, fordi den beregnes fra mængden af tilført kvælstof. Den positive udvikling i udledningen af lattergas risikerer dermed at vende, siger han og understreger, at bl.a. hensynet til landbrugets klimabalance kan gøre det nødvendigt med en ekstra indsats for at finde virkemidler, som er effektive i forhold til udledningen af lattergas.

Nitrifikatonshæmmere kan være et virkemiddel

Er der nogle knapper, som landbruget kan skrue på?

- Efterafgrøder er et vigtigt virkemiddel i forhold til at forhindre udvaskning af kvælstof. De kan optage en del af det kvælstof, som frigives fra afgrøderester om efteråret, og fastholde det til næste vækstsæson. Det kan forbedre kvælstofudnyttelsen, men har meget begrænset effekt på udledningen af lattergas, fordi man blot erstatter en indirekte kilde (udvasket kvælstof) med en direkte kilde (efterafgrøderester). En anden mulighed er at anvende nitrifikationshæmmere, siger Søren O. Petersen.

Nitrifikationshæmmere er en gruppe stoffer, der hæmmer det første trin i jordens kvælstofcyklus og holder kvælstoffet på ammoniak-form. De kan dermed forhindre, at tilført kvælstof omdannes til nitrat og eventuelt lattergas.

Forsøg med nitrifikationshæmmere i udlandet har vist væsentlige reduktioner i både udvaskningen af kvælstof og udledningen af lattergas. Tilsvarende undersøgelser er ikke gennemført i Danmark, og derfor kan dette virkemiddel endnu ikke bruges herhjemme.

- Mindre tab vil i princippet give højere udbytter, fordi planternes mulighed for at udnytte kvælstoffet forbedres. I praksis har man dog kun set mindre udbyttestigninger, som ikke har været nok til at motivere landmænd til at bruge nitrifikationshæmmere, siger Søren O. Petersen.

Viden om klimaeffekten mangler

Seniorforskeren pointerer, at hvis nitrifikationshæmmeres effekt på lattergasudledningen på et tidspunkt bliver dokumenteret under danske forhold, kan selv mindre udbyttestigninger gøre nitrifikationshæmmere til et omkostningseffektivt virkemiddel.

Institut for Agroøkologi har i samarbejde med SEGES og en virksomhed to gange søgt støtte hos Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) til at fremskaffe dokumentation for effekterne på udvaskning og lattergasudledning, men er blevet afvist primært med den begrundelse, at projektforslaget var ”forskningstungt”.  

- Desværre er kravene til dokumentation af virkemidler høje. Hvis resultaterne skal kunne anvendes til at dokumentere effekten af landbrugets klimaindsats, er kravet artikler i internationale tidsskrifter. Manglen på godkendte virkemidler kan i sidste ende bliver kostbar for erhvervet og for Danmark, hvis det ikke lykkes at vise, at Landbrugspakken kan gennemføres uden at øge klimabelastning, påpeger Søren O. Petersen.


Yderligere information

Læs mere om klima i DCAs Tema

Kontakt
Seniorforsker Søren O. Petersen
Institut for Agroøkologi
Mail: sop@agro.au.dk
Telefon: 8715 7756
Mobil: 2812 4304

Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

 

 

Agro, DCA