Danske og nordeuropæiske mejerier har de seneste fire-seks år konstateret en øget forekomst af mælkebesætninger, der leverer mælk med dårlig kvalitet.

Mejerierne finder blandt andet et øget indhold af frie fedtsyrer og termoresistente kim i den indleverede mælk. Termoresistente kim er bakterier, der er i stand til at overleve den efterfølgende pasteuriseringsproces ved indvejningen på mejeriet, mens de frie fedtsyrer kan føre til fejlsmag.

En af årsagerne til den øgede forekomst af kim og frie fedtsyrer tilskrives automatiske malkeanlæg, som findes på 900 ud af landets knap 4000 bedrifter.

En tidligere undersøgelse af 300 danske besætninger med automatiske malkeanlæg har konstateret, at der sker utilstrækkelig rengøring af yver, øget og uregelmæssig malkefrekvens, øget luftindtag, ændret ledningsføring og procesteknologi og utilsigtede temperaturudsving. 

Disse faktorer er skadelige for mælkekvaliteten, og derfor er forskere og virksomheder gået sammen om forskningsprojektet Futuremilq, der har til formål at forbedre mælkekvaliteten.

Forskere ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet skal ved hjælp af proton transfer reaction – mass spectrometry (PTR-MS) forsøge at finde en metode, der hurtigere og mere retvisende kan måle de frie fedtsyrer i mælk. Udfordringen med analyser af frie fedtsyrer i mælk er, at de både er vand- og fedtopløselige, og det gør det vanskeligt at ekstrahere og dermed kvantificere samtidigt.

-          Det forventes, at metoden vil kunne detektere og kvantificere de kortkædede fedtsyrer, som er de største bidragsydere til harsk smag i mælk. Desuden vil man ved samme analyse opnå information om andre flygtige komponenter i mælken som oxidationsprodukter, der potentielt kan bidrage til fejlsmag, siger Lars Wiking, lektor og ekspert i fødevarekvalitet på Aarhus Universitet.

Han ser den rette temperaturforbehandling af mælken, så de flygtige frie fedtsyrer frigives, som den største udfordring i arbejdet med at udvikle en anvendelig metode.

Forskere ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet skal endvidere foretage en såkaldt kemometrisk analyse af biologiske (malkefrekvens og fodring) og teknologiske (køling af mælken, luftindtag og omrøring) faktorers indflydelse på dannelsen af flygtige frie fedtsyrer i mælk.

-          Det er målsætningen, at vi ved at analysere data på tværs af tidligere studier med kemometri opnår en prioritering af faktorerne, som har indflydelse på akkumuleringen af frie fedtsyrer i mælken på gårdene, forklarer Lars Wiking.

Partnerne bag Futuremilq forventer, at en reduktion i mængden af mælk med dårlig kvalitet om fem år vil medføre en økonomisk gevinst for producenter og mejerier på minimum 150 mio. kr. årligt. Endvidere forventes projektet at genere viden til producenter af udstyr til mælkeproduktionen, som kan have et globalt markedspotentiale på 750 mio. kr. 

Foruden Aarhus Universitet (der har deltagelse af Institut for Ingeniørvidenskab, iNano og Institut for Fødevarer) deltager Arla Foods, Lely Scandinavia, DeLaval, S.A.Christensen, Merlin Malkeservice, Foss Analytical, Eurofins Steins Laboratorium, ADA Rustfri Industri, AgroTech, FORCE Technology, Registering og YdelsesKontrol samt Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Projektet har et samlet budget på 23,2 mio. kr. og har fået tilsagn på 10,6 mio. kr. fra Rådet for Teknologi og Innovation.

Yderligere oplysninger: Lektor Lars Wiking, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, telefon: 8715 7805, e-mail: lars.wiking@agrsci.dk