Forskning fra Aarhus Universitet og forvaltning af miljøet går hånd i hånd

Det danske areal af tørvejord er reduceret med cirka 50.000 ha siden 1975. Det viser undersøgelser fra Aarhus Universitet. Resultaterne ligger til grund for den nye lavbundsordning og er et eksempel på, hvordan anvendelse af forskning går hånd i hånd med miljøforvaltning.

18.10.2015 | Mogens H. Greve

Arealet med tørvejord er reduceret med 50.000 ha siden 1975. Foto: Janne Hansen

Siden 1975 er arealet med tørvejord i Danmark reduceret med 50.000 ha. Det viser en kortlægning foretaget af forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Forskernes resultater kan anvendes direkte i den centrale danske miljøforvaltning.

- Vi har udarbejdet et kort over tørvejordernes udbredelse. Det kort er blevet brugt direkte til at udpege områder, som kan indgå i den nye lavbundsordning, hvor tørvejorder tages ud af jordbrugsproduktionen permanent. Udtagningen gøres med fuld kompensation til grundejeren, forklarer seniorforsker Mogens H. Greve fra Institut for Agroøkologi.

Regeringen har besluttet at iværksætte en tilskudsordning til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder med henblik på udmøntning af kompenserende klimatiltag. Det er en del af "Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelse af PSO".

Initiativet er en opfølgning af den tidligere regeringens klimaplan og Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Natur, vand og klima får gavn af ordningen

Udtagning af tørvejorde medfører permanent ophør med jordbearbejdning, ophør med tilførsel af gødning og hævning af vandspejl til terrænniveau, Det gøres ved at opfylde grøfter og afbryde drænrør.

Lavbundsordningen har en række positive effekter for natur, vandmiljø og klima. Den:

  • Reducerer landbrugets udledning af drivhusgasser fra kulstofrige lavbundsjorder
  • Fremmer naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed
  • Fremmer biodiversiteten
  • Bidrager til et bedre vandmiljø

Lavbundsordningens klimaeffekt indgår i Danmarks rapportering til FN’s klimapanel IPCC om reduktion af drivhusgasser. Reduktion af landbrugets udledning fra de kulstofrige lavbundsjorder forventes at blive i alt 33.000 ton CO2-ækv./år, svarende til 13 ton CO2-ækv./ha/år. I perioden fra 2014 til 2017 forventes en udtagning på ca. 2500 ha. Den samlede økonomi i ordningen er i alt 165,2 mio. kr., som medfinansieres af EU.

Lavbundsordningen administreres af NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen. NaturErhvervstyrelsen modtager ansøgninger om lavbundsprojekter, træffer afgørelse om tildeling af tilskud samt foretager statslige opkøb og salg af projektjorder og jordfordeling i de projekter, hvor det er relevant. Naturstyrelsen udfører den faglige behandling af ansøgningerne om lavbundsprojekter. Institut for Agroøkologi er konsulent i forbindelse med denne behandling.

Naturstyrelsen sender indstilling om og prioritering af projekter til NaturErhvervstyrelsen. Projekterne gennemføres af Naturstyrelsens lokale naturforvaltningsenheder og landets kommuner.

Tørvekortlægningen fra 2009 og 2010

Efter Kyotoaftalen fra 1997 lavede forskerne en ny kortlægning af de danske tørvejorder på landbrugsarealerne. De foretog en areal-repræsentativ prøvetagning i 2009 og 2010. Kortlægningen blev kun gennemført på arealer, hvorpå de vidste, at der tidligere havde været tørv.

Over 16 måneder lavede forskerne cirka 10.000 nye boringer fordelt over hele Danmark. Hvert sted blev jorden beskrevet og der blev udtaget jordprøver i hele tørvelagets tykkelse. Prøverne blev analyseret for kulstof- og kvælstofindhold samt volumenvægt. På alle lokaliteterne blev der taget landskabsbilleder.

Resultaterne fra den nye kortlægning forelå i 2010. De viste, at der kun var tørv i 17 procent af boringerne. Det svarer til, at det nuværende tørveareal nu kun er ca. 68.000 ha. Til selve kortlægningen anvendte forskerne en geostatistisk metode til at beregne sandsynligheden for, at der i et givet område er tørv. Da prøverne var areal-repræsentative, kunne de udpege de arealer, der havde en udbredelse svarende til 68.000 ha (rødt areal i figur 1).

En direkte sammenligning med udbredelsen i 1975 var ikke mulig, da den nye kortlægning benytter andre metoder, bl.a. med hensyn til definitionerne på tørvejord og landbrugsareal. For at sammenligne den nuværende udbredelse med udbredelsen af tørvejorde i 1975, måtte kortlægningen for 1975 gentages med samme metode, som blev anvendt til 2010-kortlægningen dog ved anvendelse af jordprøvet udtaget i1975 (orange areal i figuren).

Arealerne med tørvejord i 1975 og 2010 blev sammenlignet. Det viste sig, at et areal på omkring 50.000 ha, som var tørvejord i 1975 (tabel 1), ikke længere er tørvejord.

Tabel 1 - Den arealmæssige udbredelse af temaerne i figur 1

Kortlægning

Udbredelse i ha

Bruttoareal, lavbundsjorde

730.000

Historisk udbredelse af tørv (landbrugsjord)

243.000

Udbredelsen 1975 (landbrugsjord)

118.162

Udbredelsen 2010 (landbrugsjord)

68.170

Figur 1 - Kortet viser bruttoarealet, som blev kortlagt (lyseblå), det dyrkede areal som nu eller tidligere var tørvejord (grøn), udbredelsen af tørvejord i 1975 (orange) og udbredelsen af tørvejord i dag (rød). Siden 1975 er arealet med tørvejord reduceret med 50.000 ha.


Yderligere oplysninger

Seniorforsker Mogens H. Greve
Institut for Agroøkologi
E-mail: mogensh.greve@agro.au.dk
Telefon: 8715 7748
Mobil: 2072 6734

 

Agro, DCA