Forskere undersøger fleksible etableringstidspunkter for efterafgrøder

Både våde og tørre somre har de senere år medført, at tidsfristen for etableringen af eftergrøder er blevet udsat. I et nyt markforsøg skal forskere ved Aarhus Universitet netop belyse muligheden for at indføre fleksible såtidspunkter.

24.09.2018 | Nina Hermansen

Forskerne undersøger potentielle nye efterafgrøder for deres evne til at nedsætte udvaskning af kvælstof. Foto: Elly Møller Hansen

Forskerne undersøger potentielle nye efterafgrøder for deres evne til at nedsætte udvaskning af kvælstof. Foto: Elly Møller Hansen

Det er næppe gået nogens næse forbi, at den danske sommer har slået alle rekorder, og at det har givet udfordringer for dansk landbrug.

Under normale omstændigheder er danske landmænd forpligtet til at etablere efterafgrøder, der kan minimere risikoen for kvælstofudvaskning, senest 20. august. Men da jorden i år var udtørret grundet manglende nedbør, fik landmændene i august dispensation til at udskyde etableringen til 3. september.

Sidste år fik landbruget også dispensation. Dog var det dengang af modsatte årsag – nemlig en sommer med for meget nedbør og en deraf følgende sen høst.

Derfor har Landbrugsstyrelsen bedt Aarhus Universitet om at gennemføre markforsøg med efterafgrøder, hvor forskerne over en årrække skal undersøge betydningen af etableringstidspunkter for effekten på kvælstofudvaskningen. Med andre ord – hvilken betydning har det for kvælstofudvaskningen, at efterafgrøderne sås henholdsvis tidligere og senere, end de gældende regler foreskriver.

Ekstra vigtigt i år

Forsøgene, der udføres som en del af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, gennemføres på universitetets marker ved AU Foulum. Her er honningurt, olieræddike og korn (havre) etableret på fire forskellige tidspunkter: 10. august, 20. august, 30. august og 7. september. Til sammenligning har forskerne endvidere etableret to slags græs, ukrudt/spildfrø samt ubevokset jord.

Seniorforsker Elly Møller Hansen og Ingrid Thomsen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har været involveret i arbejdet med efterafgrøder i en lang årrække – og de er ikke i tvivl om vigtigheden af at undersøge betydningen af etableringstidspunktet.

- Målet med efterafgrøder er at opnå et godt plantedække, der kan udvikle sig hurtigst muligt efter, at hovedafgrøden er høstet. Men vejrforholdene har stor indflydelse på udvikling og vækst af efterafgrøder. I år ved vi, at en del græsudlæg visnede på grund af tørke, og der var udsigt til, at efterafgrøder sået efter høst ikke ville spire pga. tørke, siger Elly Møller Hansen.

Hun fortsætter:

-  Og i år som i år er efterafgrøder ellers ekstra vigtige, da der kan være efterladt gødningskvælstof i jorden, som hovedafgrøderne ikke har kunnet bruge.

Større eller lavere effekt

De nye markforsøg bliver derfor igangsat på et tidspunkt, hvor der netop er behov for ny viden om fleksible såtidspunkter. Og forskerne forventer at se forskel, alt efter hvornår efterafgrøderne etableres:

- Vi vil som udgangspunkt forvente, at der er større udvaskning, når efterafgrøder bliver sået senere end 20. august. Omvendt vil vi også se på, om tidligt etablerede efterafgrøder vil kunne have en større effekt, som så f.eks. skal have en højere værdi og tælle mere i regnskabet, siger Elly Møller Hansen.

Efterafgrøderne i forsøget bliver også bedømt for deres dækningsgrad, som indgår i den såkaldte trappemodel, der bruges ved kontrolbesøg.

I et andet forsøg arbejder forskerne desuden på at finde mulige nye efterafgrøder, der er effektive til at optage kvælstof. Det sker i samarbejde med en referencegruppe, som Landbrugsstyrelsen har nedsat – med repræsentanter fra bl.a. Miljøstyrelsen, SEGES, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Økologisk Landsforening, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening.

I gruppen får medlemmerne mulighed for at komme med indspil til, hvilke arter der skal testes af forskerne. Efterfølgende får gruppen lejlighed til at bedømme resultaterne.


Yderligere oplysninger

Som en del af aftalen mellem DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening leverer forskere ved Aarhus Universitet løbende rådgivning og forskning inden for bl.a. efterafgrøders effekt på kvælstofoptagelse og -udvaskning.

Nedenfor finder du de seneste besvarelser på området:

Kontakt
Seniorforsker Elly Møller Hansen
Institut for Agroøkologi, AU
elly.m.hansen@agro.au.dk
Fastnet: 8715 7732


Seniorforsker Ingrid Kaag Thomsen
Institut for Agroøkologi, AU
ingrid.thomsen@agro.au.dk
Fastnet:  8715 7763
Mobil: 40 30 58 56

DCA, Agro