Aarhus Universitets segl

Forbrugerne er saltglade, men alligevel åbne over for saltreducerede varer

Kun få forbrugere er villige til at ændre deres saltindtag, men de fleste er dog åbne over for at prøve saltreducerede produkter. Det viser en ny DCA-rapport fra Aarhus Universitet.

Hvis industrien over en bredere kam skal produktudvikle endnu mere inden for saltreducerede fødevarer, er de afhængige af forbrugernes vilje til at købe produkterne. Foto: Colourbox

Langt størstedelen af salt i en kost kommer fra forarbejdede fødevarer, og det er blevet fastslået, at forhøjede niveauer af natrium-salt øger risikoen for et for højt blodtryk, der kan føre til hjertekarsygdomme. Det er dokumenteret at sænkning af saltindtagelse reducerer blodtrykket. Som følge af et øget sundhedsfokus, giver salt i maden anledning til bekymring, og industrien opfordres til at reducere mængden af salt i fødevarer.

Spørgsmålet er så, om forbrugerne er motiverede for at købe saltreducerede fødevarer. Det har forskere fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet undersøgt på baggrund af en bestilling fra Fødevarestyrelsen, og resultaterne er udgivet i DCA-rapporten ”Salt og forbrugervalg – om forbrugernes forhold til salt i maden”, som er udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Undersøgelsen er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet som en del af Aarhus Universitets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Afhængig af forbrugernes vilje til saltreducerede varer

Marketingfolk er i stigende grad udfordret i forhold til at udvikle kommunikationsstrategier (for eksempel ved hjælp af mærkning eller informationskampagner) for produkter med et lavere saltindhold, og industrien står over for udfordringer, når det kommer til forbrugerpræferencer for produkter, der er både velsmagende og samtidig har en sund profil. Nogle dele af industrien har allerede gjort en betydelig indsats i forhold til produktudvikling af en lang række fødevarer på tværs af fødevarekategorier, og hvis industrien over en bredere kam skal produktudvikle endnu mere inden for saltreducerede fødevarer, er de afhængige af forbrugernes vilje til at købe produkterne.

Den nye DCA-rapport undersøger forbrugernes villighed til at købe saltreducerede fødevarer, og er baseret på resultaterne fra to undersøgelser; en web-baseret undersøgelse med 1030 deltagere og et butikseksperiment med 190 deltagere. Desuden blev der foretaget kvalitative interviews.  

Mærkning hjælper lidt

Resultaterne viser, at kun få er villige til at ændre deres saltindtag. Samtidigt er de fleste dog åbne over for at prøve saltreducerede produkter. Hvis sådanne produkter skal mærkes, så bør mærkningen gå ud på, at produktet lever op til Fødevarestyrelsens vejledende saltmål, ikke at varen har et reduceret indhold af salt.

Resultaterne i butikseksperimentet tyder på, at en sådan mærkning muligvis vil kunne flytte lidt af salget, dog kun for nydelsesprodukter som for eksempel chips, kage, kiks og cornflakes. I rapporten anbefales det desuden, at en eventuel mærkning om, at produktet følger Fødevarestyrelsens vejledende saltmål, understøttes af en informationskampagne. Forbrugerne beretter, at viden om salt og tillid til en eventuel mærkning er af stor betydning for, om de ville vælge et produkt med en saltmærkning.


Læs mere i DCA-rapporten ”Salt og forbrugervalg – om forbrugernes forhold til salt i maden”


For yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Trine Mørk

MAPP Centret, Aarhus Universitet

Email: tmork@mgmt.au.dk

Tlf: 87 16 61 25