Et skridt foran resistente svampe

Europæiske forskere samarbejder om at holde fingeren på pulsen i forbindelse med spredning af resistens i de svampe, der forårsager bladsygdommen gråplet i hvede, og for at udvikle bekæmpelsesmetoder, der kan bidrage til at reducere afhængigheden af svampemidler.

18.04.2017 | Janne Hansen

Forskere fra Aarhus Universitet samarbejder med forskere fra andre EU-lande om at udvikle robuste og bæredygtige integrerede plantebeskyttelsesstrategier for at holde styr på en sygdomsfremkaldende svamp. Foto: Janne Hansen

Der foregår et kapløb mellem svampemidler, der kan bekæmpe sygdomsfremkaldende svampe i hvede, og selve svampene, som er temmelige dygtige til løbende at genopfinde sig selv for at modstå de selvsamme svampemidler. 

Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet deltager i et nyt europæiske projekt, der vil afbøde problemet. Projektet koordineres af Irlands Teagasc, som svarer til en fødevare- og jordbrugsstyrelse. Projektdeltagerne kommer fra fem forskningsinstitutioner i Irland, Danmark, Belgien, Sverige og Tyskland. 

Formålet med projektet er at bestemme resistensniveauet af svampen Z. tritici i Europa og udvikle robuste og bæredygtige integrerede plantebeskyttelsesstrategier (IPM) for at holde styr på den sygdomsfremkaldende svamp. Det treårige forskningsprojekt EURO-RES har et budget på 1.102.411 euro og er bevilget 1.012.770 euro gennem ERA-nettet C-IPM

Hvedeproduktionen i den nordlige del af Europa afhænger af anvendelsen af pesticider gennem hele vækstsæsonen. Svampemidler udgør cirka 25 procent af dette forbrug, hvor sygdommen gråplet (septoria tritici) er det primære mål.   

I kampen mod denne svamp i hvede er de tilgængelige svampemidler under stort pres, for kun få virkemekanismer er tilgængelige. Udviklingen og spredningen af resistens mod svampemidler skal følges nøje for at sikre, at der ikke bruges løsninger, der øger risikoen for resistensudvikling yderligere. For at mindske behovet for resistensudvikling er det først og fremmest vigtigt at bruge sorter, som har god sygdomsresistens.

Udvikler fremtidens IPM-værktøjer

Udover at bestemme resistensniveauet hos Z. tritici-populationer, vil forskerne i projektet analysere dynamikken af svamperesistens på molekylært niveau samt udvikle og teste robuste og bæredygtige IPM-bekæmpelsesstrategier, der minimerer risikoen for udvikling af resistens i svampen. 

- Da septoriasvampen har vist resistens over for flere af de vigtigste grupper af svampemidler, og da der endvidere fremadrettet forventes færre fungicider godkendt i EU, er det enormt vigtigt, at vi samarbejder på tværs af grænser for at tilstræbe den bedste strategi til minimering af yderligere resistensudvikling, siger den danske deltager i projektet seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Med projektets samarbejde mellem flere forskellige lande kan forskerne udnytte de forskelle, der er mellem landene med hensyn til svampemidlernes følsomhed samt tilgængeligheden af specifikke svampemidler. Det giver en unik mulighed for at identificere dynamikken i selektion for resistens på lokale, regionale og internationale niveauer. 

- Det er uhyre vigtigt at forstå, hvordan resistens udvikler og spreder sig på de forskellige geografiske niveauer, hvis virkemidler mod resistens skal være effektive, siger Lise Nistrup Jørgensen. 

Viden og erfaringer fra projektet bliver tilgængelig via Eurowheat knowledge hub


Yderligere oplysninger

Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Email: lisen.jorgensen@agro.au.dk
Telefon: 8715 8234
Mobil: 2228 3352

Sustainable Pest Management – eller bæredygtig plantebeskyttelse - er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

DCA, Agro, Plantedyrkning