Er græs det nye guld?

Grønne græsmarker i stedet for gyldne kornmarker kan bidrage til at reducere Danmarks udledning af klimagasser med cirka 20 procent – men det kræver videreudvikling af nuværende teknologi og ændrede praksis i landbruget.

19.12.2016 | Janne Hansen

Danmark kan fastholde sin fødevareproduktion, selvom der dyrkes græs i stedet for korn. Foto: Jesper Rais

Landbruget kan bidrage til, at Danmark reducerer sin udledning af klimagasser med over 20 procent, uden at det går ud over fødevareproduktionen. Reduktionen svarer omtrent til den samlede udledning af drivhusgasser fra hele landbrugssektoren. Løsningen er en øget produktion af biomasse i kombination med, at biomassen raffineres og bruges til fødevarer, foder, brændstof og bio-baserede materialer.

En stor del af denne løsning er grøn i bogstaveligt forstand: Græs.

Vedvarende grønne græsmarker kan være guld værd for klimaet, miljøet og fødevareproduktionen. For at opnå målet kræver det en videreudvikling af eksisterende teknologier, justeringer af dyrkningssystemerne i landbruget og en øget udvikling af bioraffinaderi-sektoren.

Bedre udnyttelsen af ressourcerne

At øget biomasseproduktion er vejen frem er skrevet og sagt før. Så sent som i oktober 2016 udgav forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet en opdaterede udgave af den såkaldte 10 millioner tons-plan.

En af forfatterne bag rapporten, seniorforsker Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, forklarer:

- Det gælder om at udnytte vores begrænsede ressourcer bedst muligt for at producere foder, fødevarer, energi og andre materialer. En bæredygtig løsning er at producere biomasse, der kan omdannes til fødevarer, foder, brændstof og andet. I Danmark kan vi producere 8-10 millioner tons biomasse til bioraffinering uden at reducere fødevareproduktionen og uden at inddrage nye jordarealer. Græs indgår som en vigtig del af denne løsning, siger han.

Inden for landbrugets nuværende rammer er det vanskeligt at øge produktionen af biomasse væsentligt, da det ikke er muligt at intensivere den nuværende produktion ved hjælp af pesticider og gødning i tilstrækkelig grad. En øget produktion af biomasse kan til gengæld lade sig gøre ved blandt andet at ændre produktionssystemerne, udvikle og anvende specielt egnede afgrøder og ændre arealanvendelsen.

Græs gavner klimaet

En af de ting der skal til for at komme i mål er etablering af flere vedvarende græsmarker. De skal erstatte marker med korn, raps og majs. Dyrkning af græs øger produktiviteten på marken. Da der kan høstes mere tørstof pr. ha kan vi bruge mertilvæksten til nye produkter. Det betyder, at Danmark kan fastholde sin fødevareproduktion, selvom der dyrkes græs i stedet for korn.

Vedvarende græsmarker er bedre til at fastholde kulstof i jorden. Det gavner jordens kvalitet og frugtbarhed foruden at kulstoffet, der fastholdes i jorden, ikke bliver omdannet til klimagassen CO2.

Ved hjælp af bioraffinering kan man ekstrahere protein fra græsset og derved levere danskproduceret protein til vores husdyr og proteinprodukter til vores fødevarer. Det vil spare på Danmarks nuværende import af sojabønner fra udlandet, hvor vi p.t. lægger beslag på et areal, der svarer til størrelsen af Sjælland. 

Bioraffineringen giver også en ensilageagtig fiberfraktion, der kan anvendes som kvægfoder eller til fremstilling af bioenergi.

Det er ikke kun klimaet, der kan få gavn af en øget produktion af biomasse i Danmark. En satsning på biomasse vil også nedsætte udvaskning af nitrat til vandmiljøet, idet græs kan erstatte korn i de mest sårbare områder. Det vil halvere udvaskningen af nitrat sammenlignet med den traditionelle dyrkning af korn og raps. Hvis der sammenlignes med majsdyrkning, vil reduktionen i udvaskning af nitrat-kvælstof være endnu højere. En reduktion i udledning af kvælstof vil desuden nedsætte risikoen for dannelse af den potente klimagas lattergas.

Nytænkning, ny viden og nye metoder skal udvikles

Hvordan kommer landbruget i gang med at omlægge kornmarker til græsmarker?

- Først og fremmest skal metoderne til udnyttelse af græs til højværdige produkter, primært protein, udvikles så langt, at der kan etableres en industri, der kan aftage græsset, forklarer Uffe Jørgensen.

- Men samtidigt er der en række teknologier og systemer i planteproduktionen, der skal udvikles, inden alle de nye produktkæder kan realiseres. Vi mangler for eksempel systemer til at håndtere langvarig omdrift i græs. Ofte oplever man, at permanente græsmarker får en nedgang i udbytte. Vi ved ikke helt, hvad årsagen er og hvordan man forebygger problemet, men det er vi ved at undersøge, siger han videre.

En mulighed, som forskerne vil undersøge, er at omlægge græsmarker med 5-8 års mellemrum og straks genetablere dem med nyt græs udlagt i vårsæd. Det første år høstes kornet om efteråret og i de følgende år høstes græs. Forskerne ser på hvilken betydning dette system kan have på blandt andet organisk stof i jorden og udledning af drivhusgassen lattergas.

Andre forskningsprojekter på Aarhus Universitet går ude på at udvikle højtydende græssorter, der har et højt indhold af ekstraherbart protein, undersøge det optimale forhold mellem kløver og græs til minimering af kvælstofgødskning, optimere indholdet af ekstraherbart protein og finde det optimale høsttidspunkt for at opnå mest ekstraherbart protein. 

Andre projekter understøtter udvikling af nye jordforbedringsprodukter og -metoder for at bevare organisk materiale (C) i jorden. 

Stort behov for forskning og udvikling

For at realisere den fulde teknologisk og miljømæssig potentiale af en øget biomasseproduktion kræves der endnu mere forskning og udvikling indenfor landbruget.

Ønskesedlen er lang. Den omfatter blandt andet udvikling af korn, der har et større udbytte af halm, udvikling af græs, der er robust over for lidt og for meget vand og varme, udvikling af nye dyrkningssystemer, der kan håndtere øget halmudbytte, uden at det går ud over kornudbyttet, udvikling af nye høst- og opbevaringsteknologier, undersøgelse af, om det er græsset eller jorden, der bliver ”træt” efter nogle år, livscyklusvurderinger af de forskellige systemer og deres effekter på miljøet samt vurdering af systemernes effekt på samfundet.

- En udfordring ved græsdyrkningssystemerne er, at selvom de meget effektivt omsætter kvælstofgødning til protein og giver meget lav nitratudvaskning (på niveau med naturarealer og skov), er der en risiko for høj udledning af lattergas. Foreløbigt har vi bare benyttet standardfaktorer ved beregning af lattergasudledning fra slætgræssystemer, men nu søsætter vi et ph.d.-projekt, som skal undersøge, hvor meget lattergas der reelt udledes. Vi tester også, om et eventuelt problem kan løses ved enten at blande nitrifikationshæmmere i gødningen, eller bruge bælgplanter til at levere kvælstof til systemerne, siger Uffe Jørgensen og fortsætter:

- Selvom vi mangler viden på visse områder er græs en velkendt afgrøde, som landmænd kan håndtere. Problemet er, at der p.t. ikke er et marked for græsset. Derudover har forskningen i udvinding af protein fra græs kun stået på i to til tre år i Danmark, så der mangler viden på dette område. Der er behov for forskning og udvikling vedrørende teknologi og infrastruktur for den biologiske og kemiske omdannelse af biomasse.

En anden udfordring kan være motiveringen hos landbruget.

- Ti millioner tons biomasse kan levere cirka 20 procent af vores nuværende naturgasforbrug og 30-50 procent af vores benzin- og dieselforbrug. Det er landbruget, der leverer varen, men det er hovedsageligt i energisektoren, at reduktionen i udledning af klimagasser bliver godskrevet. Energisektoren får kvoterne og landmanden ingenting, så der bør skabes et incitament for at få landbruget med på vognen, siger Uffe Jørgensen.


Yderligere information

Læs mere om klima i DCAs Tema

Læs også den videnskabelige artikel: Perennial Grasses for Sustainable European Protein Production

Kontakt
Seniorforsker Uffe Jørgensen
Institut for Agroøkologi, AU
E-mail: uffe.jorgensen@agro.au.dk
Telefon: 8715 7729
Mobil: 2133 7831

Agro, DCA, bioraf