Er fire promille en god ide?

Jorden kan lagre kulstof, hvilket er en vigtig bestanddel af drivhusgassen CO2. Spørgsmålet er, om den danske landbrugsjord kan lagre tilstrækkeligt med kulstof til at nedsætte vores udledning af drivhusgasser væsentligt.

01.12.2016 | Janne Hansen

Professor Jørgen E. Olesen tvivler på, at målet med 4 per 1000 kan nås. Foto: Jesper Rais

Når talen i visse kredse falder på begrebet ”fire promille”, er det ikke en alkoholpromille, der er tale om. I stedet er det en mulighed fremført af Frankrig – herunder det franske fødevare- og landbrugsministerium – for at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Konceptet 4 per 1000 går i al sin enkelthed ude på, at hvis verdens jorde kan lagre yderligere fire promille kulstof (C) om året, så er det tilstrækkeligt til at standse den årlige globale stigning i udledning af drivhusgassen kuldioxid (CO2) til atmosfæren. De tiltag, konceptet foreslår, er reduceret jordbearbejdning, øget plantedække, flere mellemafgrøder, mere skov, bedre management af græsarealer, længere græsningsperioder og forbedring af udpinte jorde.

Det lyder meget besnærende, men har ideen nogen gang på jorden?

Vi spørger eksperten i klima og landbrug, professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Han har forsket i lagring af kulstof i jorden, blandt andet i forbindelse med EU-projektet SmartSOIL, som han var leder af. Dette projekt undersøgte forskellige tiltag, der kan øge jordens kulstofindhold til gavn for jordens struktur og frugtbarhed.

- Det, der batter noget for kulstoflagring, er nedmuldning af halm samt dyrkning af efterafgrøder og græsmarker, siger Jørgen E. Olesen.

Kulstof skal først optages af planterne

Spørgsmålet er, om der i Danmark kan ske en lagring af kulstof i jorden, der er tilstrækkeligt til at nedsætte udledningen af drivhusgasser med den ønskede mængde.

- Påstanden er, at hvis man i hele verden øger jordens optagelse af kulstof med fire promille om året, så kan jorden opsuge alle den CO2, vi vælter ud som følge af vores forbrug af fossile brændstoffer. Om det kan lade sig gøre? Jeg mener ikke, det er realistisk, siger han.

Kulstof smutter ikke direkte fra at være CO2 i atmosfæren til at være lagret i jorden. Først skal planterne optage og omsætte CO2. For hver kg kulstof, der skal lagres i jorden, skal planterne optage cirka. syv kg kulstof fra CO2 i atmosfæren.

De øverste 50 cm af den danske landbrugsjord indeholder omkring 100 tons kulstof pr. ha. Hvis Danmark skal lagre yderligere fire promille (0,4%) kulstof i jorden, skal der således lagres yderligere 0,4 tons kulstof pr. ha om året.

- I så fald skal vi producere yderligere seks tons tørstof pr. ha, som vi skal føre tilbage til jorden. Det er, vel at mærke, udover den mængde biomasse, som vi i forvejen høster til foder, fødevarer og bioenergi, forklarer Jørgen E. Olesen. Der er tanker om, at produktiviteten i landbruget kan øges, men også at denne øgede produktion skal bruges til foder eller bioenergi, ikke til kulstof i jorden.

Flere mulige tiltag

Det franske koncept foreslår forskellige tiltag for at opnå målet. Et af dem er reduceret jordbearbejdning.

- Reduceret jordbearbejdning er ikke løsningen på langt sigt i denne forbindelse. Det viser en lang række internationale undersøgelser, heraf nogle, der er publiceret i Nature, siger Jørgen E. Olesen.

Den samme konklusion kommer Aarhus Universitets egne undersøgelser også til – både på grundlag af modellering og markundersøgelser.

Et andet af de foreslåede tiltag i det franske koncept er at øge plantedækket.

- I Danmark vil det betyde, at vi skulle vi have betydeligt mere plantedække. Det vil også kræve, at vi tilfører mere organisk materiale til markerne, siger Jørgen E. Olesen og hiver sin regnemaskine frem. Han kommer frem til følgende:

Det samlede landbrugsareal i Danmark er cirka 2,1 millioner ha. Omkring 60 procent af dette dyrkes med korn. Hvis der skal lagres yderligere 0,4 tons kulstof pr. ha skal der lagres 0,8 millioner tons pr. år på landsplan.

Uden radikale ændringer er der en række mulige tiltag, landbruget kan iværksætte. Her er deres bidrag til lagring af kulstof: 

- Vi kan ikke komme op på 0,8 mio. tons fra 0,14. Det vil kræve, at vi skulle øge græsmarksarealet med yderligere 700.000 ha på landsplan, hvilket svarer til omtrent halvdelen af det nuværende kornareal. Det er helt urealistisk, vurderer Jørgen E. Olesen.

Græs i stedet for korn

Hvis dansk landbrug dyrker græs i stedet for korn kan det øge indholdet af kulstof i jorden med cirka et ton pr. ha om året på national plan. Det er mere end de foreslåede 0,4 tons pr. ha – men hvad skal vi bruge al de græsmarker til?  

- Græs er bedst til kvægfoder. Hvis græsarealet skal øges væsentligt, skal der findes ny anvendelser til f.eks. svinefoder eller energi, som kræver nye teknologier, der næppe anvendes i tilstrækkelig omfang inden for det næste årti, påpeger Jørgen E. Olesen.

Den franske plan indeholder også et forslag om at forlænge græsningsperioden.

- Det er fornuftigt at have godt styr på sine græsmarker, men det er vigtigt, at fokus er på at øge udbyttet. Det er ikke det samme som at øge udnyttelsen. På nogle arealer er det faktisk bedre at forkorte græsningsperioden for at undgå overgræsning, forklarer Jørgen E. Olesen.

Forbedring af udpinte jorde

Endnu et tiltag i det franske koncept er at forbedre udpinte jorde. Tiltaget går mest på jorden i tørre klimaområder, men i Danmark er der også muligheder.  

- På vores drænede tørvejorde er der et stort CO2-udslip. Her kan vi standse dræningen og dermed udledningen af CO2, men stadig dyrke arealet med paludikultur. I Danmark er der cirka 100,000 ha lavbundsområder, og en del af disse vil kunne dyrkes på denne måde. Det kan reducere udledningerne med op til 0,7 mio. tons CO2, siger Jørgen E. Olesen.

- Ellers er der ikke så mange andre muligheder i Danmark. Vi har forsket i tilsætning af biochar til jorden. Det omsættes meget langsomt, men forholdsvis lidt kulstof føres tilbage til jorden, fordi langt hovedparten bliver brugt til energi til kraftvarme. Et andet godt tiltag er at tilføre husdyrgødning til jorden, men det gør vi i forvejen, så her kommer der heller ikke mere kulstof tilbage til jorden, siger han.

- Bundlinjen er, at det er vigtigt at øge den totale mængde af biomasse, så der både er noget at høste til fødevarer, foder og energi, og til at tilbageføre jorden. Der er ingen tvivl om, at jordens indhold af kulstof skal forbedres for at sikre en mere frugtbar og velfungerende jord. De tiltag, som konceptet 4 per 1000 foreslår, er helt på linje med denne målsætning. Men jeg tvivler på, at målet med 4 per 1000 kan nås, siger Jørgen E. Olesen.


Yderligere information

Læs mere om klima i DCAs Tema

Kontakt 
Professor Jørgen E. Olesen
Institut for Agroøkologi
E-mail: jeo@agro.au.dk
Telefon: 8715 7778
Mobil: 4082 1659

Climate-Smart Agri-Food Systems er et af de forskningsområder, hvor Institut for Agroøkologi har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale samfundsmæssige udfordringer og målsætninger.

 

 

Agro, DCA