En computermodel kan forudsige reduktion af kvælstofudledning

Målinger og modeller er enige: Reduceret udledning af kvælstof og forbedret tilgængelighed af næringsstoffer er blandt fordelene ved efterafgrøder.

13.12.2018 | Janne Hansen

Effekten af efter afgrøder som foderræddike kan forudsiges ved hjælp af modeller. Foto: Janne Hansen

Effekten af efter afgrøder som foderræddike kan forudsiges ved hjælp af modeller. Foto: Janne Hansen

Efterafgrøder kan reducere udledning af kvælstof og øge den efterfølgende plantetilgængelighed af kvælstof. Men hvor gode er efterafgrøder til dette? Og hvor godt kan man forudsige deres evner ved hjælp af computermodeller? Seniorforsker Iris Vogeler fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet vil besvare disse spørgsmål i et foredrag på Plantekongres 2019, der holdes i Herning den 15.-16. januar 2019. 

- Med stigende pres på at forbedre landbrugets effektivitet og reducere påvirkningen af miljøet i intensive dyrkningssystemer, rettes der øget fokus på brugen af efterafgrøder om efteråret og vinteren med henblik på at reducere udledningen af kvælstof. Mineralisering af resterne af efterafgrøderne kan føre til en større tilgængelighed af kvælstoffet til fordel for den efterfølgende afgrøde, siger Iris Vogeler.  

Sammen med sine kollegaer i Institut for Agroøkologi, har hun ved hjælp af computermodellen Agricultural Production Systems Simulator Model (APSIM) bestemt effekten af efterafgrøder på udledning af kvælstof og tilgængeligheden af kvælstof hos den efterfølgende afgrøde. APSIM er en avancerede simulator af jordbrugssystemer og kan simulere en række plante-, husdyr-, jord-, klima- og dyrkningsinteraktioner. 

Forskerne tog højde for mængden og hastigheden af frigivelsen af mineralsk kvælstof fra efterafgrødernes rester i forhold til deres biokemiske sammensætning.   

Computersimulering og det virkelige liv stemmer overens

Simuleringerne var baseret på et etårige forsøg udført på AU Flakkebjerg fra august 2015.  Jorden var enten ubevokset eller dækket af foderræddike som efterafgrøde om efteråret. Hovedafgrøden vårbyg blev sået i april og høstet i august 2016.  

Sammenligningen mellem de målte forsøgsresultater og modelberegningerne stemte pænt overens med hinanden. Ifølge målingerne blev udledningen af kvælstof reduceret med 80 procent henover efterårs-vinterperioden (fra 47 til 10 kg N/ha). Computersimuleringen forudsagde en reduktion på 70 procent. 

Udbyttet i vårbyggen steg med 16 procent, når der ikke blev tilført kvælstofgødning. Ved højere tilførsel af kvælstof havde mineralisering af efterafgrøden ingen effekt på kornudbyttet. 


Læs mere om Plantekongres 2019 og tilmeld dig her. 

Iris Vogelers foredrag ’Predicting mineralisation and leaching from catch crops’ er i session 54 på onsdag den 16. januar 2019


Yderligere oplysninger

Seniorforsker Iris Vogeler, Institut for Agroøkologi, email: iris.vogeler@agro.au.dk, mobil: 2075 5932

Plantekongres, Agro, Plantedyrkning, DCA