Eksotiske frø bruges som bæredygtige biologiske fabrikker

Den eksotiske busk annatto producerer det naturlige orange farvestof bixin og andre nyttige stoffer. Forskere fra Aarhus Universitet deltager i et nyt projekt, der kan bane vej for, at planten kan blive en mere effektiv bæredygtig fabrik.

10.09.2015 | Janne Hansen

Frøene fra annatto-planten er leveringsdygtige i et naturligt orangerødt farvestof, som bruges i fødevareindustrien. Foto: Grupo Colombio

De røde frø fra den eksotiske, piggede frugt fra annattobusken (Bixa orellana), der også kaldes læbestiftstræet eller achiote, strutter af farve og sundhed. Frøene har igennem århundreder været brugt til at farve mad, hår og hud. Frøene indeholder farvestoffer bixin og norbixin, der tilhører gruppen af karotenoider. Disse naturlige pigmenter anvendes fortsat til at give madvarer som ost, pølser og kager et ekstra pift orangerød farve. Frøenes fra annattoplanten indeholder desuden naturlige antioxidanter.

Omkring 30 procent af farvestofferne anvendt til føde- og drikkevarer er naturlige farvestoffer. De væsentligste årsager til, at det ikke er en større andel, er, at naturlige pigmenter er dyre og ikke så stabile. Det vil et samarbejde mellem ingrediensvirksomheden Chr. Hansen samt forskere fra Aarhus Universitet og Campinas Universitet i Brasilien gøre noget ved. De har indledt et samarbejde med det formål at forbedre dyrkning af annatto samt udvinding og anvendelse af dens nyttige stoffer, herunder pigmentet bixin og en række antioxidanter.

Der er økonomisk potentiale i at øge udbyttet af karotenoidet bixin i annattobusken. Det globale marked for naturlige farver til fødevarer vokser med mere end 10 procent om året og udgør 700 mio. euros, hvoraf karotenoider udgør 350 mio. euros.

De vilde planter har lavt indhold af farvestoffer

Planten, der producerer de bixinholdige frø, gror naturligt i Sydamerika og har sit genetiske centrum i Amazonas. Den dyrkes kommercielt i en række lande med henblik på at udvinde bixin og norbixin fra frøene. I naturen indeholder frøene op til et par procent af disse karotenoider. De dyrkede frø har normalt et karotenoidindhold på en til fem procent, når det er bedst.

Læs også: Farvestoffer fra bær er omdrejningspunktet i nyt projekt

Et af målene med forskningsprojektet er at øge indholdet af karotenoiderne bixin og norbixin i de dyrkede planter til 8-10 procent. Det vil Chr. Hansen og forskerne gøre ved systematisk at indsamle, karakterise og screene naturens forskellige genetiske varianter af træet med høje niveauer af bixin og antioxidanter samt forskellige sammensætninger af karotenoider.

På det grundlag vil Chr. Hansen og forskerne optimere forædlingen af sorterne. Forskerne vil også screene plantefrøene for deres indhold af andre karotenoider som lycopen og naturlige antioxidanter som vitamin E. Målet er at fremavle sorter med et højt indhold af bixin i kombination med lav trævækst, høj udbytte og god sygdomsmodstand.

Forbedrer formuleringerne

Frøenes karotenoider bixin og norbixin er følsomme over for lys og varme og kun lidt vandopløselige. Det kan gøre dem vanskelige at håndtere i fødevareindustrien. Derfor vil projektdeltagerne fra Aarhus Universitet, hvor de to ph.d.-studerende Amita Jahangiri og Anders Hauer Møller er de drivende kræfter, også i samarbejde med Chr. Hansen udvikle forskellige formuleringsmetoder med henblik på at øge stabiliteten og funktionaliteten af disse pigmenter og frøenes antioxidanter.

Læs også: Gulerødder skal farve fremtidens fødevarer

Med dette projekt kan Danmark styrke sin position som førende på markedet for naturlige farvestoffer, og Brasilien kan blive verdens dominerende annattoproducent.

Projektet er et samarbejde mellem den private virksomhed Chr. Hansen, som leder projektet, Aarhus Universitet og Campinas Universitet i Brasilien. Det fireårige projekt har et samlet budget i Danmark på ni mio. kr., hvoraf Innovationsfonden har bevilget seks mio. kr.


Yderligere oplysninger

Lektor Trine Kastrup Dalsgaard
Institut for Fødevarer
E-mail: trine.dalsgaard@food.au.dk,
Telefon: 8715 7998

DCA, Fødevarer, Food