Dyrkning af tørvejorde øger udledning af klimagasser

Drænede organiske jorde er en betydelig kilde til udledningen af drivhusgasser, især i form af CO2 og lattergas. Emission herfra udgør seks procent af den samlede danske drivhusgasudledning.

16.12.2015 | Janne Hansen

Klimaet kan få en hjælpende hånd ved at udtage tørvejord fra landbrugsdriften. Foto: Mogens H. Greve

Dyrkning af tørvejord er ikke godt for klimaet. Ved dræning og dyrkning af tørvejord sker der en nedbrydning af jordens organiske stof, hvilket fører til udledning af drivhusgasser. Faktisk udgør emission fra tørvejorde seks procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det.

- Reduktion af udledninger fra de opdyrkede tørvejorder er en oplagt måde, hvorpå vi kan opnå reduktioner i emissioner af drivhusgasser fra landbruget, siger professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Han kommer nærmere ind på effekten af dyrkning af tørvejorde på klimaet i et indlæg på Plantekongres 2016, som holdes i Herning 20.-21. januar.

Nedbrydning af jordens humus udleder klimagasser

Tørvejorder kaldes også lavbundsjorder, selv om en del af dem faktisk ikke ligger i lavbundsområder, men kan være højmoser. Fælles for disse arealer er et højt indhold af organisk stof eller humus, som er tilført med rødder og andre planterester. At det organiske stof ikke nedbrydes, skyldes, at tørvejorde har et naturligt højt vandindhold, som har begrænset iltadgangen.

Over de seneste par århundreder er størstedelen af Danmarks tørvejord blevet drænet og opdyrket. Disse jorde har ofte umiddelbart været meget frugtbare, men på grund af sætning bliver der over tid ofte et højt vandspejl på arealerne, og det kan gøre dyrkning vanskelig eller gøre det nødvendigt at gendræne.

Over tid falder kulstofindholdet i de opdyrkede tørvejorder. I dag er en del af de opdyrkede tørvejorde nu mineraljord, hvor der ikke længere er væsentligt udledninger fra nedbrydning af organisk stof.

En opgørelse af arealanvendelsen for organiske jorder i 2013 viser, at cirka 81.000 ha er i omdrift, og 27.000 ha er i permanent græs. Af dette areal har 67.000 ha et organisk kulstofindhold på over 12 procent, hvor udledningerne af drivhusgasser fra opdyrkning er særligt store.

Drivhusgasser er flere ting

Landbrugsmæssig praksis påvirker udledning af tre drivhusgasser: kuldioxid (CO2), lattergas og metan. Lattergas stammer fra omsætning af kvælstof i jorden. Metan dannes ved nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold. Lattergas er 298 gange kraftigere som drivhusgas end CO2, mens metan er 25 gange kraftigere end CO2.

De samlede udledninger opgøres som CO2-ækvivalenter, hvor klimaeffekten omregnes til effekten for CO2. Fra drænede tørvejorder udledes CO2 og lattergas, fordi nedbrydningen af det organiske stof foregår under tilstedeværelse af ilt, mens der fra iltfrie våde områder udledes metan.

Når tørvejorde drænes og dyrkes, sker der en nedbrydning af jordens organiske stof, hvilket som sagt fører til udledning af drivhusgasser. I 2013 var den samlede udledning fra drænede organiske jorder 3,3 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til seks procent af Danmarks samlede drivhusgasudledning. Landbrugets øvrige udledninger af drivhusgasser i form af metan og lattergas fra husdyr og gødningshåndtering udgør 19 procent af de samlede udledninger.

Tørvejord kan tages ud af drift

Klimaet kan få en hjælpende hånd ved at udtage tørvejord fra landbrugsdriften. Under Lavbundsordningen kan lodsejeren få tilskud til at udtage eller ekstensivere dyrkningen af sin tørvejord, hvis bestemte krav til indholdet af organisk materiale opfyldes. Efter udtagning tinglyses forbud mod jordbearbejdning, gødskning og sprøjtning.

Effekten afhænger af arealanvendelse og kulstofindhold i jorden, inden projektet sættes i gang, samt vandstanden efter omlægning. Klimaeffekten kan være op til 100 gange højere end ved udtagning af mineraljord. Det forudsætter, at jorden tages ud af drift, at en høj vandstand reetableres, og at udtagningen målrettes tørvejord med højt kulstofindhold.


Yderligere oplysninger

Jørgen E. Olesens indlæg er en del af session 47: Klimaeffekt ved dyrkning af lavbundsjorde, der finder sted torsdag 21. januar kl. 9.45 i Herning Kongrescenter

Læs om Plantekongres 2016

Kontakt
Professor Jørgen E. Olesen
Institut for Agroøkologi
E-mail: jeo@agro.au.dk
Telefon: 8715 7778
Mobil: 4082 1659Plantekongres 2016

 

Plantekongres, DCA