Dyrevelfærden i skrabeægsproduktionen kan forbedres

Der er en række dyrevelfærdsmæssige udfordringer i skrabeægsproduktionen, men omfanget kan reduceres. Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret fem indsatsområder.

22.10.2018 | Nina Hermansen

Med udfasningen af skalæg fra burhøns forventes det, at salget af skrabeæg i stedet vil stige markant. Foto: Colourbox

Med udfasningen af skalæg fra burhøns forventes det, at salget af skrabeæg i stedet vil stige markant. Foto: Colourbox

I de senere år er forbrugernes interesse for dyrevelfærd vokset, og en nylig analyse viste, at danskerne er mere villige til at betale ekstra for dyrevelfærd sammenlignet med år tilbage. Som følge heraf – og som led i detailkædernes stigende fokus på CSR-politikker – har alle landsdækkende supermarkeder udfaset salget af skalæg fra burhøns. 

Med udfasningen af buræg forventes det, at salget af skrabeæg i stedet vil stige fra at udgøre 25 procent af det samlede salg i 2016 til 45-50 procent af salget i 2020.

Der er fastsat overordnede regler for produktion af æg i alternative produktionsformer, herunder skrabeæg, men inden for disse rammer er der dog stadig stor variation mellem indhusningssystemer og management.

Derfor har Fødevarestyrelsen bedt Aarhus Universitet om at udarbejde en udredning baseret på faglitteratur, hvor de velfærdsmæssige udfordringer knyttet til produktionen af skrabeæg bliver identificeret. Du kan læse et dansk sammendrag af udredningen her.

Selv en mindre investering kan gøre en stor forskel

Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet har i den forbindelse identificeret følgende udfordringer i skrabeægsproduktionen: skadevoldende adfærd (fjerpilning og kannibalisme), manglende tilfredsstillelse af adfærdsmæssige behov, aggression, frygtsomhed, brystbens- og fodskader, reduceret luftkvalitet, sygdomme (forårsaget af bakterier eller vira) og parasitter.

Seniorforsker Anja Brinch Riber er hovedforfatter til udredningen, og hun pointerer, at det er vigtigt at huske, at der også er udfordringer i andre produktionssystemer til æglæggere:

- Disse problemer findes ikke udelukkende i skrabeægsproduktionen, men sværhedsgraden af de enkelte udfordringer kan variere mellem de forskellige produktionssystemer. Dog viser vores gennemgang, at man selv med mindre investeringer – med tid eller penge - kan opnå betydelige forbedringer af dyrevelfærden.

Brystbenskader kan reduceres

På den baggrund har forskerne udpeget fem indsatsområdet - primært indretnings- og managementmæssige tiltag, der kan være med til at forbedre dyrevelfærden hos skrabehøner.

I forhold til indretning er etagesystemet det hyppigst anvendte indhusningssystem, og ifølge forskerne bør man her forsøge at forbedre hønernes mobilitet og brug af de tilgængelige ressourcer.

- Ramper mellem etagerne ser ud til at være en lovende og billig designmæssig detalje, der både kan reducere brystbens- og fodskader og samtidig forbedre dyrenes adgang til de områder og aktiviteter, der er til rådighed i systemet, siger Anja Brinch Riber.

Forskerne påpeger også, at der bør være bedre fouragerings- og støvbadningsmateriale, hvilket kan virke forebyggende i forhold til udvikling af skadevoldende adfærd.

Derudover tyder flere undersøgelser på, at nogle velfærdsudfordringer afhænger af genetikken, og der bør derfor være fokus på målrettet avl af æglæggerhybrider, der er mere robuste over for eksempelvis brystbensskader.
 
Dernæst foreslår forskerne, at der er mere opmærksomhed på forholdene i opdrætsstaldene, da de fleste aspekter af adfærd netop udvikles i opdrætsperioden - de første 16-17 uger af hønens liv.

Producenter og medhjælpere er væsentlige

Det sidste indsatsområde omhandler management, og ifølge Anja Brinch Riber er der behov for at sikre et højt vidensniveau hos producenter og medhjælpere – særligt i forhold til luftkvalitet og hygiejne:

- Luftkvaliteten påvirker mange velfærdsmæssige udfordringer, hvilket understreger vigtigheden af at holde en høj standard, særligt i skrabeægsproduktionen, hvor der ikke er adgang til frisk luft i et udeareal.

I forhold til forebyggelse af sygdomme og parasitter spiller management også en vigtig rolle.  Specifikt reduceres risikoen for begge dele, hvis besætningerne er små, og der kun går høner af samme alder i en besætning. Samtidig er det vigtigt, at der både bliver gjort grundigt rent og foretaget effektiv gnaverbekæmpelse, og at der kun bruges lukkede containere til døde høner.

 - Producenten og medhjælpernes bevidsthed om, hvordan deres rutiner, adfærd og attitude i det daglige påvirker dyrene, kan også øge hønernes velfærd, siger Anja Brinch Riber.


Yderligere oplysninger

Udredningen er udarbejdet som en del af aftalen mellem DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, samt Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Download det danske sammendrag her. Den fulde besvarelse kan udleveres ved forespørgsel til forfatteren.

Kontakt
Seniorforsker Anja Brinch Riber
Institut for Husdyrvidenskab - Adfærd og Stressbiologi
Mail: anja.riber@anis.au.dk
Fastnet: +4587157949

Fjerkræ, DCA, Anis