Der er muligheder for landbrug i Grønland

Global opvarmning bevirker, at Grønland får længere og varmere somre. Det forhold kan åbne nye muligheder for at drive landbrug – men der mangler viden om alt fra optimale dyrkningsmetoder til gode løsninger på logistik og bæredygtig anvendelse af energi.

21.06.2017 | Janne Hansen

Klimaforandringerne kan åbne for nye muligheder for at drive landbrug i Grønland. Foto: Colourbox

Isbjerge flyder stille forbi i det kolde vand, mens landmænd tager kartofler op på land. På grønne områder blandt klippesten går græssende får med deres lam og finder noget at æde. Er det fremtiden for klimaforandringernes Grønland? Afgrødeproduktion og husdyravl? 

Det har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt på foranledning af Grønlands Selvstyre. Rapporten, der beskriver mulighederne for klimatilpasning i Grønlands landbrug, er netop udgivet. 

Forskerne peger blandt andet på, at der kan forventes en længere og varmere vækstsæson. Det kan komme fåreavlere og landmænd i Sydgrønland til gode. De kan dyrke græs i en længere periode, hvilket er vigtigt for husdyrproduktionen. Jo mere græs, desto flere græssende husdyr er der plads til. Der kan dog også forventes flere perioder med tørke, og derfor skal der være fokus på vandingssystemer og alternative foderafgrøder. 

Kortlægning af mulighederne og udfordringerne

Forskerne undersøgte en række faktorer, der relaterer sig til landbrug i Grønland. De kiggede på klimaets udvikling, jordforhold, afgrøder, husdyr, vedvarende energi og bæredygtighed. I flere tilfælde pegede forskerne på, at der bør iværksættes en systematisk registrering af forholdene og etableres forsøgsaktiviteter og undersøgelser. Disse aktiviteter kan skabe et bedre overblik, skaffe nyttig viden og erfaring og gør det muligt løbende at tilpasse produktionen til de klimatiske vækstbetingelser. 

For at klarlægge, om tidligere, forladte fåreholdersteder kan vækkes til live igen, nu da klimaforandringer potentielt kan øge det areal, der kan bruges til husdyrproduktion, anbefaler forskerne, at der foretages en analyse af ressourceforbruget i henholdsvis renavl og fåreavl. Analysen bør medtage omkostninger til alle led i produktionen såsom staldanlæg, maskiner, foder, transport af dyr og slagteomkostninger. 

Et andet område med potentiale er dyrkning af grønsager på friland og i væksthuse, men også her er der behov for flere analyser. Der mangler blandt andet viden om dyrkning, herunder metoder og strategier for vanding på friland, idet de første analyser af den grønlandske jord tyder på, at den er kraftigt vandafvisende og derfor ikke tåler udtørring.  Desuden bør mulighederne for produktion af grøntsager i væksthuse, som er placeret strategisk i forhold til byområder i kombination med muligheden for udnyttelse af overskudsvarme og el fra energisektoren. 

Der kan også være potentiale i udvikling og afsætning af eksisterende og nye fødevarer. Der er mulighed for produktion af nye typer af fødevarer i regionen og efterspørgsel efter dem både lokalt og i resten af Grønland. Før det igangsættes er der brug for en nærmere undersøgelse af, hvilke grønlandsk producerede fødevarer har det største potentiale, hvordan de kan produceres samt hvordan lokale og nationale myndigheder kan understøtte en gavnlig udvikling.  

Logistikken skal også være på plads i forhold til forsyning med varer samt transport af produkter og dyr til slagtning. Forskerne anbefaler derfor analyser af, hvordan transporten af varer mellem fåreholdersteder og fra fåreholdersteder til forarbejdning herunder mobile slagterier og forbrugere kan optimeres, hvordan dyrkning af afgrøder på forladte fåreholdersteder kan udnyttes og hvordan anvendelsen af vedvarende energi kan optimeres gennem hele sektoren. 

Redegørelsen er udarbejdet af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i samarbejde med forskere fra Institut for Miljøvidenskab og Institut for Bioscience. Den er den tredje i en serie fra Grønlands Selvstyre, der undersøger konsekvenserne af klimaforandringer. Den første klimatilpasningsredegørelse omhandlede fangst- og fiskerierhvervene og den anden omhandlede skibsfart. 


Læs rapporten Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet – status og handlemuligheder.


Yderligere oplysninger:

Postdoc Jesper Overgård Lehmann, Institut for Agroøkologi, email: jespero.lehmann@agro.au.dk, telefon: 8715 4776 

Sektionsleder Mogens H. Greve, Institut for Agroøkologi, email: mogensh.greve@agro.au.dk, telefon: 8715 7748, mobil: 2072 6734

 

 

 

Agro, DCA